Hjælp min kattekilling er sky!

Kære kattegale. Jeg har fået min kattekillinger som er 12 uger, hun har nu boet hos mig i 4 dage. Hun er ret sky, og jeg har svært ved at komme til hende. Hun gemmer sig under sengen, og skufferne og kommer kun ud når jeg leger med hende, med drillepinden. Derefter kan man ikke komme for tæt på, da hun løber væk eller hvæser af en. Jeg har ingen ide hvad jeg skal gøre, har i et par råd i kan give mig ?

Tålmodighed tålmodighed og så tålmodighed :slight_smile:
Leg er godt og det kan tiltrække hende, så fortsæt med det :slight_smile: Prøv at lok med godbidder og noget mad hun virkelig godt kan li. :slight_smile:
Når hun kommer for at få en godbid, så lad hende bare gå igen og lad hende langsomt blive klar over at du har mad og legetøj altså er du = gode og sjove ting.
Nu skriver du ikke noget om hendes oprindelse, det er en vigtig faktor.
For kommer hun fra et opdræt burde en killing være bedre socialiseret end det, men kommer hun fra en stald, hvor hun stort set aldrig har været i hænder er det helt normal adfærd :slight_smile:
Uanset, så giv hende gode oplevelser med leg og mad, så skal det nok komme :slight_smile:

1 Synes om

Dine muligheder for at rette hende op afhænger i høj grad af hvor du har hende fra; hvad hendes opvækst har bestået af…
VH
Susanne

Hun er opvokset ude på landet, og er ikke van til andre mennesker. :frowning:

Så har du en stor og formentlig langsommelig opgave foran dig :slight_smile:
Som Susanne skriver har hendes opvækst stor betydning :slight_smile:
Jeg vil ikke tage modet fra dig, men det er i killingernes tidlige leveuger de præges og er de ikke i hænder på det tidspunkt er det svært :slight_smile:
Hendes forudsætning for at blive husmis er desværre ikke overvældende men det kan naturligvis blive bedre med tiden :slight_smile:

Hvis det betyder “og har ikke rigtigt været i hænder undervejs”, så kommer du til at tabe kampen. Den primære prægningsperiode er 3.-7. leveuge. Hvis ikke der er nogen, der tager sig af dem i den periode, så misser man det vindue, hvor tillid til mennesker formes. Det kan godt være hun kan vænne sig til dig, men det bliver opad bakken. Hvorfor valgte du en kat, der ligger så langt fra det du ønsker dig? Det er en rigtig dårlig start, ikke mindst for killingen fordi den får et kulturchok som den slet ikke er klar til og kun dårligt kan håndtere…
VH
Susanne

2 Synes om

Jeg må desværre tilslutte mig de andre med at det nok aldrig bliver godt.

Jeg tog for 14 år siden, ja jeg var ikke klogere dengang, to killinger til mig fra et kattehjem. De var fundet som ca 4 uger gamle og boet på kattehjemmet til 8 uger. Det var virkelig et godt sted med masser af frivillige som tog sig af killingerne. Men ja, ikke godt nok.

De to killinger voksede op og de første par år var det faktisk ok. De kunne tilnærmelsesvis lide mine gæster, men fra de var et par år gamle slog deres instinkter til og det gik ned af bakke med deres tillid til mennesker.

De elskede mig fra starten, men jeg var det eneste menneske de havde tillid til. Jeg har tit tænkt på om jeg egentlig gjorde dem en bjørnetjeneste ved at adoptere dem. Vi havde 13 fine år sammen, men det var om ikke en daglig kamp, så dog næsten. Der skulle ingenting til at skræmme dem.

Pøjpøj med din killing, men tror jeg på projektet om at få lavet katten til en lækker-hygge-skødekat, nej det gør jeg nok desværre ikke.

1 Synes om

Det vidste jeg ikke til at starte med, jeg troede at hun bare skulle være tryg, så vil det alt være okay.

Tryg vil helt sikkert hjælpe hende!

Har hun slet ikke haft menneskekontakt der hvor du fik hende fra?