Ja det er Hemi’s første nytårsaften, og hun er så dødsens angst.
Vi har hele december måned spillet cd’en sound scary, den har hun ikke taget sig af men ligeså snart det er udenfor de fyre af så bliver hun så bange at farre væk og små tisser:S. Vi prøver så vidt muligt at undlade at ynke hende, og bevare roen… vi har snakket med dyrlægen men hun ville ikke give hende beroligende da det ikke virker for katten så er hun bare stadig bange men kan ikke flygte og gemme sig… (Det vidste jeg ikke så det skal hun ikke have). siden onsdag har vi haft feliway (staves?) i stikkontakten men lige lidt hjælper det… vi har selvfølgelig også ned rullet gardiner.
Er der nogen herinde der har nogen gode råd jeg kan skrive mig bag øret til næste år ?
Det er bare så frustrerende at se ens lille skat sådan.
Ignorer hende… Hvis du skæver bekymret til hende hver gang, så opfatter hun også det, selv om det er nok så lille en bevægelse med øjnene… Sørg for at have et sted hun kan gemme sig - en lukket hule, under dynen eller andet. Hun tager ikke skade af at gemme sig, det er jo det katte gør.
VH
Susanne
Jeg gør også mit bedste for ikke at tage mig af det, hun har adgang til huler og soveværelset hvor hun gemmer sig under sengen vi har også sat en kattebakke derind under sengen … .
Tak for rådet skal prøve ikke at kigge på hende når det er …
I aften sørger I for at hun har et sted, hvor hun kan søge ind… bunden af jeres klædeskab er godt.
Der lader I hende så være i fred! Ikek noget med at forsøge at få hende frem eller noget… lad hende være!
Sørg for i selve lejligheden at have lidt (for) høj musik eller tv kørende og masser af lys… ikke nedrullede gardiner, hvor der så lige pludselig er uventede lysglimt. Lyset i jeres lejlighed dæmper glimtene udefra…
Prøv at finde en matas idag allerede… nogle har Bachs Rescue Remedy - et homoepatisk middel, der dæmper angst, nervøsitet og den slags… For nogle katte virker det, for andre ikke - men det skader i hvert fald ikke at prøve! Dosis er 16 dråber fordelt med fire dråber fire gange dagligt - og i et akut forløb 8 dråber og derefter de sidste fordelt over dagen…
Alternativt kan I prøve at ringe NU til Mysterycoons og høre om Ann-Dorrit evt har nogle dråber på lager? Hun bor i Greve og med bil vil det ikek tage jer ret lang tid lige at køre dertil… www.mysterycoons.dk angiver telefonnummer…
Okay så ingen nedrullede gardiner, min kæreste har lagt en putte hule ind i skabet og sat en kattebakke vand og mad lige ude foran skabet. vi lader hende også helt være når hun gemmer sig det har vi gjort lige fra start af.
Kan man få Bachs Rescue Remedy på apoteket ? for vores har døgn åben. ellers ringer jeg til ann dorit nu og høre.
Tusind tak for hjælpen Ann det med gardinerne havde jeg nemlig fået det andet af vide…
Man kan ikke få Bachs på apoteket… jeg har i hvert fald aldrig hørt om det.
Lad være med at lave om på noget af det sædvanlige… Katte er noget af det mest konservative, der findes og de bemærker omgående forandringer! Og kan måske endda blive mere nervæse pgr af disse…
Læg hellere noget i bunden af skabet, som kan opsuge evt urin… for hun tisser formentlig ufrivilligt og så kan bakken være helt lige meget alligevel…
Okay det gør vi, ja hun tisser ihvertfald når det pludselig brager udenfor ikke meget men sikkert fordi hun bliver så forskrækket så det kan du have ret i Det er heller ikke nemt har aldrig haft et dyr der var så bange… Min ragdoll Lady hun knurre bare når det brager…
Vi laver aldrig om på noget, og kattene kan frit færdes, hvor de plejer, og de kan putte dem i div. hjørner, hvis de har lyst, men hvis det ender, som det plejer at gøre, så sidder de på rad og række i vinduerne i aften kl. 24.
Jeg håber for dig, at hun falder til ro, når hun finder ud af, at hun har det trygt og godt indendøre
Jeg stod igår i kø hos dyrlægen sammen med 3 andre…vi var der alle for at købe nytårs drugs til vores dyr Damen foran mig fik noget beroligende medicin til sin lille hund…hun skulle have to slags piller. Den ene berolige fysisk, og den anden psykisk, hvis det giver mening Sygeplejersken sagde, at det var dybt misforstået og rigtig synd kun at give dén, som beroliger/trætter/afslapper deres krop…
Jeg selv giver Zylkene (købt hos dyrlægen, du kan sikkert godt smutte til vagtdyrlægen og købe, og så give dobbelt dosis med det samme). Gav dem en kapsel i går eftermiddags. Så én her til morgen, og så får de én mere om en times tid, inden det bliver mørkt og folk begynder at skyde af. Jeg ruller gardinerne for i soveværelse og stue (undlader køkken og gård, så de som gerne vil se, hvad der foregår, kan få lov til det = birmaerne), tænder alt lys + tv i stuen og radio i køkkenet…
Jeg har også en kat, der ikke bryder sig om bragene. Vi har kørt ca. 6 dage på Zylkene nu, og pt. tager hun de brag, der kommer en gang i mellem helt roligt. Der er i hvert fald ikke den samme panik som de forrige år. Hertil har jeg købt noget interessant legetøj til alle tre katte i aften, som de kan få at hygge sig med, så det tager nok også noget af deres opmærksomhed.
Jeg håber, at Hemis kommer igennem aftenen og natten uden at for mange uheld eller dårlige oplevelser.
Okay mht til beroligende sagde min dyrlæge som sagt bare til mig at det var synd for hende fordi det kun beroligede dem fysisk. min mor har lige reddet mig hun havde Zylkene liggende hun kom med så vi prøver lige det nu her i aften.
Tusind tak allesammen for de gode råd det er altid rart at have lidt forskelligt man kan prøve af.
Jeg håber det hjælper på min lille Hemi, og håber også hun kommer natten igennem uden alt for meget panik.
og måske det bliver bedre næste år…
Weee Hemi klaret nytårsaften til UG
Hun kom op og lagde sig på mit skød og jeg gik så hen til vinduet med hende og kiggede ud, da hun så at der kom flot lys på himlen da det sagde bang så var alt i den skønneste orden og hun sad hele fyrværkeriet igennem og kiggede ud af vinduet og betragtede det hele
Tak Ann for tippet med ikke at have gardinerne trukket for
[QUOTE=BiancasMor;762935]Weee Hemi klaret nytårsaften til UG
Hun kom op og lagde sig på mit skød og jeg gik så hen til vinduet med hende og kiggede ud, da hun så at der kom flot lys på himlen da det sagde bang så var alt i den skønneste orden og hun sad hele fyrværkeriet igennem og kiggede ud af vinduet og betragtede det hele
Tak Ann for tippet med ikke at have gardinerne trukket for :)[/QUOTE]
Det var dejligt at høre
Man plejer at give rådet om de nedrullede gardiner, fordi man mener at dyrene skræmmes af lysglimtene… Min erfaring er så bare, at hvis der er masser af lys indendøre, så dæmper det glimtene så meget, at de praktisk talt ikke opdages…
Jeg har også brugt at sætte en aktionfilm i dvd’en, spole frem til det allermest larmende sted, skrue godt op for lyden og så ellers bare køre det i loop de der ca 15 minutter, hvor verden går allermest under… det virkede så nogenlunde på vores gamle hund, som pgr hørenedsættelse var blevet skudræd (skuddene lød forkert og højt i hendes gamle ører)