Hej!
Jeg har overtaget en dejlig siameser, fordi hun pillede hårene ud på ryggen af sig selv og tissede (kun nogengange) på gulvet. Ejeren havde prøvet alt muligt og var kommet frem til at det nok var de 2 hunde hun havde, som den enten ik kunne tåle eller li.
Så jeg fik hende. I et par uger gik det fint. Men så begyndte hun at pille sig igen. Hun tissede dog ik på gulvet. Det er hun først rigtig begyndt på nu efter et halvt år. Jeg har selv været til dyrlægen og prøvet alt det som den tidlige ejer ik har, og intet hjalp. Nu ved dyrlægen heller ik hvad han kan gøre. Andet end man kan begynde på de super dyre test, som måske ikke engang viser noget (jeg tror det er noget mentalt hun har). Men er der nogen der har erfaringer med sådan noget??
Håber i kan hjælpe. For hun er ellers en skøøøøn kat!!
Ja, hvis det er tale om hyper-soignering så kender jeg det. En af vore hunkatte “plukkede” (læs flåede) pelstotter af sig selv - det var psykisk betinget. Jeg fik hjælp fra Bente, Bachs blomstermedicin - som hjalp på hunkatten, men det er ikke noget der bliver OK i løbet af en uges tid, det tog flere måneder før hun var ovre det værste. Hun er en meget “blød” kat og der skal f.eks. bare brede bukseben, en fremmed høj lyd - ja, så er den gal igen - og så kan jeg begynde forfra. Hunkatten kræver megen opmærksomhed og jeg skal være ekstrem opmærksom på hvordan jeg nærmer mig og kæler med hende, men det er helt OK nu. Med tiden er hun dog blevet lidt mere “hårdhudet” og så længe jeg lige tænker over hvad jeg gør i hendes nærhed, så går det rigtig fint…
Hun er ikke ene-kat (har en hunkat til). Og der er mange andre katte i nabolaget. Nogen trives hun godt med, andre ikke. Og den anden ejer havde osse en anden kat og de legede meget sammen. Så tror ik det er det der er galt??!!
Hende her er osse en lille “fin” kat. Men slet ik så nervøs som jeg har set andre katte være. Hun render når der kommer gæster, men 5-10 min. efter så kravler hun op på skødet af dem og kræver at blive nusset. Der gik heller ik en dag, så var hun faldet til hos mig. Det samme da hun og den anden kat jeg har, blev kørt hen til mine forældre for at blive passet. Det gik stærkt, så boede hun bare der!
Det blomstermedicin du snakker om HanneJ. Hvad er det for noget og mon det osse vil fjerne “tisse-trangen”??
Jeg ville helt sikkert få taget blodprøver og se at lever og nyre fungere som de skal - vi mistede en kat pga dårlig lever, og symptomerne inden var plukning af pelsen på bagenden (højst fordi affaldsstofferne kommer ud igennem huden og det klør) og urenlighed :S
Jeg fik dengang hjælp fra Bente, Biodyr, www.biodyr.dk - dog havde jeg forinden været ved dyrlægen for at sikre mig, at der ikke var nogen fysisk sygdom der lå til grund for det - de mente også at det var psykisk betinget - den foreskrevne medicin vi prøvede fra dyrlægen dengang var ikke nogen succes.
Helle nævner også at det kan være et vanskeligt problem og helt suverænt ville det være at få en adfærds-undersøgelse som hun nævner - altså hvor du får besøg i hjemmet af en adfærdskyndig. Det ville jeg gerne anbefale - jeg har overværet en undersøgelse hos nogle venner - og det er en utrolig og fantastisk oplevelse at få nøjagtig besked på hvordan, hvorfor og hvad kan jeg gøre.
Vores hunkat blev ikke urenlig - men dybt frustreret - satte sig ned, glemte omverdenen og så ellers igang med pelsen - hun kunne sidde med en ordentlig tot i munden, for straks at gå igang med næste “mundfuld”…
Jeg har ik lavet om på noget i hendes verden (ik hvad jeg kan komme i tanke om). Og når hun nu osse gjorde det inden hun kom til mig?!
Det kunne måske være leveren, hvis symtomerne er plukning. Et forsøg værd. Vi prøvede med noget kløre- smerte-stillende, både på sprøjte og så med piller. Så det er ik fordi det klør eller gør ondt på hende…
Har osse prøvet med beroligende medicin. Men jeg tror det er som Lenschow siger, noget mentalt. Det virker nemli meget som en tvangstanke.
Men så er det her at jeg må gøre mange af jer chokket eller forargede. Jeg er ikke et desideret katte-menneske, og har kun de 2 dejlige misser fordi de ellers skulle aflives. Det kunne jeg selvfølgelig ik ha. Men det jeg vil frem til, er at jeg ik har råd til at betale det helt vilde for at få Simba rask. :o( Og at få en adfærdskyndig hjem til mig, koster jo nok en hel del…
Ja det er langt væk… Før kunne jeg henvise til folk fra min skole, men da de har lagt deres metoder på hundetræning om til noget, som jeg er modstander af, så tør jeg simpelthen ikke henvise mere… Jeg aner ikke, hvad det er for elever, der sidder der i dag.
Jeg kender ingen behandlere af katte på Sjælland… Jeg kommer der af og til. Måske jeg skal holde dig in mente? Jeg starter på skole i november igen, for at gøre en hundedel færdig. Så vil jeg af og til være på Sjælland.
Tag evt. et kig ind på siden: www.dskve.dk - dansk selskab for klinisk veterinær etologi (dyrlæger med særlig interesse for adfærd samt adfærdsbehandling) - der er nogen på Sjælland.