Jow… 
[quote=Felis;243577]Jamen jeg tror da, at jeg har lige så meget kontakt med mine katte, og lige så meget fornøjelse af dem, som du har af dine.
Mine har blot muligheden for at bestemme selv hvornår de kommer og vil være sociale eller hvornår de vil være ude at udforske naturen[/quote]
Nå nå. Det er jeg sørme glad for at høre , hvis du siger det
så er katten indfanget. Tog forbi i aftes. Den var der…Vi nussede og “snakkede” i et par timer. Fik den aldrig lokket i “fælden” med begge ben :?. Nej den holdt skam bagpoderne udenfor buret hele tiden:). Var ved at give op, og tænkte nu tager jeg den sku i nakken. Det plejer jeg ikke at gøre. Det er jo en kat ikke nogen killing. Den blev fuldstændig paralyseret. Jeg kunne (gjorde det ikke helt) svinge med den nede på fortovet, som var det en gulvvasker. Når jeg så gav slip, så lå den bare musestille:). Ikke noget med at løbe væk. Efter 15 minutters “leg” på den måde. Tog jeg og pressede den ind i buret. Det er jo helt vildt. Jeg fik den sku ind i buret. Buret blev lukket. Den blev lidt vild. Jeg tyssede og snakkede med den. Det hjalp lidt, men den blev nu ikke venner med buret. Ind i bilen og langsom kørsel hjem, med min sweather over buret. ALt gik som det skulle og den lille bette er ved at snues sig til det nye sted. Den har sovet hos mig i nat - ved fodenden. Og den virker til at have det helt OK. Nu håber jeg så det lykkes at “resocialisere” den til dens nye hjem.
Tak for alle jeres input 
[quote=Zenia;243676] Nu håber jeg så det lykkes at “resocialisere” den til dens nye hjem.
[/quote]
Mon ikke det går helt fint 
Jeg håber du stadig vil holde os opdateret
skønt med en lykkelig slutning
Dejligt at høre, lad os høre hvordan det går.
Godt du fik den fanget, og jeg håber det lykkes at gøre den husvant igen.
Ej hvor godt - det skal nok blive godt
Glæder mig til at følge missen (og se billeder 
)
Dejligt at høre at du fik fat i hende.
Held og lykke med at gøre hende hjemmevant. Hold os gerne opdateret
Ja hold os endelig opdateret. Vi elsker sådan nogle kattehistorier.
Du får ikke lov til at smutte herfra igen bare fordi du nu har fanget missen 
// Martin
Hej allesammen:)
Hvor er dette bare et dejligt forum. Jeg var lidt trist over den første indfangelsesepisode. Googlede efter gode råd/fif til indfangelse og stødte på dette forum:thumbup:.
Lidt om “min” kat.
Vi flyttede i et rækkehus for 6 år siden. Et halvt år senere - det var i juledagene 2003 - sprang der en mis op i vores køkkenvindue - altså uden for vores køkkenvindue. Det var en vinter med sne. Der var hundekoldt, og netop denne aften lå der faktisk en del sne. Katten ville ind. Hele min svigermekanik inkl. min mand ville ikke høre talen om at række hånden ud til denne palle-alene-i-verden-kat. Hvor var jeg bare ked af det:græde: -LOL. For mig var dens vinduespring et klart tegn på at det var en sulten - måske lidt forkommen kat. Men der var ikke noget at gøre. 9 måneder senere var den uden for igen. Nu var det ikke så koldt. Den kom igen flere gange. Jeg begyndte at gå ud til den, sætte mad til den og nusse den. Min mand var helt uenig, men efter juleepisoden havde jeg ofte tænkt og fortrudt. Efter 2-3 måneder begyndte den at kigge inden for. Den begyndte også at overnatte - troede jeg da For det viste sig at jeg herefter hver eneste nat i 3 år skulle op med den hver nat:blegne:. Den skulle lukkes ud, og uanset hvor meget jeg forsøgte at ignorere den, så blev den ved med at plage. Vi snakkede tit om kattelem, men det blev ikke til noget. Katte viste sig samtidig at være mærkelig. Meget sky og nervøs. Blot den mindste lyd, fik den op på tæerne:uha:. Den var ikke bare en almindelig kat jeg havde “anskaffet”. Det var lidt af en udfordring 
Af og til blev den væk - typisk 2-3 uger ad gangen. Så kom den igen, og så kørte showet igen. Mig op med den hver nat. Efter 3 år begyndte dette at ændre sig. Det begydte efter et af dens forsvindingsnumre i 3 uger. Den ville ikke ud. Fint med mig. Jeg fik min nattesøvn tilbage:rock:. Den var også blevet mere og mere “tam”. Meget tryghedssøgende og insisterede efterhånden på nussen og kælen hver aften. Især søgte den opmærksomhed fra mig:fin:. Tror nærmest den i en periode så min mand som en konkurrent eller i hvert fald som et irriterende moment.
En aften jeg var gået i seng, havde katten lagt sig på min mands side af sengen. Gemalen gør sig så klart til at gå til køjs. Katten rejser sig fra sengesiden, kigger meget bestemt på ham, og slår ud med kløerne efter ham. Det så ud som beskeden var “Du kan godt glemme at komme her makker” “Skrid med dig”:lynogtorden:. Efterhånden blev min mand og kattens forhold dog bedre. I dag tror jeg faktisk at de holder meget af hinanden:inlove:.
Efter at have haft katten i nogen tid, kunne jeg se at den havde et eller andet sort i øret. Det viste sig at være et nummer. Jeg forsøgte gang på gang at læse nummeret. Det var umuligt. Katten rev sig løs ved hvert eneste forsøg. Efter mange mange måneder lykkedes det dog. Ja det var i december 2006, så der var gået tre år. Derefter kontaktede jeg Katteregisteret. De fandt frem til ejeren som boede 200 meter fra os:?. Tænk, den havde aldrig været tilbage hos ejeren. Den var blevet væk fra ejeren et halvt år inden vi flyttede til rækkehuset. Ejeren og jeg aftalte at jeg skulle beholde katten. Ejeren havde imellemtiden fået en ny kat. Ejeren kendte godt til dens særheder, og kunne se at vi tog os godt af den, og så ville den sikkert alligevel søge tilbage til os. Wupti; jeg blev ejermand til en kat som jeg aldrig havde valgt selv, hvis jeg havde haft muligheden for det. Synes at den er grim. MEN MEN den er min, og derfor verdens dejligste kat:inlove:. Dens særheder udfordrer mine kattepædagogiske evner og appellerer i den grad til et beskyttelsesinstikt.
Dejligt at det lykkes for dig at få din kat med hjem
Zenia - Tak fordi du ville dele jeres kats historie. Dejligt der er nogen til at tage sig af og give sig tid til de mere specielle og krævende katte