Hårtab...hvad tror du det kan skyldes?

Som kunsulent for Jyrak er jeg ringet op og problematiken er som følger. I får lige alt jeg er oplyst, for jo flere oplysninger desto flere bud og måske det rette imellem.
Missepige føder sidst i maj 5 missebørn. No. 1 er dødfødt, de 4 andre ok, dog er 1 af dem betydelig mindre og må støttefodres.
Mormis må til dyrlægen 1-2 dage efter og man finder ud af grunden er der er to moderkager tilbage i livmoderen. hun åbnes og den ene fjernes, den anden skal hun føde selv OG gør det også. Da hun jo er blevet skåret i får hun Novoklav i 10 dage. Hun ammer sine børn og det hele går rimeligt. Da mislingerne er 4-5 uger skal de begynde at spise selv og HER sker der så følgende. Lillemisling (der forøvrigt er af hunkøn…ikke at det betyder noget, blot en oplysning) taber pludselig det meste af pelsen. Kun de længste hår er tilbage. Jeg har set et billede af hende og hun virker nærmest tyndhåret og det ligner som om underulden er borte.
Dyrlægen mener det er foderrelateret og måske også stressrelateret.
Jeg får den tanke novoklav’en også spiller en rolle

Min egen erfaring med dette her er lig NUL…så er der nogen der har oplevet lignende med Jeres mislinger eller har en brugbar viden. :slight_smile:

Man skal aldrig sige aldrig - men jeg har haft hunner på Noroclav med diegiende killinger - også helt små - aldrig nogen problemer. Noroclav er jo bare et billigere produkt af de foregående der blev brugt (navnene svidt ud) med helt samme indholdsstof

Jeg har haft sådan en killing også. Mormis fik brystbetændelse og fik antibiotika mod dette.
Da Eddie var 4 uger taber han pludseligt alt underulder, og ser mildest talt herrens ud. Underpelsen kunne praktisk talk hives af ham i totter.

Hvad det var fandt dyrlægen aldrig ud af, men vi mistænkte det var en bivirkning af den antibiotika mormis fik. Hans kuldsøskende fik det aldrig, og efter 4-5 måneder kunne man ikke se han havde haft pelsproblemer som baby, og han har ikke siden haft problemer.

Jeg havde tilbage i slutningen af 80’erne en Norsk Skovkat, som jeg ‘købte billigt’, netop fordi hun smed alt pelsen og lignede en sphynx med meget let behåring.

Hun fik pelsen igen endog en meget fin NFO-pels og blev BIS som ungdyr. Dette skrevet for at fortælle at de kan få helt normal og god pels igen.

:slight_smile:
Edit: Glemte at skrive, at jeg ikke kan huske mor-katten skulle have været i antibiotika-behandling, eller andet. Resten af kuldet var helt normale, det var kun den ene, der smed pelsen.

Hudreaktioner står også som bivirkning på indlægssedlen: http://www.scanvet.dk/SPC.pdf/Noroclav+Vet.,+tabletter+40+mg+_+10+mg.pdf
Men dejligt at høre fra de andre, at misling nok skal få pelsen igen :slight_smile:
Bare sjovt, at det kommer efter så lang tid…

jeg har set et kuld hvor mor fik antibiotika og der mistede 2 ud af 3 killinger også nærmest pelsen da de var omkring 4-5 uger. Men pelsen voksede senere ud og blev helt alm. så måske er den en slags bivirkning af behandlingen mor har fået

MVH
Gitte

Har ingen erfaring ud i ‘pelsløse’ killinger, men kommer til at tænke på følgende: En af mine katte havde lidt tør hud. Dyrlægen fortalte at jeg kunne prøve noget olie (EFA olie), som katten skulle have oralt, evt. over maden. Jeg skulle dog være opmærksom på (og her er min pointe), at jeg først ville se resultater efter fire ugers tid - for det var den tid det cirka tog førend effekten ville være synlig i huden. Vist noget med at det tager omkring fire ugers tid førend hudcellerne er ‘skiftet’.
Måske det er samme årsag til at killingen ses at tabe pelsen fire-fem uger efter at have fået antibiotika ind i systemet via modermælken?

Det kan være noget så simpelt som hypersoignering! Jeg har haft en hunkat, der i sit første kuld bogstaveligt talt vaskede al pelsen af sine killinger, så de som 2-ugers var stort set nøgne, dunede som fugleunger overalt pånær ansigtet, som havde almindelig pels! Hun var liiiidt til den nervøse sige, havde hun været 2-benet ville vi havde kaldt det OCD! Da de nåede en vis alder, 3-4 uger faldt hun fuldstændigt til ro og lod dem beholde den nye pels :slight_smile:
VH
Susanne

Jeg falder straks over “støttefodringen” som en mulig forklaring. Ved du hvilket produkt der blev brugt? Jeg er stor tilhænger - og det samme har de killinger der har måttet støttefodres her været - af KMR mælk. Men jeg har også set og hørt fra flere at killinger der støttefodres mister pelsen, og eneste fællesnævner har været KMR mælken.

Jeg har haft en der mistede pelsen og jeg er sikker på at det havde med erstatningsmælken at gøre, en allergisk reaktion. Men var det udelukkende “indefra” eller var det også en reaktion på det der løb udenfor når der blev gået til den ved fodringen, jeg ved det ikke. Men jeg har som sagt hørt det fra flere som har oplevet det samme som jeg.

Her er bettemanden hos os der mistede pelsen, og ja, den er skam kommet igen for fuld skrue og lidt til :wink:

Jeg tror ikke på den med medicinen, så burde jeg have set det hos andre, og i bettemandens tilfælde var mor absolut ikke på medicin.

Jeg har også for 100 år siden haft en babykilling der tabte al pelsen i en periode. Ingen i kuldet ELLER moren var på antibiotika.
Til gengæld var det en dårlig fødsel med at par dødfødte killinger og alle dem der overlevede fik det man kalder “feberpels” - i.e
at de blev “gråhårede” eller direkte “hvidhårede” i en periode. Jeg tror det der sker i disse tilfælde er, at moderkagerne løsner
sig for tidligt hvilket betyder at killingerne på et tidspunkt mangler ilt. Når de mangler ilt sker der i starten det at ilttilførslen i yder områderne
stopper først - og så dør hårsækkene.
Derfor ser man så dødfødte killinger ( dem hvor iltmanglen slog dem ihjel) og killinger der så får dette grå eller hvide “skift” ( kalder
vi det fordi der jo kommer den rigtige farve under på et tidspunkt). Jeg har så en gang oplevet at en killing helt har tabt pelsen -
og mener at det altså er en killing hvor hårsækkende virkelig er medtagne. Min killing fik også en superflot pels
senere.

I lever altså længe i din familie Teresa - jeg er imponeret over du nu har overhalet dine forældre. Mysterium …

Det er ikke noget mysterium. Når man lever med aby og somali så går tiden utrolig hurtigt - og når man er opdrætter så FØLES tiden ind imellem
meget lang. Og med alt det jeg efterhånden har oplevet så vælter de hvide hår jo frem ikke bare på kattene men også på mig og jeg føler mig lige nu som en olding :uha: Tænk - jeg troede at du var lige så gammel :klapper: