Kan I ikke hjælper med at forklare en reklame der af og til kører, hvor der er der har en abyssiner i en hånd og holder den ud af et vindue og samtidig med klar røst siger “SKAT”
Jeg kan slet ikke finde hverken hoved eller hale i dette reklame-spot - hvad handler det om, er der en der kan forklare mig det
[quote=dkkorat;125947]Jeg aner ikke, hvilken reklame du taler om, men den lyder spøjs…
Camilla[/quote]
Ja, det er også derfor jeg vil have hjælp til at finde ud af den… den giver ikke rigtig mening, at holde en sød og køn kat ud af et vindue, samtidig med at en kvindestemme siger “SKAT” og vupti så er reklamespottet forbi
Har set reklamen mange gange, men kan ikke lige komme på hvad det reklamerer for. Noget i mit baghovedet siger dog “kildevand”, men er langt fra sikker…
Men det er ikke noget katte-releteret…
Gry, så må du lige sætte dig hen til skræmen og se TV2 eller en af de andre reklamestationer… Det er så p… irriterende at hverken Mogens eller jeg kan få en mening ud af det reklamespot og så lige forklare hvad dælen den betyder
Jeg bliver mere og mere glad for, at jeg zapper reklamer straks.
Jeg synes ikke ,at det er spor morsomt, når en dame pakker tomme papkasser sammen, og når hun endelig bliver færdig, så stikker kattens hale ud fra kassen…
Eller dumme støvsugerreklamer!
Rent ud sagt - jeg hader det!
Nogle kalder det ‘mandehumor’ - jeg vil ikke skyde mændene en sådan afstumpethed i skoene.
Jeg synes bare, at reklamefolk er meget, meget eensporede, og at de ikke kan tænke i andet end leverpostejs-kernefamilien af stereotyper uden eftertanke og dybde. Undertøjsduller og husmødre - reklamernes univers er meget eensidigt befolket.
Enten er det helt fladpandet - eller også åh-så-indforstået. Mon der er nogen, der kan huske stenen-reklamen for et par år siden, det virkede meningsløst, men viste sig at være en reklame-pristildeling - Vorherre bevares!
´Jeg kan ikke lige huske det men det er i hvertfald noget med at man skal smide alt overflødigt ud. I starten ser du at de amider fjersyn og compute og sådan noget ud og efeter en stemme har fortalt hvad det nu handler om kommer armen med katten og kvinde stemmen der siger skat, nok ment som skal katte også ud.
Er det den reklame for en bærbar eller hvad kommer det nu er, som vidst kan købe i ALDI? Så fordi man kan det skal altid overflødigt smides ud, i starten ser man tv osv. ryge ud af vinduerne, men efter klippet af den her bærbar ser man katten holdt i en hånd, og en kvinde stemme siger: “Skat”? Og slut den er bagefter.
Hvis det er den, og jeg husker rigtig så har jeg lige set den kort for 5 min. siden… Underlig reklame.
‘Alt overflødigt skal smides ud’??
Det er dog en af de mere tåbelige diller i vor tid!
Oprydning, forstået som at skabe orden og overblik, javel.
At kassere ubrugeligt ragelse, javel.
Men må jeg lige minde om, at een af de viiseste mænd i den oplysningstid, der er vugge på den videnskabelige forskning, vi i dag nyder godt af både naturvidenskabeligt og humanistisk-demokratisk - nemlig den gode hr Voltaire - sagde følgende kloge ord:
‘Det Overflødige er det Nødvendige!’
Med andre ord kan vi ikke undvære katte, kunst og kærlighed, lækkert tøj, dejlige minder, blomster og diverse lækkerier.
Jeg har på den ene side nydt BBC’s program ‘The Life Laundry’, hvor folk med vildt overdreven samlertrang får ryddet ud og ryddet op.
Men jeg synes også, at lederen af programmet går for vidt nu og da. Der kan nemlig være ting, der ikke bare minder os om en person, men om en speciel situation: Når jeg åbner min ‘kontorting-skuffe’, så ligger min helt egen hunds første halsbånd øverst. Ikke en af kennel-hundene, som mere var mine store søskendes, men den hund, som blev købt til mig, helt uden om kennelen. Og så husker jeg dagen med det første halsbånd, og jeg ser det hele for mig igen.
Det er ikke overflødigt. Det er nødvendigt at gemme sådan en ting.
Flæser, sløjfer og falbelader vil jeg sørme heller ikke undvære, og grin lystigt af mine samlinger af parfume og hårspænder - man er vel perser-ejer
Den dumme reklame er vist til mænd, ligesom der fornylig var en reklame for lån til “nødvendige” ting: Konen tænkte på vaskemaskiner osv, manden tænkte på sportsvogne og lignende status-ting.
Suk.
Som Hrönn var inde på fornylig: Bare jeg må have mine katte (og en god genbrugsshop om hjørnet) - så lad andre flyve til Italien på skiferie
PS Pudsigt nok, så hører jeg idelig om mænd, der protesterer over at der skulle komme en kat i huset - og så falder totalt for dem, og det er bare Fars lille pusser idelig -høhø