Jeg vil nu fortælle jer om en kat som satte et stort poteaftryk i mit hjerte, selvom jeg kun kendte ham i kort tid.
Han hed Iko, var 3 1/2 år og havde været avlskat.
Iko elskede alle, mennesker og katte, og hans opdrætter spurgte mig, om han ikke måtte flytte hjem til mig når nu han blev pensioneret.
Derfor hentede jeg ham den 11/10
Iko gik ind i mit hjem og mit hjerte med træsko på. Han elskede at ligge i mine arme og var en rigtig kælepot
Iko havde fået ordnet tænder i sommers, desværre måtte han igennem endnu en omgang da der stadig sad nogle rødder tilbage.
En lille uge efter operationen fik han forstoppelse og to dage senere blev han rigtig syg og jeg måtte indlægge ham
Han nedbrød sine blodceller og gik i organgsvigt. Han var indlagt 4 dage hvor dyrlægen fik ham stabiliseret, men om aftenen på tredje dagen, begyndte det at gå ned af bakke. Om morgenen på dag 4 måtte jeg sige farvel til Iko
Det var igår mandag. 38 dage fik vi sammen og det var slet ikke nok. Men på de 38 dage fik han gravet et nyt stort hul lige ved siden af Bluas
Han var så sød og kærlig en kat og jeg havde glædet mig til at have en ny partner in crime.
Iko havde i den grad fortjent er liv som sofaløve, men han nåede det knap nok. Det føles enormt uretfærdigt lige nu og jeg er så ked af at der ikke kunne gøres noget for at redde ham
Sov sødt, Iko, din tid blev kort, men dine potespor blev dybe.
Iko
