Hjælp - Sårbehandling i nakken

Ja de killinger Thea delte bur med på kattehjemmet havde haft grundigt fat i stakkels lille Thea så hun har et 50 øres stort sår i nakken. Jeg ved Tjalfe har haft vasket det, men jeg har også set hende selv klø i det. De har fået flået det op på ny så sårhagen er væk og det er lyserødt og væsker på ny. Pelsen omkring såret er helt snasket af sårvæske.
Hvad kan vi gøre for at få det til at hele hurtigere og hvordan kan vi beskytte det ? Og hvad med evt rensning ? Hvad må man bruge til en 12 ugers killing ?

Lige i aften har jeg klippet en sok i stykker sådan at hun har en halv sok på som trøje med huller til benene. Kan hun beholde den på eller er det en dårlig løsning? Skal den af for natten ? Mon vi skal skille Thea og Tjalfe for den tid det tager såret at gro sammen ?

Jeg skal ringe til kattehjemmets dyrlæge i morgen ang hendes hoste og sår, men ville lige høre alle jer kloge hoveder herinde om hvad vi kan gøre indtil da… i tilfælde af dyrlægen ikke vil have hende ind til check.

Hvis sokken ikke er helt tæt ville jeg lade hende beholde den på natten igennem, så kan hun i hvert fald ikke komme til at kradse. Synes heller ikke du skal skille hende og Tjalfe ad.

Det lyder ikke til at der er nogen tegn på betændelse i såret? Har næsten lige selv været til dyrlægen med Niggi der havde et sår på halsen, først da pelsen i området blev barberet af hos dyrlægen kunne vi se hvor stort det rent faktisk var. Og hendes sår var der betændelse i. Det kunne ses som gule plamager i såret plus at hun lugtede umiskendeligt ligesom gammel ost når man kom tæt på hende. Føles området under såret “bulet” eller hævet kan det også være tegn på en byld når det nu er tænder eller kløer der har haft fat i hende.

Men hør dyrlægen ad når du ringer i morgen. Måske vil han anbefale en antibiotikabehandling for at sikre at en eventuelt skjult betændelse nedkæmpes, måske han gerne vil se hende og lige barbere området for at have overblik eller måske han mener I kan se tiden an.

Sådan et sår havde Isis også på et tidspunkt, efter en parring. Hun krattede det op hver gang det var lige ved at heles, men der var ingen tegn på betændelse. Hun fik netop sådan en trøje på, lavet af en sok, og den gik hun med til såret var helet ordentligt op. Det gav ingen problemer, men jeg kiggede selvfølgelig til såret hver dag.

En bide-hul-i-nakken morkat - og løsningen:
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?19099-Chillinger&highlight=ordensmagten

Hold da kæft er det mit kuld? - whauuuuu. Nå, smukke Laredo som bor hos mig har varige men efter bideriet - han har bare pletter på hals/nakke - efterhånden som han voksede blev de bare pletter faktisk større.

Yeps - det er nemlig løsningen, som Lis viser. Isis fik også varigt mén og har den dag i dag, en bar plet. Hun er i det hele taget noget mølædt, fordi hun har en endnu større bar plet på halsen, efter en allergisk reaktion på noget medicin.

Takker for svar. Jeg har syet hende en ny trøje da den første hurtigt blev temmelig laset. Jeg har også fået tid hos kattehjemmets dyrlæge i morgen tidlig så der blev kigget på både hendes hoste og hendes sår. Dyrlægen var iøvrigt enig i at en trøje var den bedste løsning og at hun bare skulle beholde den på. Evt kunne jeg vaske såret med lunkent vand, hvilket jeg så har gjort.

Tja så fik vi kigget på Thea. Dyrlægen kunne ikke finde grunden til hendes hoste anfald så hun fik en extra ormekur, just in case selvom hun nu mente at hun var dækket ind med orme midler. Med henhold til såret i nakken fik hun noget til at dæmpe hævelsen og afhjælpe kløen. Desuden har vi fået antibiotika med hjem til 6 dage i håb om at det hjælper både på sår og hoste. Jeg fik i øvrigt ros for Theas lille fine trøje og besked om at hun skulle beholde den på til såret var væk, til dels for at beskytte mod at hun selv klør og mod Tjalfes kærligheds slikken. Desuden skulle vi holde øje med vores “kamp hund” så han ikke napper hende yderligere i nakken også selvom det bare er leg.

…o0( Og så spurgte dyrlægen om vi ville have hende byttet til en rask kat. Nej, det vil vi da ikke, ikke når katten og hunden er blevet så fine venner. Så hellere bruge lidt extra på noget så lovende.)

Man kan da heller ikke bare bytte sådan en fin kat, som om det var et par sko. Man bliver jo glad for sådan et kræ, og hun er altså en fin lille mis. God bedring med hende!

håber du har brugt kogt afkølet vand, der er langt flere bakterier i varmt vand end i koldt fra hanen

Enig, selv min mand synes dyrlægen fik det til at lyde makabert. Ikke tilfreds, så smid katten i skraldespanden og få en ny. Ja sådan sagde hun ikke, men det var sådan min mand forstod det. Der må være mange der ikke vil kæmpe for deres nyvalgte mis også selvom det er småting, siden man bliver tilbydt en ny på en sådan måde. Vi føler det var skæbnen at vi skulle have Thea (med Trixie der var på tværs og lille Jeppe der blev aflivet inden han kom hjem) og så er hund og kat bare blevet bedste venner på få døgn. Nogen ting er bare ment til at være, Thea og Tjalfe er en af dem. Dertil kommer hun er en skøn lille tøs. Legesyg, kælen, fuld af ballade og et lige så skønt sind som Tjalfes.

Så godt som Thea og Tjalfe kommer ud af det med hinanden, kan der da ikke være tvivl om, at det vil være bøvlet værd. :slight_smile: