Egentlig havde jeg besluttet mig for, at blive siddende på mine hænder, da debatten netop ikke ligger i vores hundeforum, men når en ung som i mine øjne er så uvidende, og endda har sin egen far med på banen 
så kan jeg ikke lade være.
Tror nu nok, når den uvidende veninde, har haft sit første kuld får en øjenåbner af rang, eller det må man da håbe. Det bedste du og nu din anden veninde kan gøre er, at henvise til Berner klubbens etiske avls og opdrætsregler (som en start til læring) som i mine øjne er imponerende, at de har kunne genneføre med “dobbelt” prædikat på stambogsføring (læs: klubben mener der skal være strengere restriktioner end DKK vil være med til, som jeg desværre har hørt i den seneste tid er sænket endnu mere, fordi der ikke stambogsføres så mange hvalpe som tidligere i DKK 
og man i DKK mener, at det er de strenge restriktioner der er årsagen. Dette gælder generelt, har ikke noget at gøre med Bernerne sepcifikt. Har oplysningen fra en Chow opdrætter der også har været med i mange år, hvor specialklubben også har ønske, om strengere krav til avlsdyrerne, end de kan få DKK til, at indføre.
Men den race, (Bernerne) har virkelig også haft sit, at se til gennem de sidste 20 år og hvis specialklubben ikke var gået så hårdt til værks, ja hvem ved om racen i dag overhovedet kunne findes som Dansk opdrættet, i den stand de i dag er nået frem til?
Nok om det, din “førhenværende” veninde, bliver forhåbentlig klogere, hvis hun overhovedet er, indenfor pædagogisk rækkevidde, så sætter hun sig grundigt ind i opdræt på den gode måde, af Bernerne, og måske allerede der tænker hun; Det er sgi’ alt for står en opgave for mig endnu. Der er alt for meget at lære end blot, at smide to dyr sammen hvoraf den ene er i løb. Hvis hun da overhovedet kan holde ud, at kigge på en parringsagt der ikke altid er hmmm, hvad skal jeg sige behagelig, at overvære. Derefter ja hvis du selv har læst lidt om katteopdrætternes beretninger omkring drægtighed, fødsel osv. der er ikke så megen forskel, forstå mig ret. Med en hund kan man som med misserne snildt stå med en tæve, der ikke kan føde ordentligt, en hvalp sidder fast, stopper hele forløbet, få fat i en dyrlæge der kan hjælpe midt om natten i en weekend, betale taksten jvis du da ikke selv er habil og kan hjelpe en vanskelig fødsel på vej, det være sig forsigtigt, at gå langt op i skeden for, at føle efter hvor den pågældende hvalp befinder sig eventuelt sidder fast i fødekanalen, hjælpe tæven med at presse hvalpen ud ja senariet er ikke egnet for debat under aftenkaffen - tro mig. Man kan risikere at skulle kæmpe en kamp for sin tæves overlevelse, sikkert akkurat som misseopdrætterne, kan risikere at komme ud for.
Derudover kommer 3 uger i himlen, forstået sådan, hvis alt går vel, hvalpene trives, ikke sygner hen og dør, moderen er en god mor, kan producere mælk og alt det andet jamen så er de 3 første uger som at være i himlen. Så kommer 5 uger i hælvede, vil sige des større kuld des mere hælvede. For en flok hvalpe på f.eks. 6-8 stk. især af den races størrelse kræver sit af opdrætteren. De vokser med kanonfart, indtager uandede mængder af foder, der svines, smakses udover alt, de tonser rundt, skider og p… i lange baner, (og nej den slags foregår ikke i dertil indrettede kattebakker) og er du ikke hjemme hele dagen til kontunierligt, at fjerne l… hele tiden, så er et hus ikke det mest lækre, at komme hjem til efter arbejde, hvis man da vælger, at have sit opdræt indendøre, og selv om hvalpene f.eks. går på et areal af en 10 kvm. indhegning, så stinker der kan jeg love for, og man kan ikke engang sørge for sine børn først, nææh der står rengøring som nr. et når man kommer hjem, derefter kan man begynde på aftensfodring, med skrigende hvalpe der vader rundt for at få opmærksomhed, og ja lydniveauet er ekstremt højt i en hvalpeflok. Derefter luftning af voksne hunde, der krydser poter efter en lang dag indendøre, derefter måske aftensmaden til ens egen familie, ja igen jeg kunne blive ved, altså hvis man opdrætter og ikke går derhjemme og har hele dagen til ens rådighed. Resten af tiden hvor de gerne skal have fri adgang sammen med flokken og os mennesker, ja så besørger de overalt, æder, hærger og ødelækker alt, hvis de lige får trangen. Yes det er skønt og nemt, at lave hundevalpe 
Derudover kommer hele prægningen af HVER enkelt hvalp, gennem de få uger man har den til rådighed for, at hver enkelt hvalp kan komme videre i sit liv, med de helt rigtige egenskaber for lige sin race. Hvilke købere har vist sig interesseret? Er det Hr. og Fru Jensen der blot ønsker sig en pussehyggenussehund? Er det egentlig pussenusse hunde du har valgt at avle på? Er det en der ønsker sig en hardcore arbejdshund (og ja Berneren er altså reelt set en arbejdshund, uagtet den i de fleste kredse holdes som sofa/familiehund), er det en køber med blandede præferencer?
Hun skal reelt set kunne opfylde hver en potientiel købers ønske fsva. racen, for købere af en racehund bør have nogle præferencer optimalt set. Hvis de er der på forhånd vel at mærke, og det er de sjældent, gør enhver opdrætter sig af en given race, sig bedst med, at præge hvalpene til det racen oprindeligt bør bruges til efter min mening. Opelsk det i hver enkelt hvalp, der er karakteristisk for racen (eller undlad at avle for, at racen passer ind som ren familieputtehyggenussehund) Når så hvalpene står salgsklare i en alder af 8 uger, og IKKE er blevet solgt, så får hun rigtig kam til sit hår, hvis hun da vil gøre sig forhåbninger om, at kunne sælge velprægede hunde der er over de 8 uger. Hver enkelt hvalp skal dagligt aktiveres som var den kommet ud til ny familie. Det være sig individuelle gåture i snor i nabolaget med HVER usolgt hvalp, al aktivering med mål på racens individualitet og egenskabsskabende færdigheder. God fornøjelse siger jeg bare, udover de hunde/den hund man i forvejen har gående og kræver/ønsker nøjagtigt det samme af dig hver evig eneste dag. Ja jeg kunne blive ved.
Jeg synes endda selv, at 8 uger er for tidligt for hunde, at skulle væk hjemmefra. De har hvis de går hos en virkelig ansvarlig opdrætter langt bedre af, at blive 2-3 uger længere sammen med søskende og mor, samt eventuelt andre voksne hunde i opdrættet. De ekstra uger i et sundt opdræt giver bare så meget mere til en hvalp. Har ikke selv haft hvalpe gående udover de 8-9 uger, men enkelte gange krævet, at de hvalpe vi selv skulle købe mod ekstra betaling, gik længere hos opdrætter. Man får under de ideelle omstændigheder en langt stærkere hvalp hjem efter min mening. Samværet med mor og eventuelle søskende udover de 8 uger kan være ekstremt givende adfærdmæssigt. Fordyrende for opdrætter, men det kompenserer køber jo så blot for, i form af ekstrabetaling ala pensionsophold på dagsbasis. Hos en uansvarlig opdrætter, skal de til gengæld ikke gå en dag ud over de 8 uger (ikke at jeg overhovedet selv ville købe hund hos en sådan opdrætter) så risikerer fremtidig ejer virkelig, at få noget at arbejde med :S
Når alt det er sagt, så kommer vi til det, der i hendes øjne åbenbart er en fin forretning kr. 5000 for en uægte Berner, gange måske 6-8 stk. gange 2 om året (og nej de store racer går der ofte længere tid mellem alt efter forhold, dominans i opdrættet tæverne imellem osv). Derudover er anbefalingen, at hun venter til hunden er knapt 2 år gammel inden hun får sit første kuld, og max. får 5 kuld i alt. Joo indtægterner er himmelråbende, hvis hun jo HVER gang kommer af med pestilenserne, og helst inden de er fyldt 8 uger til fuld pris. Det gør man sjældent med tavleløse hunde.
Måske hun finder en enkelt Hr. og Fru Jensen hvor stamtavlen og restriktionerne falder i baggrunden i forhold til, at betale 10-11 000,- for en med tavle fra en opdrætter, der har alle restriktioner i orden på avlsdyrerne, men jeg ville ALDRIG selv købe hund fra en som hende. For en hund derfra kunne, hurtigt blive så meget dyrere i dyrlægeregninger og i sidste ende, i aflivning i en ung alder pga. f.eks. AD og HD.
Bernernes alvsrestriktioner er der en årsag til findes i dag. Det er umiddelbart en stærk specialklub, hvor der har siddet nogle stærke kræfter i, som har ønsket noget andet for racen end DKK, og fået indført noget der var nødvendigt, sikkert med stor modstand fra de opdrættere der har ønsket at være med ved “bordet”. Restriktionernr har for opdrætterne helt sikkert været en stor kage at måtte sluge, især økonomisk men især avlsmaterialemæssigt, men trods alt, er der i dag en mulighed for, at få det ekstra “prædikat” på sine hvalpe, udover blot (undskyld) en DKK stambog. Måske man indenfor “min” engen race kunne have opnået noget lignende, havde vi haft den tanke som Bernerfolkene har udviklet gennem tiden, af ren kærlighed til deres race, og anerkendelsen af der var et problem, og det har vi arbejdet hårdt for, at udrydde, at have et ekstra prædikat til stambogen, så hvalpekøber kunne segmentere mellem blot en DKK stambog og finde de opdrættere, der er villige til, at arbejde med avlsdyr der opfylder endnu større krav til gavn for racens fortsatte sundhed, uanset at det gør ekstremt ondt på økonomien. Det er i mine øjne ægte kærlighed til ens race, hvis den har sundhedsmæssige problemer.
Det er vidunderligt at være hundeopdrætter, tro mig, så indlægget skal ikke misforstås, men man har et ansvar, og ting kan gå galt, det er benhårdt arbejde selvom det måske kun foregår over 8 uger, men det tænker man måske ikke over, når man er I Lykkes venindes alder. Ergo har jeg trukket nogle af de ting frem, som også kan forekomme. En tæve der parres, og hvalpe der kommer til verdenen, jo det er da fantastisk, men ren idyl, afslapning, og kasseindtjening er det langt fra. At sende et kuld velprægede hvalpe ud i livet til forventningsfulde købere, der iøvrigt står med købeloven i hånden, og op til to år efter erhvervelsen, kan kræve sine penge retur, er ikke en dans på roser altid, hvis man vælger at gøre det rigtigt. Så sæt lige pengene i banken for salget i 2 år, først derefter er du 100% sikker på, at pengene reelt er dine.
Vi har heldigvis ikke haft nogen af de problemer i vores opdræt, som jeg har remset op (jo mht. fødselshjælp midt om natten uden dyrlægeassistance), men det har andre - tro mig. Vi har haft uendelige glæder med vores kuld, de har altid givet bragende underskud, men det er sagen uvedkommende, hver en hvalp forlod os med de bedste forudsætninger efter sunde forældredyr, med den bagage i ryggen de skulle bruge racemæssigt. Vores pris var omkring de kr. 5.500,00 for en fuld DKK stambogsført hvalp efter forældre der var øjenlyst, HD fotograferet med AA status, højt præmieret på udstillinger, og disse ting var ikke engang krav til vores race dengang, men standarder vi selv ønskede at avle efter, for hvem pokker kan se en dybt ulykkelig hvalpekøber i øjnene der står og skal aflive sin elskede hund i en ung alder pga. en arvelig sygdom, blot fordi man som opdrætter sprang over hvor gærdet var lavest? Det havde intet med pengene at gøre - de var jo sikret gemt af vejen - HVIS NU. Det eneste en køber reelt set kan håbe på, er en økonomisk kompensation til, at kunne købe en ny hund. Men den smerte, at skulle aflive sit elskede dyr, det kan ingen penge i mine øjne kompensere for, og som opdrætter har man et ansvar for så vidt det overhovedet er en muligt, at undgå at en hvalpekøber står i den situation.
Men ja en ung pige der køber sig en tæve, og har en far der har en hanhund gående, ser en indtjening på kr. 5.000,00 pr hvalp, ja det lyder da helt fantalastisk, men nå lige målet først, og få hvalpene solgt, og efter 8 uger med bare 6 bamser i den størrelse, så tror jeg nok hun hurtigt trækker følehornene til sig, og ikke ønsker hverken svinerriget, larmen, besværget, hærgeriet, og forhåbentligt ender op med, sin dejlige tæve som enehund, og begynder at bruge sin tid på at opfylde dens behov som hund i dagligdagen, i stedet for at den skal ende som fødemaskine. Så tror reelt set ikke hendes tæve ender op som en ren fødemaskine, for det magter hun i længden slet ikke. Det skal der et langt mere hardcore menneske til, at stå model til efter min mening. Men derfor kan hun godt få min uforbeholdne mening med på vejen, med håbet om at hun rent faktisk kan påvirkes, til gavn for den race der er tale om.
Mvh
Yvonne
PS Ann Grosseren er faktisk den største af sennen hundende - meget korthåret og noget så skøn, blot meget lidt udbredt både her i DK, og ja generelt i verdenen. Har i mange år drømt om en Grosser - men min tid med hunde er, for længst overstået.
Det er da slet slet ikke godt det du siger 
(Jeg ved ikke meget om hunde, men jeg ser Animal Planet). Men jeg går ud fra, at forskellen er, at det ikke er ulovligt i østlandene?
Som Berner Sennen 