Jeg er lidt desperat. Skal nok prøve at gøære en lang historie kort. Min kat blev væk fra 1,5 måned siden. For 3 uger siden flyttede vi. Vi har været forbi vores gamle hjem hver eneste dag for at finde katten - uden held. I aften ringer hende, som er flyttet ind i vores gamle hus. Katten er skam i hendes have. Vi “flyver” til vores gamle hus. Katten er skam stadig der. Den er glad for at se os. Det er dog en meget nervøs kat, som man ikke sådan kan regne med at løfte og den slags. Jeg tager fat i den. Der bliver nærmest krig. Sidder ret forblødt her og skriver til jer . Indfangelsen var altså ingen succes:ked:.
Har i gode råd til hvordan man kan liste en meget selvstændig og nervøs kat ind i et bur. Det er en tilløber som vi nu har ejet i 4 år. Den er meget glad for os og vi for den. Men alt har altid fungeret efter dens præmisser. Den er nemlig ikke som huskatte normalt. Den er meget utryg og nervøs, og ikke en som man bare kan tage op og nusse. Den kan skam god lide nusseri, men det er på dens egne præmisser. Og så snart den bliver det mindste utryg, gemmer den sig langt væk.
Jeg kan simpelthen ikke bære at den bare er der ude et eller andet sted:græde:. For selv om den er sær, så har den absolut brug for føde og kærlighed.
[quote=Zenia;242889]Hejsa
Tak for svar. Ok; det må jeg sætte mig mere ind id. Er nærmest nabo til Inges Kattehjem, så i morgen besøger jeg dem lige for at høre dem ad :-)[/quote]
Vores kat Tjalfe blev ved et uheld lukket ud, da han kun havde boet hos os lidt over en uge. Vi kørte ud og lånte en kattefælde, da han var meget skræmt over de nye omgivelser, så han turde ikke komme når vi kaldte. Vi satte fælden op til natten hvir vi sidst havde set ham, og om morgenen da jeg tjekkede den var han i den
Katten er sky og nervøs, det endte dårligt med at forsøge på at fange den,
Har du overvejet hvordan den vil klare en flytning?
Sådan en kat kan du altså ikke bare tage og lukke inde et nyt sted, indtil den har lært det nye at kende, selv om I er der og den kender jer.
Ikke når den er så sky, nervøs og vild som du beskriver, det vil være meget stressende for den.
Jeg har en kat, der meget ligner beskrivelsen du giver (“tæmmet” vildkat).
Den ville jeg ikke kunne flytte, da den går i panik såfremt den lukkes inde, og jeg ville ikke turde lukke den ud med det samme på et ukendt sted.
Det er helt fint du vil hjælpe katten, men overvej lige, om den bedste hjælp for den vil være en indfangning og så en aflivning.
Klart nok, at den ikke bare skal leve fortsat som vildkat, men alternativet kan være værre for katten end det…
Har også en “tæmmet vildkat” der opfører sig på samme måde. Hun er dog 100% indekat men tog flytningen pænt da hendes sikre base (mig og de 2 andre katte) var med. Hun ud så sig hurtigt mit soveværelse og under sengen som sin sikre base. Så det kan lade sig gøre selvom katten er sær, hvis den kan tåle at være inde.
Lige en opdatering herfra
jeg tror bestemt at der er mulighed for at flytte den. Det vil kræve en indsats fra jeg og min mand, men at aflive den uden at gøre forsøg, kunne jeg ikke finde på at gøre. Giv da katten lige en chanche! Det er normalt en indekat. Dvs. at det er den blevet til hen ad vejen. Det sidste års tid, var den næsten aldrig ude - og når den var ude, så kom den højst et par meter fra døren.
Vi tog forbi huset igen efter oprettelsen af mit indlæg her, og efter det dramatiske forsøge på at indfange den. Den var udenfor huset og var helt nusssyg. Jeg sad i 1,5 time udenfor med katteburet ved siden af. Jeg købte buret for 3 måneder siden, så den kunne lære buret at kende:). Den var helt inde i buret - ja med hoved og alle fire ben. Jeg fik lukket lågen, men selvfølgelig fik jeg den helt ikke lukket i:øhmm:. Katten fik den derfor åbnet igen. Der var ingen dramatik, som ved første forsøg, men lille bette var ikke helt så nem at få i tale bagefter, og jeg måtte hjem med uforudrettet sag.
[quote=Zenia;243038]Lige en opdatering herfra
jeg tror bestemt at der er mulighed for at flytte den. Det vil kræve en indsats fra jeg og min mand, men at aflive den uden at gøre forsøg, kunne jeg ikke finde på at gøre. Giv da katten lige en chanche! Det er normalt en indekat. Dvs. at det er den blevet til hen ad vejen. Det sidste års tid, var den næsten aldrig ude - og når den var ude, så kom den højst et par meter fra døren.
Ja, men nu har den levet i det fri i 1,5 måned, det kan altså gi’ en kat så meget smag for udelivet, at du ikke får den ind igen, og friluftlivet kan jo være en årsag til, at den valgte at blive væk…men selvfølgelig er chancerne større når katten har været vant til at være inde.
Vi tog forbi huset igen efter oprettelsen af mit indlæg her, og efter det dramatiske forsøge på at indfange den. Den var udenfor huset og var helt nusssyg. Jeg sad i 1,5 time udenfor med katteburet ved siden af. Jeg købte buret for 3 måneder siden, så den kunne lære buret at kende:). Den var helt inde i buret - ja med hoved og alle fire ben. Jeg fik lukket lågen, men selvfølgelig fik jeg den helt ikke lukket i:øhmm:. Katten fik den derfor åbnet igen. Der var ingen dramatik, som ved første forsøg, men lille bette var ikke helt så nem at få i tale bagefter, og jeg måtte hjem med uforudrettet sag.[/quote]
Håber du får fanget den…uden yderligere fummelfingre med lågen
Felis - Ja, men det ved de jo ikke før de har prøvet. Det ville da være dumt at give op på forhånd.
Og så vidt jeg har forstået på det hele er det heller ikke fordi katten ikke kan komme ud det nye sted?
Felis igen igen, jeg tror altså ikke det er sådan det fungerer. Hivs katten er knyttet til sine mennesker, vil den hellere leve sammen med dem også hvis det bliver i et nyt territorie. Og det er ligemeget om det territorie er indenfor eller udenfor.
Katten er meget knyttet til os - især til mig, og den er meget kærlighedskrævende/søgende. Mit instikt siger mig at det er muligt at flytte den, og derfor skal det forsøges, inden en evt. aflivning kommer på tal. Den løb væk, fordi vi havde overnattende gæster, hvilket stressede den uhyre meget. Det store problem var så at vi 14 dage senere skulle være ude af huset.
Nej, rigtig mange katte er stærkere knyttet til det sted de bor, det område de kender, i hvert fald når der er tale om fritgående katte, der har et areal de betragter som deres revir.
Derfor ser man også ofte, at katte der flytter til et nyt sted sammen med sine mennesker vælger at gå derfra, og søge tilbage til den gamle bopæl, uanset hvor glade de synes at være for de mennesker de bor sammen med.
Katte lever primært ikke FOR mennesker og kontakten med dem og af den grund derfor knytter sig til mennesker frem for noget andet…det betyder selvfølgelig ikke, at en kat ikke kan være meget knyttet til et menneske, som de foretrækker frem for andre mennesker, men i bund og grund omgås katte mennesker, fordi de ser det som en fordel…en bekvemmelighedsfaktor, som tilfældigvis befinder sig på det sted katten betragter som sit område.
[quote=Felis;243183]Nej, rigtig mange katte er stærkere knyttet til det sted de bor, det område de kender, i hvert fald når der er tale om fritgående katte, der har et areal de betragter som deres revir.
Derfor ser man også ofte, at katte der flytter til et nyt sted sammen med sine mennesker vælger at gå derfra, og søge tilbage til den gamle bopæl, uanset hvor glade de synes at være for de mennesker de bor sammen med.
Katte lever primært ikke FOR mennesker og kontakten med dem og af den grund derfor knytter sig til mennesker frem for noget andet…det betyder selvfølgelig ikke, at en kat ikke kan være meget knyttet til et menneske, som de foretrækker frem for andre mennesker, men i bund og grund omgås katte mennesker, fordi de ser det som en fordel…en bekvemmelighedsfaktor, som tilfældigvis befinder sig på det sted katten betragter som sit område.[/quote]
-tihi
JO. Men det er fordi du og jeg holder kat på forskellig måde, Felis.
Jeg har skam prøvet at holde kat på din måde, og det var ikke lisså godt som den måde, som jeg holder kat på nu. Når man holder kat på den måde som jeg gør nu, får man mere ud af katten, så at sige.
Du skulle prøve det en dag. - Jeg ved ikke hvor gammel du er, og om du kan nå det.
JO. Men det er fordi du og jeg holder kat på forskellig måde, Felis.
Jeg har skam prøvet at holde kat på din måde, og det var ikke lisså godt som den måde, som jeg holder kat på nu. Når man holder kat på den måde som jeg gør nu, får man mere ud af katten, så at sige.
Du skulle prøve det en dag. - Jeg ved ikke hvor gammel du er, og om du kan nå det. :-)[/quote]
Javist, du lever tættere med dine katte…men tænk lige på, at det er noget du har bestemt, på dine og ikke kattenes præmisser.
På den måde fratager du dine katte noget som de ikke selv har mulighed for at vælge
[quote=Felis;243398]Javist, du lever tættere med dine katte…men tænk lige på, at det er noget du har bestemt, på dine og ikke kattenes præmisser.
På den måde fratager du dine katte noget som de ikke selv har mulighed for at vælge[/quote]
Jeg tror helt generelt at det er det som kendetegner kæledyrhold fremfor vildtlevende dyr(ekontrol).
Nævn mig et kæledyr, som ikke er tilpasset til menneskeforhold…
Alt det gode, som er i mine katte, kunne du også sagtens hive frem i dine. Det vælger du bare ikke at gøre.
JO. Men det er fordi du og jeg holder kat på forskellig måde, Felis.
Jeg har skam prøvet at holde kat på din måde, og det var ikke lisså godt som den måde, som jeg holder kat på nu. Når man holder kat på den måde som jeg gør nu, får man mere ud af katten, så at sige.
Du skulle prøve det en dag. - Jeg ved ikke hvor gammel du er, og om du kan nå det. :-)[/quote]
Interessant debat:). Holder også kat på din måde. Den ande fungerer garanteret også, men det kommer jo an på hvad man tilvænner katten til. Den kat jeg har, insisterer selv på at blive nusset. Det er til tider krævende, men ikke noget jeg ønsker at ændre/undvære hos min dejlige bette:hjerte:.
. Indfangelsen var altså ingen succes:ked:.
