Jeg synes, det er dumt at udsætte hunden for en operation, der ikke er nødvendig. Har selv en hanhund, og kunne ikke drømme om, at få ham kastreret, så længe der ingen problemer er med kønsdriften. Han er 6 år, så jeg forventer ikke, at der dukker problemer op, når der ikke allerede har været noget indtil nu.
Jeg har intet imod at man kastrerer hunde for at løse et problem. Jeg træner sammen med et par kastrater, og for dem løste det et adfærdsproblem. Men at kastrere bare for at kastrere, det synes jeg ikke om. Det er altid en risiko at bedøve og operere - og det medfører også ubehag for dyret, så hvorfor gøre det unødigt?
Jeg har haft en anden hanhund, der heller ikke blev kastreret. Derimod kunne jeg naturligvis ikke forestille mig at have en ukastreret hankat, men det er altså noget helt, helt andet.
Jeg kan da lie give mit besyv med, jeg har nemlig en steriliseret tæve.
For det første var jeg helt sikker på, at jeg ikke skulle bruge hende til avl.
For det andet har jeg en nær veninde der har en tæve, og de har haft SÅ mange problemer med falsk drægtighed. Man kan vel sammenligne det med, at hendes hund led af virkelig svær PMS. Hun var ulykkelig, forvirret, humørsvingende osv. hver gang hun skulle i løbetid.
Det det tredje bor jeg i lejlighed og jeg har en stor hund med et lige så stort motionsbehov. Jeg ville synes det var synd hvis jeg i de to uger hver løbetid varer, måtte holde hende hjemme fra parken af. Tænk hvis hendes løbetid faldt i fx en eksamensperiode. Så skulle jeg enten bruge meget tid og energi på at aktivere hende, eller få pip af at sidde og skrive/læse herhjemme med en hund der kravlede på væggene.
Så ja, vi valgte at få pillet motoren ud og har ikke fortrudt det siden. Vi døjer heller ikke med problemer med overvægt, men det er nok mere held end forstand
Pt. passer jeg en hanhund på 2½ der heller ikke er kastereret. Hvis vi skulle overtage ham, som han er nu, ville jeg nok vælge at få han kastereret for at se om det ville lægge en dæmper på hans aggressivitet over for andre hanhunde (og deres aggression over for ham).
Min holdning til MINE kæledyr er, at de er KÆLEdyr. Hvis deres kønsdrift gør det hele meget mere besværligt (fx ved en aggressiv hanhund eller tæve med falsk drægtighed) vil jeg til enhver tid vælge at få dem neutraliseret.
Altså det korte svar er at en kat er en kat med en kats biologi mens en hund er en hund med en hunds biologi. De to arter kan slet ikke sammenlignes på dette område - eller andre…
At neutralisere hunde kan give utallige problemer - det er der lavet mange undersøgelser af.
Jeg har aldrig set en på katte siden UC Davis i 1990, der viste at kastration kan regulere adfærd hos hankatte i højere grad end hos hanhunde og at der er store forskelle på om det er en tæve eller en hunkat man står med.
Har I nogle links/steder jeg kan læse at lkatte får samme adfærdsproblemer, som vi ser hos hunde - især tæver - altså en undersøgelse, der modbeviser UC Davis?
Så vil jeg hjertens gerne se den nemlig
Her er en ret sober og neutral undersøgelse, som nysgerrige kan læse indtil den med kattene eventuelt kommer på fra en af jer - denne er om hunde - fordele og ulemper - dne tager ikke stilling og det synes jeg er rart
Jeg har haft en kastreret hund - kemisk. Han er kastreret i dag og ikke mærket af det. Hugo er intakt - og yderst velfungerende - jeg kunne aldrig drømme om at kastrere sådan en hund.
Ja selvfølgelig er en hund, en hund og en kat er en kat, det tror jeg egentlig ikke at nogle af os er i tvivl om, at katte og hunde ikke er ens, ved vi vel osse godt allesammen.
En af de meget vægtige grunde til at alle siger “neutraliser” når det kommer til kat, er at så mange uønskede katte må aflives, jeg har ikke tal på hvor mange uønskede hunde der er, men at der ER en del, er jeg ikke i tvivl om, men det er åbenbart ikke så vægtig en grund hos hunde, som hos katte, hos nogle.
Indtil jeg ser nogle meget mere væsentlige beviser, vil jeg holde fast i at alle kæledyr der ikke skal bruges i avl, bør i min verden, neutraliseres, ud fra det syn at hvis dyret ikke kan/må udleve sine instinkter bør man mindske de gener det kan give både dyr og ejer.
[QUOTE=Marianne H;617994]Ja selvfølgelig er en hund, en hund og en kat er en kat, det tror jeg egentlig ikke at nogle af os er i tvivl om, at katte og hunde ikke er ens, ved vi vel osse godt allesammen.
En af de meget vægtige grunde til at alle siger “neutraliser” når det kommer til kat, er at så mange uønskede katte må aflives, jeg har ikke tal på hvor mange uønskede hunde der er, men at der ER en del, er jeg ikke i tvivl om, men det er åbenbart ikke så vægtig en grund hos hunde, som hos katte, hos nogle.
Indtil jeg ser nogle meget mere væsentlige beviser, vil jeg holde fast i at alle kæledyr der ikke skal bruges i avl, bør i min verden, neutraliseres, ud fra det syn at hvis dyret ikke kan/må udleve sine instinkter bør man mindske de gener det kan give både dyr og ejer.[/QUOTE]
Helt enig Marianne - og så har jeg også en formodning om, at årsagen til ikke at neutralisere en hund er, at det er nemmere at tøjle en hunds instinkter via opdragelse end en kats. Dermed ikke sagt, at hunden ikke døjer med disse instinkter.
Meget løseligt skimmet fra ovenstående link nævnes under negativer for hunhunde, at det er skrevet vedr. hunhunde under 1 år og mig bekendt anbefaler dyrlægerne - i hvert fald i Danmark - en senere alder.
Men jeg vil selvfølgelig nærlæse linket.
[QUOTE=lenschow;617957]Altså det korte svar er at en kat er en kat med en kats biologi mens en hund er en hund med en hunds biologi. De to arter kan slet ikke sammenlignes på dette område - eller andre…
At neutralisere hunde kan give utallige problemer - det er der lavet mange undersøgelser af.
Jeg har aldrig set en på katte siden UC Davis i 1990, der viste at kastration kan regulere adfærd hos hankatte i højere grad end hos hanhunde og at der er store forskelle på om det er en tæve eller en hunkat man står med.
Har I nogle links/steder jeg kan læse at lkatte får samme adfærdsproblemer, som vi ser hos hunde - især tæver - altså en undersøgelse, der modbeviser UC Davis?
Så vil jeg hjertens gerne se den nemlig
MVH[/QUOTE]
Klart man kan ikke helt sammenligne hund og kat men der kan dog stadig drages paraleller.
Jeg har ikke nogen dokumentation for at det kan give adfærdsproblemer på kat og blive neutraliseret. Men jeg kan sige at jeg kender flere katte der har fået problemer end jeg kender hunde der har fået problemer. Og bare fordi der ikke ligger noget forskning eller dokumentation, betyder det jo ikke at det ikke eksistere.
Jeg har set en hankat der var kastereret da han var 4 måneder, og han havde så meget kønsdrift stadig at han parrede alt, hunkatte, killinger og bamser. Han blev omplaceret da det tit hjælper, det hjalp på ingen måde. Han blev medicinsk behandlet men intet hjalp. Han blev alene kat som et forsøg, emn han parrede stadig alt. Han begyndte meget aggressivt og parre ejer og alle gæster, det endte med at han blev aflivet.
Det samme kender jeg til med et par hanner der er blevet kastereret da de var 2-4 år.
Med hunkatte kender jeg til et par stykker som fortsatte med at være mødre i perioder, hvor de finder ting de kan bruge som en slags killinger, og putter dem sammen i en kurv, og lægger sig om dem som var det hendes killinger. Dette både med hunkatte der har haft killinger og nogen der aldrig har haft killinger. Men dette problem er ikke noget der skader og ejer kan leve med dette i de perioder det sker.
Men det er bare mine erfaringer og hvad jeg hører fra andre.
[QUOTE=Ann K;616911]Marianne… at nogle hunde ikke trives med deres fertilitet… det er altså undtagelserne! Helt modsat katte, som forhindres i at parre sig…
Jeg kender et par hanhunde, hvor den ene blev kastreret, netop fordi det var det bedste for ham… og så alligevel ikke. For han kunen ganske vist endelig begynde at beskæftige sig med fornuftige ting som fx at spise, men til gengæld fik han med tiden et ret så anstrengt forhold til andre hanhunde…
Den anden var en højtpræmieret avlshan, som naturligvis blev bevaret intakt - men kors, hvor så han da ud i nogle måneder hvert år… ejeren kæmpede en kamp for at holde ham i bare nogenlunde kondition…
En dyrlæge ved sjældent noget osm helst om hundes psykiske udvikling… deres svar på diverse adfærsproblemer har i alt for mange år netop bare været kastrationen
(Og for tævers vedkommende, hvis de lider af falsk drægtighed - at lave et kuld hvalpe )
For øvrigt ville jeg alrig nogensinde kastrere en usikker hanhund! hvorfor dog ligefrem bede om problemerne?!
(Jeg undlader at udtale mig om dyrlæge Steensborg… sidst jeg gjorde det, inkasserede jeg min eneste henstilling fra det hedengangne Dekattens moderatorer :klapper: )[/QUOTE]
Vores er en meget usikker hund, og det er da en ekstra faktor, der gør, at vi ikke lader ham kastere.
Men den adfærd, som der beskrives ved de katte her - skyldes den neutraliseringen?
Jeg spørger fordi jeg tidligere har forsøgt at finde noget om dette område. Der er en del viden om det inden for hunde, men ikke ved katte mig bekendt - men måske nogle kender til steder jeg kan spørge?
Det jeg tænker er, at når man lukker en hankat som voksen, så mindsker man hans produktion af det mandlinge kønshormon - og da det giver selvtillid og en ud adreagerende adfærd på forskellige områder - så burde man ind imellem kunne opleve at sådan en hankat blev usikker… Det ses ved hunde af begge køn, men jeg har før efterspurgt det ved katte… Ingen havde rigtig oplevet det ske… Så spørgsmålet er om katten via sin solitære oprindelse simpelthen adskiller sig markant fra handyr af sociale arter på dette område… Jeg ved det ikke…
Endnu engang…
Hunde døjer kun sjældent!!! med deres instinkter…
Hundes fertilitet er helt anderledes end kattes - bla fordi hunde er floklevende… Det er ikke alle hunde i en flok, som bliver parret eller får lov at parre… faktisk kan vildtlevende hunde leve et helt langt liv uden at få hvalpe! Hundes psyke er indrettet på det…
Ja, jeg kan nævne en del hunde, som har haft problemer - bla havde vi selv en tæve… og Helle kan sikkert også nævne mange…
MEN - vi er begge fuldt ud klar over, at det vi ser og som vi har (haft) i træning/behandling, det er UNDTAGELSERNE! flertallet af hunde lever et godt langt liv uden nogen problemer af nogen art!
At mine to nuværende tæver begge er kastrerede skyldes ikke hensyn til deres fertilitet eller at de på nogen måde har haft problemer med den…
Det skyldes ene og alene MIN dovenskab - jeg gider ikke at skulle gå og huske på, hvornår jeg kan deltage i diverse arrangementer eller at tage udvidet hensyn til to tævers løbetider eller hvad man nu kan forestille sig… ren og skær luddoven og magelig ejer, der for sin egen bekvemmeligheds skyld har ladet sine hunde neutralisere Det er som regel så dejligt let med kastrerede tæver
Og taler man om tæver, så er det faktisk et af de få argumenter, jeg har fuld forståelse for at andre også bruger (Nå,ja - så er der da også det der med helbredshensyn, men det har aldrig været med i mine overvejelser)
Og så skal man jo huske, at hunden er domisticeret i rigtig mange år til et liv hos os - mens katten ikke er… for racekatte gælder det sølle 200 år ca… så de der fertile katte - de er nærmest vilde dyr:-) Mennesket har blandet sig meget mere i hundens avl end i kattens i mange år - Ægypterne undtaget:-)
PS glemte: Men jeg er som sådan ikke imod at man neutralisere sin hund - mange gør det bare fordi de tror det løser et problem - og så forværrer det det… Hugo fx er en mild fyr - fra et kuld med ene tæver udover ham - og som I ved mener nogle at sådan en lille hvalp har fået en stor dosis østrogen i livmoderen fra sine søskende… hvis jeg kastrerede ham, så ville han måske blive usikker og andre hunde ville måske tæve ham… I dag klarer han sig lige igennem - men han opfører sig faktisk som en Eunuk:-) JEg ser ingen tydelig hanhunde adfærd ved ham - nogle gange sidder han endda og tisser - han er nok lidt af hvert:-)
Fik jeg en tæve ville jeg måske alligevel sterilisere ham - af samme grund som Ann K skriver - udngå bøvlet:-) Der er jo hunde nok som Hugo - blandinger:-)
[QUOTE=lenschow;618851]Men den adfærd, som der beskrives ved de katte her - skyldes den neutraliseringen?
[/QUOTE]
Ingen af dem jeg kender til havde de problemer inden de blev neutraliseret. Men om det var kommet alligevel kan man jo ikke sige med 100% sikkerhed, men det kan man jo ikke med noget.
Man kan jo heller ikke vide om en hund der bliver neutraliseret får uønsket adfærd pga neutraliseringen eller om det var kommet alligevel, det kan aldrig siges 100%. Her er hunde og katte forskellige individer og man kan derfor ikke generalisere dem. Det vil hjælpe for en hanhund at blive kastereret men det vil hjælpe en anden, og ingen kan spå hvem det vil hjælpe og hvem det ikke vil hjælpe.
Så det må 100% være op til enkelte hundejer og bestemme om deres hund skal neutraliseres og hverken vi, dyrlæge eller hunde træner kan vide hvad det bedste for hunden vil være.
Min lillebror har en schæfer han og den skulle ikke bruges til avl, men alle i de hundekredse de kom i sagde nej til at han skulle kastereres og det lod de så være med. De begyndte så og få større og større problemer med ham, de trænede og trænede, men intet hjalp.
Så lyttede de til mig som var den eneste der havde sagt kasterer ham, det gjorde de og nu 5 måneder efter har de den dejligste hund. Det hjalp for ham, men måske ville det ikke hjælpe på en anden. Men han slap med livet i behold
Jeg ser det lidt som at rigtig mange var meget i mod da vi begyndte at tidlig neutralisere killinger, sikke nogen debatter og skænderier der var pga det. Og manglende viden. Og jeg må indrømme at jeg ser dette som de samme, nu er man begyndt mange steder og neutralisere hunde og mange er imod, så der kæmpes med næb og klør på samme måde som mange gjorde med killingerne. Men nu er det normalt og meget få er imod. Måske det også sker med hundene. Personligt har jeg ikke set eller læst noget der skulle sige at jeg ikke skulle neutralisere mine hunde.
En af de ting, der altid har undret mig er, at jeg ikke høre om massive problemer i USA… Jeg har et bredt netværk derovre, men aldrig et ord… De neutralisere jo som små hvalpe… Det er som ved vores killinger…
Så måske har du ret i, at det også handler om en holdningsændring.
Jeg ved ikke nok til at have taget stilling… Andet end se på det enkelte dyr og lad være med at tro det er løsningen på alt… Det kan skabe problemer og det kan forværre problemer - men det er ikke mit indtryk, at de vælter rundt i hunde i USA, som er ødelagte pga tidlig neutralisering… Jeg vil prøve at spørge lidt mere direkte til det
Kommer sikkert med jordens dummeste spørgsmål nu. Talte en gang med en dyrlæge jeg var i praktik hos omkring neutralisering af tæver. Han fortalte han IKKE gjorde det da der var en risiko for hun fik problemer med at holde på vandet og gentagne blærebetændelse af det. Er der noget som helst hold i det eller er det en fiks ide den dyrlæge havde?
Jeg har heller ikke haft problemer med det hos nogen af mine tre neutraliserede tæver… Men jo - inkontinens nævnes som en af de mest almindelige “bivirkninger” ved neutralisation af en tæve…
Dise har dog nu to år i træk fået blærebetænelse ved overgangen fra vinter til varmere vejr… Om det skyldes hendes kastration for flere år siden, eller at hun ligger for meget og for længe ude på stadig kold jord, eller måske bare at hun er ved at være kommet lidt op i årene, det ved jeg ikke…
ok så var det knap så skørt som jeg troede. Nogle dyrlæger har jo fikse ideer…men der var vist noget om sagen så, men hvor udbredt det er er jo ikke til at sige. tak for det hurtige svar
[QUOTE=lenschow;619090]En af de ting, der altid har undret mig er, at jeg ikke høre om massive problemer i USA… Jeg har et bredt netværk derovre, men aldrig et ord… De neutralisere jo som små hvalpe… Det er som ved vores killinger…
Så måske har du ret i, at det også handler om en holdningsændring.
Jeg ved ikke nok til at have taget stilling… Andet end se på det enkelte dyr og lad være med at tro det er løsningen på alt… Det kan skabe problemer og det kan forværre problemer - men det er ikke mit indtryk, at de vælter rundt i hunde i USA, som er ødelagte pga tidlig neutralisering… Jeg vil prøve at spørge lidt mere direkte til det
MVH[/QUOTE]
Det adfærdsdimsenetværk som jeg gennem årene har fået rodet mig ind i, har flere gange diskuteret emnet…
Uden at have undersøgt det på mere videnskabelig emirisk grundlag, så er man kommet frem til at en af grundene (og måske den væsentligste) til at man aldrig rigtig hører om problemer er den der enorme forskel der er på at holde hund i DK og så i USA…
Rigtig mange amerikanske hunde har ikke samvær med artsfæller - ikke pgr deres adfærd, men fordi “det ikke bruges”… At være hundeejer i en af de større byer indebærer oftest båndtvang, ingen friløbsområer og dermed en stor begrænsning af hundens normaladfærd med og overfor artsfæller.
I forstæderne har man the “Outdoordog” - lænkehunden - overfor the “Indoordog”, en som oftest smaskforkælet skødehunderace, der er en pest fr sine omgivelser og også andre hunde, men som man holder væk fra artsfæller for at undgå problemerne…
Om tesen er korrekt vides selvfølgelig ikke - men jeg mener at den i hvert fald bør tages med som argument i diskussionen om neutralisering eller ej…
)
Det er som regel så dejligt let med kastrerede tæver 
(Nå,ja - så er der da også det der med helbredshensyn, men det har aldrig været med i mine overvejelser)