Hjælp: Mine katte har lopper

Tak - ja, jeg havde jo læst, at Frontline ikke var særlig effektivt længere. Men jeg havde noget, som jeg fik købt, FØR jeg læste det, så jeg håbede, at det i det mindste kunne klare de levende lopper :frowning: Siden det nu var lige ved hånden, og jeg gerne ville behandle dem så hurtigt som muligt.

Men jeg vil sørge for at få anskaffet noget Advantage og Capstar, så de kan blive behandlet med det i stedet. Om tre uger. Så må jeg fortsætte med at kæmme dem godt og grundigt i mellemtiden og forsøge at fjerne så mange som muligt på den måde. Heldigvis kan Cinnamon godt lide det.

Og så vil jeg lade være med at eksperimentere med vask i denne omgang :høhø:

Lopperne er ikke resistente overfor frontline. men har man loppeangreb og bruger frontline skal man bruge forntline hver 3. uge. Som forebyggelse er hver 4 - 8 uge nok alt efter hvilken variant man bruger.

Så når den kommer med resistent overfor frontline, er det fordi der ikke bruges frontline tit nok og ikke fordi det ikke virker.

blot et indspark - fra en som fik list ekstra med hjem fra et kursus

[QUOTE=Rikke;562301]Lopperne er ikke resistente overfor frontline. men har man loppeangreb og bruger frontline skal man bruge forntline hver 3. uge. Som forebyggelse er hver 4 - 8 uge nok alt efter hvilken variant man bruger.

Så når den kommer med resistent overfor frontline, er det fordi der ikke bruges frontline tit nok og ikke fordi det ikke virker.

blot et indspark - fra en som fik list ekstra med hjem fra et kursus[/QUOTE]
Men hvordan kan det så være at der er levende lopper en uge efter man har brugt frontline…? Jeg har oplevet det tre gange - men aldrig med Advantage

Jeg,- der føler mig fuldstænding uskyldig , m.h.t. lopper ( 5 indekatte, ingen udstillinger,og ingen fremmde katte, har nu i 3 mdr, kæmpet mod lopper med Frontline - lige givet i dag for 3. gang!!! Jeg har vasket deres “sovesteder” flere gange ,- sprayet gulvtæpper med Trinol - - – - men alligevel ved jeg ikke om vi er "loppefri???, – Jeg har aldrig før haft lopper , så jeg er som gl.opfrætter også på “herrens mark”

Man kan godt give Capstar samtidig med andre loppemidler, men en lille klokke ringede, da jeg læste Trinol …

Har hentet denne advarsel fra Hestenettet om Trinol. Indlægget er langt, men læs selv:

Vi har nu været oppe ved dyrlægen her i eftermiddag…

Nala har det lidt bedre men ikke meget, hun er stadigvæk i en kritisk tilstand hvor det kan gå begge veje. Hun har spist lidt i morges, drukket lidt, men hun er forsat meget sløj. De beholder hende de næste par dage indtil hun forhåbenligt er så meget oven på at vi kan få hende hjem igen. Vi har sagt til dem at vi ikke vil ha hende hjem før at hun er frisk nok. Vi har ikke travlt…

Vi har nu fået en lidt længere forklaring af dyrlægen ang mistanken omkring forgiftning med Trinol 810.

Hans begrundelse for mistanken er at symptomerne er rigtig meget lig de forgiftnings tilfælde de får hvor katte er behandlede med nogle former for loppemiddel til hunde. Det er et spørgsmål om indholdsstoffer, hvilket vi kommer til.

Og her begynder det at blive en lidt speget sag. Jeg er for at sige det mildt faktisk rimelig tosset lige nu.

Til dem der ikke selv har en Trinol 810 stående i skabet så står der følgende på flasken.

ADVARSEL
Farligt: Kan give lungeskade ved indtagelse.
Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud.
Meget giftig for organismer der lever i vand.
kan forudsage langtidsvirkninger i vandmiljøet.
Undgå indånding af sprøjtetågen.
Undgå kontakt med huden.

Det er advarslen på selv flasken.

Længere nede står der:
Anvendelse: Mod alle krybende og flyvende insekter som myrer, fluer, hvepse, ørnetvister, sølvfisk, møl, biller, LOPPER, edderkopper m.fl. Virker øjeblikkeligt på insekter og virker et par uger afhænigt af underlagets beskaffenhed. Trinol 810 Insekt middel sprøjtes hvor insekter kommer eller opholder sig. Udsprøjtning på rene og faste overflader giver den bedste langtidsvirkning. Mod hunde- og kattelopper sprøjtes i dyrenes omgivelser. Planter tåler ikke behandling. Akvarier tildækkes, og evt luftpumpe slukkes. Stuefugle fjernes under sprøjtninger.

Så langt så godt.

Jeg lægger meget mærke til: må ikke indåndes, giftigt for dyr i vand, kan bruges mod insekter af forskellig art samt lopper fra hund og kat, planter og stuefugle kan heller ikke tåle det…

Så langt så godt.

Dosering: Flaskens indhold rækker ca 35m2.

Okay, det er en 750ml flaske, vi har brugt måske 20 sprøjt i vores 120m2 lejlighed hvor vi så ikke har behandlet soveværelset og pigernes værelse. Så kan vi tage lidt over 40m2 fra, altså ca 80m2 tilbage. Vi har brugt måske 1/6 del af hvad der er i flasken.

Vores dyrlæge har så googlet Trinol 810 lidt i løbet af natten og har fundet en Leverandørbrugsanvisning på Trinol 810.

Det er ret interessant læsning.

Her kan man bla se sammensætningen / oplysninger om indholdsstoffer.
Her finder han Cypermethrin og Bioallethrin som begge er en del af en gruppe stoffer kaldet Pyrethrin.

Jeg har ikke nogen som helst forstand på disse stoffer og kan derfor kun referere til hvad dyrlægen har sagt.

I et engelsk lægeligt opslagsværk finder han så Pyrethrin, Cypermethrin og Bioallethrin på en liste over stoffer som kan være giftige for katte. Symptomer, ubehag, opkast, manglende lyst til at spise og i ekstreme tilfælde kan det virke som nervegift som kan forudsage dødelige kramper eller give kroniske skader. Det er dog ikke alle katte som reagere på disse stoffer, men nogen gør.

Hmmmm… Det er så her jeg bliver tosset, hvordan kan disse stoffer indgå i Trinol 810 og at de så direkte fortæller at det kan bruges mod katte lopper… Hvor er lopperne? Der hvor kattene er, hvor sprøjter man så, der hvor kattene er, lige som der står på flasken, “sprøjtes i dyrenes omgivelser”.

Ikke EN eneste advarsel er der om at disse stoffer kan være farlige for nogle katte. Vi har selvfølgelig ikke sprøjtet mens kattene var i rummene, og der er luftet grundigt ud inden de har fået adgang igen.

Ifølge vores dyrlæge kan der ske 3 ting med katten hvis den forgiftes af overstående stoffer…
Den dør af forgiftning inden for kort tid, den overlever men får kroniske skader, den overlever uden men. Fordelingen er ca 50-35-15

Når man så læser denne Leverandørbrugsanvisning igennem støder man på nogle ret interessante ting:

Til at starte med er den lavet til folk som arbejder med stoffer til dagligt, men vi må da kunne føre nogle af tingene over til personer som benytter det i deres daglige hjem.

Personlige værnemidler:
Indånding:
Normalt ikke nødvendigt, Ved utilstrækkelig ventilation eller aerosoldannelse: Anvend godtkendt maske med partikel filer P2.
Hud
Brug beskyttelseshandsker af f.eks. nitrilgummi. Det har ikke været muligt at finde data for gennembrudstid af indholdsstofferne, så det må anbefales at udskifte handsken ved spild på denne.
Øjne:
Tætsluttende beskyttelsesbriller ved risiko for at få produktet i øjnene

Persistens og nedbrydelighed:
Cypermethrin og Bioallethrin og Piperonykbutoxid er ikke let biologisk nedbrydelige

Sidst men ikke mindst:

Krav om særlig uddannelse
Materialet må KUN anvendes af personer som nøje er instrueret i arbejdets udførelse og som har kendskab til indholdet af denne brugsanvisning.

Jeg ved godt at der er forskel på at arbejde med et produkt til dagligt og til at bruge det i hjemmet engang imellem.

Men når jeg nu har læst det her, så er det umildbart ikke noget jeg har lyst til at bruge i mit hjem. Og det vil heller aldrig blive brugt i mit hjem igen, det er helt sikkert.

Og jeg er faktisk lidt harm over at dette produkt bliver solgt til private i butikker, hvor personalet ikke har nogen som helst anelse om, hvad det rent faktisk er de sælger, eller hvordan det skal bruges. Vi gjorde jo ligesom så mange andre, spurgte til et godt middel mod katte lopper i hjemmet. Og vi fik Trinol 810 anbefalet.

Jeg ved godt at der sikkert er masser af denne type produkter, men det gør da ikke tingene bedre…

Sorry… Det var lige et langt surt opstød af frustration, irritation og vrede over hele situationen.

Leverandørbrugsanvisningen kan findes her hvis der er nogen der har lyst til at læse lidt nærmere: www.polisan.dk/datablade/polisan/ Bio-Trinol-810-Myremiddel.pdf

Den er godt nok til Trinol 810 myremiddel, der findes også et Trinol-810 insektmiddel, men de kan ifølge trinol’s hjemmeside benyttes til de samme formål. Og ifølge vores dyrlæge fandt han ikke de store forskelle på de 2 midler i nat.

Som sagt så er jeg ikke ekspert på disse 2 midler eller deres indholdstoffer, jeg kan kun referere til hvad jeg har fået at vide og hvad jeg kan læse mig til.

Som sagt tidligere så står der på en 750 ml flaske at den ca rækker 35m2… Tør slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis vi havde brugt mere af den flaske end vi har… Det er jo fuldstændig vanvittigt at skulle bruge 3-4 X 750 ml for at dække en 120 m2 lejlighed, og der står jo på flasken at den kun må bruges til beboelses områder…[FONT=Arial][/FONT]

Nu er der gået 14 dage, siden jeg opdagede lopperne her i huset, og det er et stykke tid siden, jeg sidst har set levende lopper. Jeg endte med at købe en pakke Capstar og gav dem så sådan en pille hver de to gange, hvor jeg opdagede en levende loppe på Cinnamon.

Jeg kæmmer løs på hende hver dag, og som sagt har jeg ikke fundet nogen i et stykke tid. Sjovt nok har jeg ikke på noget tidspunkt fundet nogen på Magic, selv om jeg har kæmmet ham nok så meget, og jeg har heller ikke set ham klø sig, sådan som Cinnamon har gjort.

Det er hun så heldigvis også holdt op med. Men hun har et område omkring halen, hvor hun har fået noget eksem eller har kradset sig så meget, at der er kommet et sår. Så jeg tager hende med til dyrlægen en tur i morgen, så han kan se, om det er noget, der skal behandles.

Frontline
Mht. Frontline - jeg tog ned til min dyrlæge for at købe Advantage, fordi jeg samtidig ville spørge om såret ved Cinnamons hale. Og så fik jeg følgende at vide om Frontline af veterinærsygeplejersken. Bemærk, jeg tager ikke stilling til, om hun har ret - refererer bare, hvad hun sagde:

  1. Frontline dræber alle stadier lige fra æg til fuldvoksen loppe i modsætning til Advantage.
  2. Frontline distribueres med fedtlaget på kattens hud, og når det ikke virker, kan det derfor skyldes, at man ikke har fået skilt hårene i nakken godt nok, så det ikke er kommet helt ned på huden. En måde at gøre det nemmere på er at klippe katten på en plet i nakken.

Og så for at gøre det hele helt forvirrende: Jeg spurgte, hvor lang tid der skulle gå, før jeg måtte give en omgang mere. Fire uger, kom svaret prompte. Da jeg købte Capstar-pillerne, spurgte jeg en anden veterinærsygeplejerske om det samme, og hun sagde, jeg kunne give igen efter halvanden uge. Da jeg indvendte, at man jo sædvanligvis sagde fire uger, svarede hun, at det virkede i op til fire uger, men at man godt kunne give det oftere.

Jeg mener, de arbejder altså i den samme praksis :S

Det er svært at vide, hvad man skal tro, synes jeg :frowning: Men det er også svært, at man hele tiden skal tænke på, at dyrlægens (og hans assistenters) råd ikke nødvendigvis er uafhængige af kommercielle interesser. Det er ikke befordrende for at skabe et tillidsforhold, i hvert fald.

Nu er jeg spændt på at høre, hvad dyrlægen selv siger i morgen.

måske frontline ikke er givet korrekt? i en passende mængde?

Jeg var på et kursus hvor det netop var oppe med lopper og det er loppeår. Og så blev det nævnt at frontline skal give hver 3.uge hvis man har andreb og nej lopperne er ikke resistente overfor det.

Personligt har jeg brugt frontline siden det kom frem.

måske frontline ikke er givet korrekt? i en passende mængde?

Jeg har bare brugt mange penge på frontline og det har ikke virket… Sidste forsøg var på en kat som vejede 2 kilo, han fik en dosis som gik op til 4 kilo, så jeg tror han fik nok… jeg har iverfald skiftet mærke… jeg vil ikke klippe i mine katte for at få en effekt, når jeg bare kan bruge noget andet…

Opdatering: Har lige fundet endnu en levende loppe på Cinnamon :argh: Er godt nok ved at miste tålmodigheden lidt.

[QUOTE=Rikke;562338]måske frontline ikke er givet korrekt? i en passende mængde?

Jeg var på et kursus hvor det netop var oppe med lopper og det er loppeår. Og så blev det nævnt at frontline skal give hver 3.uge hvis man har andreb og nej lopperne er ikke resistente overfor det.

Personligt har jeg brugt frontline siden det kom frem.[/QUOTE]

Det kan godt være man skal give Frontline hver 3 uge før det begynder at virke, men så vil jeg altså meget hellere bruge Advantage som slår alle levende lopper ihjel inden for 2 dage.

Det andet har jeg simpelthen ikke tålmodighed eller økonomi til, og jeg KAN IKKE sove hvis jeg ved der er levende lopper i mit hus. Derfor kommer Frontline aldrig nogensinde ind i mit hus igen, men Advantage er mere end velkomment :ok:

Jeg har aldrig selv haft lopper i huset, men jeg har godt nok hørt om mange, der ikke har haft held med Frontline behandling - så hvorfor dog ikke bare bruge et andet produkt?

Jamen, det er sådan set også planen (den lange forklaring om Frontline fik jeg, da jeg var nede for at købe Advantage). Men jeg er jo nødt til at vente, til der er gået -

:yikes: nu var der altså lige en loppe, der landede på min finger, mens jeg sad og skrev :uha: - den er så heldigvis død nu :mad: -

altså, jeg er nødt til at vente nogle uger, når jeg nu én gang har givet Frontline. Går jeg ud fra. Kattene har vel næppe godt at blive overdoseret, selv om jeg gerne ville give dem en omgang med det samme :S

Herhjemme bruger jeg kun advantage, selvom naboen har haft døj med lopper i et halvt års tid (vores katte render sammen), har jeg aldrig fået en eneste… Hendes katte har fået Frontline…
Har også tit set katte får de mest voldsomme sår i nakken af Frontline, og oplevede det også selv på min gamle kat…
Det er i mit hoved også alt for dyrt i forhold til advantage, og den gavn det nu gør…

Håber du får bugt med lopperne…

Jeg har hørt fra flere at deres dyrlæger selv siger at Frontline ikke længere virker. Og synes efterhånden at mange kattefolk har brugt frontline når de fik lopper, men uden virkning, og straks de har brugt Advantage så har loppeproblemet været væk. Og jeg kan næsten ikke tro på at så mange ikke kan finde ud af at give det på den rigtige måde?

Min søster har døjet i flere år med lopper på hund og kat og trods jeg har sagt til hende at hun skulle bruge noget andet end frontline, så er det det som hun har brugt. Men hun ringede så dog en dag og spurgte hvad hun skulle gøre for nu havde de lopper igen (eller de var aldrig forsvundet).
Så måtte jeg forklare hende at nu var det sidste gang jeg gad og sige det til hende for nu havde jeg sagt det til dem i over et år. men at hun skulle give dem Advantage, og det gjorde de så og 2 måneder efter så havde de ingen lopper. Og hunden tog så også lige 1½ kg på og blev hun glad hund :slight_smile:

Så når vi får besøg af en loppe så er det også kun Advantage som kommer ind her, for det ved vi virker.