Hun fnyser/nyser/laver grimasser?

Godaften Kattegale,

Jeg synes, min lille Tut har opført sig lidt underligt i dag. Eller det vil sige - hun æder normalt og hun fræser rundt på safari i blomsterbedet udenfor, som hun plejer at gøre. Så hun virker glad nok.
Men nogle gange i dag er der kommet en lidt fnysende/nysende lyd fra hende…og så laver hun grimasser…lidt ligesom når vi andre har et nys, vi ikke kan komme ud med?

Jeg har læst, at katte ikke kan blive forkølede…så det kan det vel ikke være? I nat var der absolut ingenting!

Har I nogen idé om, hvad det kan være? :uha:

Sikkert en virus - Alban har lige haft for nyligt, og fik så smittet Kilo - de har snottet, nyst og fnyst en hel del, men ikke været synderligt påvirkede af det ellers.

Hvis mis ellers trives og leger og spiser, skal du nok ikke være så nervøs - mon ikke det er ovre igen om nogle dage. :slight_smile:

Tak Diana,

Det beroligede mig lidt :slight_smile: Hun har været rigtig syg en gang før for 2 år siden, hvor hun havde betændelse i bugspytkirtlen. Så jeg er SLET ikke i tvivl om, hvordan hun er, når hun er rigtig skidtmads. Og jeg synes altså ikke, hun virker skidt. Allerhøjst lidt irriteret. Krydser fingre for det går hurtigt over :slight_smile:

Hvis det varer ved eller udvikler sig, ville jeg nok snakke med en dyrlæge. Vores ældste havde lignende symptomer for nogle uger siden - en kort ronaxankur tog det sidste.

Mine har også lidt fnysen p.t Drengene altså, lidt svært at sige med Dronningen da hun fnyser altid (EXO dame)

Min Julius har også lige haft en snotte-tur. Jeg talte 12 nys i rap forleden og måske 100 på hele dagen. Men han er ved at være fnysefri - det tog 2-3 dage og han har ikke smittet sin bror. Han spiste, drak og legede ufortrødent, så jeg var ikke rigtigt nervøs.

Har du tændt for varmen i hjemmet ? …Mine tre kan godt nyse lidt, når luften pludselig bliver tør. I år har jeg været forberedt og sat ekstra krukker op med vand, så man på den måde kan hæve luftfugtigheden.

kan det være et græsstrå eller lignende der generer?

Jeg skylder lige at fortælle Jer, at det gudskelov stoppede igen samme aften. Så jeg er en glad missemor. OGSÅ selvom hun serverede morgenmad til mig på sengen i morges i form af en lile mus, hun havde brækket ryggen på (og som selvfølgelig ikke var død!) :yikes::surrender1::wehuu: