Hej alle ![]()
Jeg fandt lige siden her, og tænkte det kunne være hyggeligt at deltage i et forum med andre der har samme passion for katte, som jeg selv.
Jeg hedder Malene og bor i Skrydstrup (Sønderjylland) sammen med min mand og 3 børn. Derudover huser vi også 2 skønne norske skovkatte.
DK H.M. Cats Port Elizabeth, fra marts 2011, som jeg selv har opdrættet i tidernes morgen
Elizabeth nyder livet som kastrat ![]()
DK Antrilo’s Isser, fra juli 2021, er kusine til min gode, gamle Elizabeth (de har samme farfar). Jeg forelskede mig i hendes smukke øjne og farvefordeling. Isser er også neutraliseret ![]()
Om jeg en dag skal have en avlskat igen, må tiden vise. Med respekt for Elizabeth skal jeg ikke have så længe jeg har hende.
Isser og jeg deltog på udstilling i Nørresundby i weekenden, det var skægt at være tilbage igen efter 10 år. Vi kommer helt sikkert til Kolding i marts ![]()
![]()
