Hjertescanning og HCM

Mitten (8½ år) fik konstateret en mislyd på hjertet til det årlige sundhedstjek d. 15. maj, så han har i dag været til hjertescanning på Silkeborg Dyrehospital. Jeg er så stolt over, hvor flot min smukke, sorte dreng tog det :love:. Han stressede lidt over køreturen og miauede hele vejen, som han altid gør ved dyrlægebesøg. Men der var simpelthen sådan en rolig og behagelig stemning + god tid under besøget, at han tog hele undersøgelsen fuldstændigt roligt. Jeg var ellers spændt på, hvordan han ville tackle at blive holdt fast på bordet. Men han fandt sig helt i undersøgelsen og var meget nem at holde i ro. Jeg fik super information hele vejen under besøget, så det var udelukkende en god oplevelse for os begge :ok: Eller måske mere “acceptabel” for Mittens vedkommende, for han var jo nok i virkeligheden helst fri :wink:

Mitten fik konstateret HCM i gråzonefeltet. Dvs. målingerne ligger over det normale for huskatte (fortykket hjertevæg mv. + stivhed i hjertemusklen), men lige under grænsen for “full-blown” HCM. Han har ingen symptomer og et fint blodtryk, så planen er kontrolscanning om 6 mdr. for at se om og hvor hurtigt det udvikler sig. Og jeg har fået masser af god info om, hvad jeg skal være opmærksom på, hvordan det kan udvikle sig og mulighederne for at behandle symptomer, hvis/når de kommer. Og også hvordan livet kan slutte for en HCM kat (blodprop og væskeophobning). Jeg krydser fingre for, at det udvikler sig langsomt, og han har mange gode år endnu. Jeg vil dog meget gerne høre om andres erfaringer med HCM, hvis I har lyst til at dele :smil:

14 Synes om

Jeg blev forresten anbefalet at bruge app’en Hjertehund til at registrere hans vejrtrækning og følge med i om frekvensen ændrer sig over tid. Katten skal observeres i dyb søvn, og man trykker så bare hver gang man ser en vejrtrækning. Den tæller over 30 sek.

8 Synes om

Regitze er rigtig dygtig og der er altid god tid til at snakke tingene igennem og tage det roligt :slightly_smiling_face:

4 Synes om

Min skønne Magnus nåede en fin (kan simpelthen ikke huske om det var 11 eller 13 år han blev) alder før han en dag var i tydeligt hjertesvigt og vi måtte skynde os til dyrlægen, og sige farvel. Han var på betablokkere i mange år og generelt vil jeg sige at han havde et dejligt liv.
Han fik diagnosen som relativt ung, og blev fulgt, og som årene gik, fik han medicin for at kompencere for de udfordringer han begyndte at få, som hjertet begyndte at blive mere påvirket af hcm.

7 Synes om