Hul i jorden - bogstaveligt talt

Der skal meget til at ryste mig, men det skete i dag.

Da jeg var nede i et hjørne af haven (uden for indhegningen) for at fjerne ukrudt, trådte jeg lige pludselig gennem jordskorpen med hele mit ben, og da jeg havde sundet mig lidt, undersøgte jeg hullet nærmere.
Det er mellem 1-1½ m. dybt, og der er vand i bundet. Da jeg stak armen ned og ud til siderne, var der tomrum, og jordoverfladen er kun 10-15 cm. tyk. På hvor stort et stykke ved jeg ikke.

Da jeg løftede paraplystativet op, som står 2 m. derfra i et jordspyd, var der vand i bunden.

Så kontaktede jeg de mennesker, som bor på samme stribe, som jeg.
Min første bagbo havde i sin tid svært med at finde et sted at placere huset på, da grundvandet stod højt.
Næste bagbo måtte have fyldt op med beton og lavet ekstra dræning, da de skulle bygge, og næste step efter ham er så gadekæret.

Jeg fik også at vide, at der engang lå marker, der blev kaldt kildemarken, og
Ikke langt fra os ligger et meget stort moseområde (for øvrigt meget smukt).

Jeg kontakter Teknisk Forvaltning straks i morgen tidlig.

Jeg håber selvfølgelig, at det “kun” er en gammel brønd, for lige på den anden side ligger “skolestien”, og på den anden side af den er man i gang med et stort rækkehusbyggeri.

PS: Jeg lagde selvfølgelig en stor tyk plade over hullet af hensyn til vildmisserne, men så nærmest kravlede jeg op til huset.

Hold da op, jeg kan godt forstå, at du blev rystet. Jeg gætter på, at du kan have drømt om det i nat. Man kan jo forestille sig meget. Lad os håbe det “kun” er en gammel brønd.

Uffff det lyder grimt at jordoverfladen pludselig forsvinder. Meget underlig hvis det er en gammel brønd, så burde den da ha’ været fyldt og lukket.

Hold op et chok du må have fået? puuuuhhaa -blåblå Godt du har dækket det, tænk hvis en kat var røget i? Jeg håber som du selv siger at det “bare” er en gammel brønd. Håber du opdatere os så snart du ved noget nyt.

Åhhh det lyder uhyggeligt… sikke en oplevelse… men sikke da også et held at du ikke kom til skade!!!

Det lyder bestemt ikke rart, godt der ikke skete dig noget.

Jeg håber kommunen er hurtig til at tage affære.

Teknisk Forvaltning var på heldagsudflugt hele dagen, men en vejbo, som i en menneskealder har haft opsynet med vandværket,
kom og kiggede på det.
Han stak en 3 m. lang lægte ned i hullet uden at kunne nå bunden, og 1½ m. af den var våd.
Det er højst sandsynligt en meget gammel bybrønd, der i sin tid, da vandværket blev etableret, kun blev dækket af en træplade.
Der er så med tiden kommet jord og blade ovenpå, og træpladen er rådnet bort.

Sådan en brønd var typisk 5-6 m. dyb og 1½ m. bred, så jo, jeg var druknet, hvis jeg var røget igennem med begge ben, men heldigvis havde jeg det ene ben på fast grund.

Bliver kontaktet af Teknisk Forvaltning i morgen.

PS: Hullet ligger ½ m. inde på kommunens grund efter mit skøn, men de vil nok foretage landmåling for at slippe for at betale

Ja de er simpelthen så stride…

det lyder helt vildt… hvor er jeg glad for at der ikke skete dig noget…

Hold os meget gerne opdateret for oppe i Dronningmølle hvor jeg kommer fra kender vi også til det problem… at brønde ikke er blevet korrekt lukkede… så er ret spændt på at høre hvordan teknisk forvaltning stiller sig…

Har nemlig kig på en grund ikke langt fra Esrum å og ved der har været bebyggelse lang lang tid bagud… så det er meget relevant for mig personligt… man ved jo aldrig…

Men dejligt du er ok!!!.. det er uanset hvad det allervigtigste…

Knuser

Pyha -uha det var sandelig da godt, at du havde det ene ben på fast grund -danse