Hr. og Fru Løvehjerte

Den kanin har vist sig at være noget af en mundfuld … :argh:
Efter at have jagtet hende rundt og prøvet forskellige former for ‘‘transportkassefælder’’ …

… kørte jeg til @DorteH tirsdag, for at hente en mårfælde, hun havde lånt hos en nabo :ok:
Fælden blev stillet op i haven hos bagboen og fyldt med Lissis yndlingsmad:

Og Lissi gik skam i fælden … op til flere gange, men uden at udløse klappen :venter:
Men fordi jeg er snu, bandt jeg en snor i udløseren og vogtede det lille møgdyr og hun gik ind i fælden og jeg trak i snoren … men så sad den :face_with_symbols_over_mouth: :face_with_symbols_over_mouth: :face_with_symbols_over_mouth: klap fast! :argh:
Jeg var efterhånden SÅ frustreret og Lissi var begyndt at bevæge sig længere og længere væk … i forgårs kunne jeg ikke finde hende nogen steder og spurgte en tilfældig mand på gaden, om han mon havde set en lille rød kanin?
Det havde han ikke, men hans nabo havde haft besøg af en kanin tidligere på dagen … ih, hvor blev jeg lettet, for så var hun der stadig et sted.
I går var jeg ude på dagens første udkigsrunde (jeg er lige ved at tro, jeg i de dage hun var på fri fod, gik mine 10.000 skridt, bare på udkig efter hende …) og den nabo der havde set Lissi, kaldte på mig … om det var jeg, der ledte efter en kanin?
Vi fik snakket og jeg fik endnu en sjat bysladder :uha: men det vigtigste, jeg måtte godt sætte en fælde op hos ham :ok:
Nu havde jeg lidt opgivet at fange hende i den fælde jeg hentede hos Dorte, så kørte i Harald Nyborg efter en lidt større mårfælde, med en anden slags udløser … den blev spændt op og fyldt med kaninguffer :kryds:
Hun gik ind i den flere gange i går, men uden at udløse klappen … :venter: … så jeg hentede en WD40 spray og smurte alle de bevægelige dele + at jeg satte lidt vægt på trædepladen, for tænkte, hun måske ikke trykkede så hårdt på pladen … og her til morgen sad hun i fælden :pompom: :pompom:
Nu er hun lukket inde og det er hun bestemt ikke tilfreds med, men hun kommer ikke ud i haven, før jeg tænker den er sikret mod udgravning :kryds:
Noget godt er der da kommet ud af alt det besvær, for jeg er kommet i kontakt med naboer jeg ikke har snakket med før … og i tættere kontakt med min bagbo, men jeg har brugt mere tid i hendes have den sidste uges tid, end min egen :rolleyes2:

15 Synes om