Hjælpt til pårørende...!

Off topic Hyggesnak
#1

Kære kattegale.

Jeg er kommet i den dumme situation, at jeg er pårørende til en meget kronisk syg person, personen er i gang med at søge førtidspension, som jeg som pårørnde mener hun har krav på at få med hendes helbredsmæssige tilstand. Men kommunen syndes at hive hende rundt i en lang uendelig manecie.

Men mit spørgsmål er, om nogen her inde fra ved noget om arbejds gangen for behandling af førtidspensions sager? Kender reglerne for at få tilkendt førtidspension, eller ved hvor jeg som pårørende kan finde råd og vejledning.?

#2

Jeg ved desværre ikke meget om det, til trods for jeg selv er kronisk syg og med førtidspension. Min er kun tilkendt for 5 år, så jeg skal snart kampen igennem igen.

Jeg ved hvor hårdt det er at gennemgå. - Jeg mener at der kan hentes lidt hjælp på: k10.dk mener jeg den hedder. Jeg orkede ikke selv at søge hjælp der inde i mit tidligere forløb. Men har hørt om flere som var rigtig glade for siden!

Jeg vil ønske held og lykke med din bekendte!

#3

Idag er det utrolig svært at få en førtidspension igennem. min veninde er i gang med en at søge og hun bliver hevet til den ene test efter den anden til 60.000 kr pr stk og får afslag igen og igen selvom hendes tilstand ikke bliver bedre…

Da min søster fik hendes sidste år, måtte hun igennem en masse arbejdsprøvninger og kurser selvom hun har diagnosen MS =Mutiple scelerose.
Der gik lang tid inden de gav sig og tilkendte hende pension.

#4

Jeg fik min førtidspension automatisk da jeg fyldte 18 år. pga jeg er meget kronisk syg.
men der er kommet så mange nye regler og det er faktisk utroligt svært at blive godkendt hvis du er under 40 år idag.

#5

Det er simpelthen så grotesk at folk som virkelig ikke har andet valg, end at søge førtidspension skal kæmpe sådan en kamp. - Jeg bliver så gal. Ja, det er jo nok fordi jeg selv sidder og skal kampen igennem igen til trods for jeg aldrig kommer i bedring. Det går kun en vej i sidste ende, og det er i graven. Hårdt som det end lyder, men det er sandheden! - Skulle jeg nå at få nye lunger så er der så meget andet at tage hensyn til og som skal passes, men ak ak kommunen mener jeg er den som redder arbejdsmarkedet når jeg (måske) engang får dem.

Tjekkede lige, det er K10.dk som hjemmesiden hedder - Som jeg husker er det frivillige som selv har været igennem systemet og kender godt til det hele.

#6

Hvis man er for “ung” er det næsten umuligt. Så vender de ekspert udtalelser og mener man bare skal omskoles og lære at tænke sig rask. Lige meget om lidelsen er fysisk eller psykisk. Jeg har selv været i gang med kampen ja det må snart være 4½ år. tonen er jo nu blevet man skal op på de 40 år før man er gammel nok til at være syg. Trist og tragisk for hvem vil frivilligt gå på en pension hvor man som samlevede kun får 2000 kr mere end kontanthjælp resten af sit liv og hvergang folk spørger hvad man laver skal sige tja jeg er syg så har en pension og skal så høre de bedre vidende udtalelser om man da bare skal finde noget man kan holde til. Tvivler på ret mange frivilligt vælger dette. Er så grotesk jeg på revahus snakkede med en der havde været DØD(og havde falck redderne og eksperters ord på han var død blev genoplivet og havde komblikationer. …han kunne stadig ikke få sin pension til trods for dette gav ham ret mange problemer.Men det danske samfund går automatisk udfra alle prøver at fuske sig til pension hvilket har gjort det helt håbløst at få en. Håber hende du kender er heldig at ramme de rigtig folk så det går hurtigt igennem.

#7

Tzari. Ja det er sørgeligt. Man skal næsten være død før man kan få førtidspension.
Som om vi selv vælger at være for syge til at tjene vores egne penge.
For vi ved jo alle at livet på førtidspension er et liv i luksus ( ironi kan forekomme)

#8

Min, er måske hældigere (må jeg så håbe på) hun er 48 år, tager 33 piller om dagen (og det kun de absolutte nødvendige; der ud over kommer de ekstrem penodiller og andet smærtestillende hun tager for at kunne gå på gaden for at handle ind, hæve penge eller blåt bare gå til møder og test hos de værse læger.) + hun 4 gange om dagen skal tage livs nødvendig insulin. Hun får 14 forskællige medicinske præparater. Og hun har lige fået afvide af sagsbehandleren at hun skal vente de 6 måneder på at kunne komme på et kursus i Smærte håndtering, ved en kornektiv teapout… End til nu har hun ventet i snart 3 år på at få den godkendt.

Hun har fået godkendt flexjob, som hun for 3 år siden blev for syg til at kunne klare. Hun er godkendt til hjemmehjælp 2 gange om ugen, bestående af kun følgende ting: skaldning af katofler, åbning af dårser, støvsugning.

Jeg og hendes mor (som nu er folkepensionist, men før også var førtidspensionist, grundet piskesmæld) hjælper hende yderligere 1 til 2 gange om ugen, med at handle ind og vaske tøj.

Så det er ved at være pænt frustrærernde som pårørende. Og især når man har en veninde som sagtens ville like have et job,hvis hun ville, men vil ikke, har været på førtidspension siden hun var 18 og så må se sinde nærmeste, som inderst inde gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet men ikke kan, skal kæmpe på denne måde.

Jeg ville derfor som pårørende ønske der var noget jeg kunne gøre for at hjælpe eller bare være til støtte…

#9

Man kan ikke få pension i dag, pga hvad man fejler. Man får det kun hvis arbejdsevnen er ubetydelig på alle områder. Hvilket vil sige, at man risikere at komme i flere arbejdsprøvninger, og gennem mange mange undersøgelser hos mange forskellige speciallæger. Alt det tager tid - lang tid.

Den eneste måde man kan undgå at komme igennem arbejdsprøverne, er hvis lægerne siger at ens situation bliver forværret ved det. Så den eneste vej er at møde op, og være der lige præcis så længe man kan holde til det, og så ellers gå hjem igen. Man skal passe på med ikke at presse sig selv mere end kroppen kan holde til, for så giver arbejdsprøvningen jo ikke et brugbart resultat.

Få aktindsigt og se hvad præcis kommunen har af papirer. Sørg for at ressourceprofilen er korrekt udfyldt, og at alt relevant er med. Samarbejd med kommunen, og tag gerne en bisidder med til møderne. Sørg for at have lægen med på sidelinien. Og som andre har rådet til: Gå ind og få råd og vejledning på http://www.k10.dk/ Der finder du også alle relevante links til diverse love og paragraffer, samt udkast til diverse skrivelser.

#10

Jeg kan godt forstå det er frustrerende, hvis man er meget syg.
Men førhen kunne man som 18-årig få tilkendt førtidspension blot med et fingerknips. Jeg kender 2, der ikke fejlede en dyt, der fik det tilkendt ganske unge - de fortalte begge vidt og bredt, at det var fordi de ikke gad arbejde.
Så det er nok derfor det ikke er nemt i dag - men personligt synes jeg det er rimeligt nok, at man ikke “bare lige” får tilkendt pension.

#11

De grundlæggende ting, som kan ligge til grund for en FP er om det er en kronisk lidelse, er alle behandlingsmuligheder udtømte, er tilstanden stationær (eller bliver det udelukkende dårligere) Hvor meget erhvervsevne er der tilbage - Er der udarbejdet fyldestgørende ressourceprofil på diverse arbejdsprøver (arbejdsprøver kan der være en del af) Hvad siger lægekonsulenten om sammendrag af de forskellige spciallægeudtalelser? osv. osv.

Det er som udgangspunkt IKKE diagnosen som sådan, der afgør om en person får tilkendt FP eller ej. Ligeledes er det ikke antallet af tabletter pr. dag, som spiller ind. En person der indtager eks. 30 tabletter om dagen, pga div. sygdomme/lidelser, kan måske sagtens klare et alm. job, så længe han tager sin medicin :slight_smile:

#12

Tak alle sammen.

I har givet mig en bedre forståelse af hvor det er jeg kan hjælpe hende og hvor meget. Hvad vi mangler og hvor for…

#13

Jeg kender også en masse til det - men overordnet er det det samme de andre siger. Arbejdevnen skal være væsentligt og varigt nedsat inden for ALLE fag. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Tilstanden skal være stationær.

Det bedste er at være samarbejdsvillig - selv om det til tider kan virke som om man står alene mod systemet. Deltag i de tiltag der måtte være. Sørg for at have behandlende læge og ISÆR speciallæge med inde over HELE tiden. Disse må ikke henvise til hverken fleks eller fp. Men derimod skal og må de udtale sig om funktionsevne.

Det tager TID at få styr på alle lægepapirer. Der er ventetider, behandlingstider der skal overståes. Arbejdsprøvning skal finde sted - og ofte gir det ikke mening at påbegynde denne, førend ens situation ER erklæret stationær. Her er det vigtigt man gør sit bedste men uden at overdrive, da resultatet af afprøvning kan ende med at være det, der skal gøre sig gældende for mange år fremover.

Man kan slippe for at komme i arbejdsprøvning hvis det vurderes at denne vil være kontrainciderende for en - dvs hvis den vil forværre ens tilstand.

En sag vurderes ud fra arbejdsevnemetoden… Søg på den og læs hæftet (evt på k10 - ellers kan jeg sende linket). Det kan være med til at give et bedre indtryk om hvad det er for punkter i sagen der skal gennemgåes. Der er 12 punkter inden for forskellige områder, der ligger til grund for en videre vurdering - i en såkaldt ressourceprofil. Denne indeholder ALT i ens sag. Lægepapirer, udtalelser, borgerens egne kommentarer, vurdering fra arbejdsprøvningen, vurdering fra sagsbehandler og social læge/lægekonsulent. Når ALT er på styr i denne vil jobcenteret skulle afgøre om en sag skal indstilles positivt eller negativt for et pensionsnævn. Herefter er det op til nævnet at komme med en afgørelse. Husk hele vejen at bede om akt indsigt. Brug bisidder til møderne - 2 sæt ører hører bedre end et. Og hold gerne al anden kontakt på skrift.

Det ER en lang og tung process for borgeren OG for pårørende. På mange punkter føler man sig umyndiggjort og magtesløs. Det er ydmygende og mange blir psykisk nedbrudte pga usikkerheden over systemets væremåde (dette er ikke sagsbehandlernes skyld - selv om der findes “gode og dårlige” af slagsen). Økonmisk kan det være er rent helved - men det tyder på at den nye regering vil ændre varrighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så man er sikret en indtægt under hele afklaringen, hvor det idag er sådan at MANGE ender på 0,- eller må leve under ægteskabsforsørgelse (den er et HELT andet punkt, for den gælder også når/hvis man blir fp’er).

Alderen MÅ man idag ikke skelne til. Alle borgere imellem 18 og 65 har RET til at ansøge om fp. Dog er det klart at med unge (og måske op til de 40 år afhængig af den nye reform) vil man undersøge nærmere og prøve at hjælpe til et andet liv end det, man vil få på fp. Både fordi det koster kassen at være på offentlig forsørgelse men også for at et menneske ikke føler sig sat udenfor samfundet. Der er bare dét… At HVIS man er syg, så ER man syg og det kan alder ikke ændre på.

Førtidspensionen var sidst under reform i 2003. Før det var der et andet system, der gjorde, at man kan have en vis arbejdsevne og tadig blive fp’er. Det var opdelt i 3 kategorier - højest, mellemst og lavest fp. derfor var det tidligere nemmere at få fp - fordi kravene i de forskellige satser var anderledes end i dag. I dag er der KUN en fp til alle… Er man samboende/gift ændrer beløbet sig - men fp’en som grundydelse er den samme. Man har lov at arbejde ved siden af en fp. Man må tjene op til 67.000/årligt - men det er svært at finde de såkaldte skånejob, da virksomhederne jo er afhængige af stabile medarbejdere. Kommunen yder tilskud til lønnen - hvilket ofte ikke er mere end 20-25 kr (tror jeg beløbet er) og resten skal virksomheden stå for - og der kommer problemet. Det KAN lade sig gøre… Derudover er der mulighed for frivilligt arbejde af den ene eller anden slags - og der er nogle der har nok i sig selv og sit hjem/hobbyer…

Puuh ha, det blev en lang smøre… Men jeg sidder selv midt i det og afventer efter 4 år stadig en afklaring på alting…

#14

Takker Marianne.