Hjemløse killinger

De du omtaler er uden tvivl i flertal, men de der bare gerne vil have en musefanger eller en hej med dig kat, de findes altså også.
Simba 13 var svær at omplacerer…kulsort mis der ikke havde været meget i hænder og selvom han var dejlig var det tydeligt han IKKE var en skødemis, og så er det man skal tænke i dyrets baner…så han bor nu på en gård med frie mus, fri madskål og en halmballe…lige som han syntes er bedst. Det handler ikke altid om hvad VI vil, men om hvad dyrene syntes er optimalt.
Vores selvviskhed er ikke altid 1. prioritet men dyrenes istedet.
Jeg tror heller ikke Simba 16 vil syntes om at være en sofamis, men jeg er stensikker på han syntes det frie liv med en smule klø bag ørene og ISÆR en fyldt madskål med LUX, A/D og tørkost i stakke er GULD.Han savner ikke plys og læder for det ved han ikke hvad er.

Vi har for år tilbage haft mange vildkatte her i området.

De så helt forfærdelige ud - adskillige var født med defekter. :frowning:

Nu har vi heldigvis ingen.
Og jeg mener heldigvis - for det er en kummerlig tilværelse, de frister.
De er alle blevet aflivet.

Det kan lyde hårdt - men de er og bliver vildkatte.
Det var da utrolig trist, at se missemødre køre afsted til dyrlægen med små nuttede killinger.
Vild eller ej - kære er de, de små pelsdyr.

Når det er sagt - er der alt for mange ventendende katte på internaterne -
i forhold til hvor mange “aftagere” der er.

Et katteliv hos en familie skal gå begge veje.
Katten skal være tryg og glad for sit liv hos familien.
Og familien skal være glad for at have katten.

Det er meget meget synd for katten, hvis man først vil se “hvordan det går” -
og når det så ikke lykkes, skal katten aflives.
Her tænkes ikke på katten.

Vi kan desværre ikke frelse alle vildkatte i Danmark.
Så trist er virkeligheden. :S

Jeg synes, du skal læse denne lille, tankevækkende historie Mona.

Manden og stjernerne af Loren Eiseley

Der var engang en vismand, der plejede at gå ned til havet, når han skulle
skrive.

Han havde fået for vane at gå en tur langs stranden, før han begyndte på sit arbejde.

En dag, da han gik langs kysten, så han langt henne ad stranden en menneskeskikkelse, der bevægede sig som en danser. Han smilede for sig selv ved tanken om en person, der dansede for den nye dag, så han satte farten op for at indhente vedkommende.

Da han kom nærmere, opdagede han, at skikkelsen var en ung mand, og at han slet ikke dansede. Den unge mand bøjede sig mod stranden, samlede nogle små ting op og kastede dem i havet. Manden gik nærmere og råbte: ”God morgen! Må jeg være så fri at spørge, hvad du laver?”

Den unge mand stoppede, kikkede op og svarede: ”Kaster søstjerner i havet.”
”Så må jeg spørge, hvorfor du kaster søstjerner i havet?”

Dertil svarede den unge mand: ”Solen er på vej op, og tidevandet på vej ud. Hvis jeg ikke kaster dem ud, dør de.”

Efter at have hørt det, sagde vismanden: ”Men, unge mand; Forstår du da ikke, at der er kilometervis af strand, og hele stranden er fyldt med søstjerner? Du kan umuligt gøre en forskel.”

Derefter bøjede den unge mand sig ned, samlede endnu en søstjerne op, og kastede den i havet. Da den ramte vandet, sagde han: ”For denne her gjorde jeg en forskel.”

Derefter bøjede den unge mand sig ned, samlede endnu en søstjerne op, og kastede den i havet. Da den ramte vandet, sagde han: ”For denne her gjorde jeg en forskel.”[/quote]

Det er lige præcist der hele forklaringen ligger.
Det kan IKKE siges mere eksakt og for LIGE den kat kan det betyde alt såvel som for søstjernen.

Min søsters kat havde ALDRIG være i menneske hænder, og det ved jeg fordi de voksede op i et skur på en skole. Og hende der fodrede dem efter moren havde forladt dem, har aldrig rørt dem.

Pointen med denne tråd er og høre om der er nogle der kan hjælpe mig. ikke diskutere om det kan lade sig gøre eller ej.

De er ca 9 uger gamle.

I et af de seneste kattemagasiner eller også var det i Min Ven katten, var der en artikel om en dame på nordvestsjælland tror jeg det var, der tager mislinger ind.
Hun kunne være et godt bud på en hjælpende hånd.
Er der nogen der kan huske artiklen?..herinde

Prøv at tage kontakt her:
http://www.kattekilling.dk/kontakt_mig.htm

Stedet har hjemme i København, og man er parat til selv at afhente killinger.

tak Mega, det vil jeg da helt sikkert prøve.

[quote=Mega;221782]Prøv at tage kontakt her:
http://www.kattekilling.dk/kontakt_mig.htm

Stedet har hjemme i København, og man er parat til selv at afhente killinger.[/quote]

Hmmm… jeg læser følgende på deres side:

[COLOR=Blue]Da vi ikke har deres missemor, har vi efter råd fra vores dyrlæge som har 25års erfaring med hittemisser, valgt at formidle killingerne videre fra de er 8 uger. Dette gøres dog kun, såfremt ny ejer vælger at købe to killinger. Så de har hinanden og forsat kan få katte input/stimulans.

                Såfremt ny ejer kun ønsker at købe én.                      Må man vente til den er 12 uger. For så er det                      vigtigt den bliver her hvor vi ved at den får den nødvendige                      stimulans fra vores andre killinger, samt vores voksne katte.                                           [/COLOR]

Er det virkelig klogt at fjerne dem så tidligt selvom de har en bror/søster til at støtte sig til? De kan jo ikke lære hinanden at blive “Kat”, da ingen af dem har den viden.

Jeg ved det lidt med Zilla og Frede, som eks’en og jeg købte fra et internat, da de var ca. 6 måneder.
Vi kunne hurtigt mærke, at de var blevet fjernet fra deres mor for tidligt.
De kunne f.eks. ikke miave og stort set ingenting sige af lyde.

Efter en tur på pension, mens vi var på ferie, lærte de at miave og gjorde det gerne dagen lang de første dage efter vi kom hjem for at vise os, hvad de havde lært af de andre katte.

Det er ikke noget, jeg ønsker at gøre til nogen længere diskusion, da det er off-topic. Men jeg synes stadig, at spørgsmålet er lidt relevant at stille i denne tråd, når nu linket bringes frem.

// Martin

Jeg kan se, at deres formidlingskatte-side er fra 2006 - det kunne da tyde på, at de måske slet ikke eksisterer mere?

:uha::uha::uha::uha:

Jeg tror ikke, at de “eksisterer” mere. Jeg forsøgte at få fat i dem på et todspunkt. Jeg ringede mange gange og lagde besked på deres telefonsvarer - men de ringede aldrig tilbage.

:thumbup: fandt bladet og artiklen
Det er Min ven katten…nr. 3 fra 2008. Artiklen heder Gretha’s killingeinternat
Sidst står et telefonnummer 47939155…prøv det.
Artiklen er forøvrigt læseværdig:ok: