Hundehvalpe forsøgt smuglet ind i DK

Hej Hundevenner og kattevenner!

Jeg så TV Syd igår aftes, og blev meget forarget. 2 mænd fra Rumænien (tror jeg det var!) blev stoppet i tolden ved den danske grænse med 12 hundehvalpe. Det var racerne Fransk bulldog og mops. Dyrlægen skønnede dem til at ved ca. 6 uger gamle. De var ikke vaccinerede, og var taget for tidligt fra deres respektive mødre.
Enten skulle hvalpene i karantæne i 3 måneder eller også skulle de vaccineres. De 2 mænd ville ikke betale for noget, og de overgav hvalpene til myndighederne som fik ALLE 12 hvalpe aflivet.
Det gjorde altså ondt at se billederne af ellers sunde og raske hvalpe som blev aflivet bare fordi ingen ville tage et ansvar for dem.
Her til aften var der så et nyt klip; fordi mange seere jo havde reageret på klippet. TV Syd havde så indkaldt formanden for klubben for små selskabshunde. Hun udtalte bare at der var store penge i at smugle hvalpe ind i DK, og så længe der var kunder til disse “billige” hvalpe så ville den smuglervirksomhed fortsætte. IKKE et ord om de stakkels hvalpe som måtte DØ!

Man må da kunne have forsøgt at finde foster-familier til dem, og man kunne så have solgt dem (evt. neutraliserede) til gode hjem, og på den måde i det mindste have givet hvalpene en chance!

Jeg hørte om noget tilsvarende i efteråret, men da var hvalpene syge, og derfor blev de aflivet. Men disse hvalpe så sunde og raske ud, og måske små, men ellers velnærede osv.

Jeg får det rigtigt dårligt når jeg tænker på de små hvalpe…

Det er muligt at mit svar her vil ryste dig meget…
MEN, jeg syns at det var den helt rigtige afgørelse! Det skal siges at jeg ikke har set nogen af indslagende, så jeg holder mig helt til din gengivelse…

De stakkels hvalp kalder du dem… og ja, det er de!!! I mere end en forstand!
Opvokset i en Puppy Mill, taget for tidligt fra, sikkert fyldt med diverse “sjove” ting og sager, der ville umuliggøre at udplacering hos en tæve… Nej - beslutningen om aflivningen er i mine øjne den helt korrekte, og mest humane!

Egentlig er det endda lidt “godt” at du reagerer sådan på nyheden… bare flere ville gøre det samme!!!
Det er nemlig en af måderne, at få folk til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at fylde en eller anden hundehandlers lommer… i stedet for at finde en ordentlig opdrætter og give de penge en racehund nu engang koster.

Ja selvfølgelig skal de aflives humant. Ingen aner hvad de gemmer på/bringer med. De var jo ik engang rigtig gamle nok til at vise nogle tegn på sygdom :frowning:

Mange dyr vi spiser bliver aflivet langt mere uhumant hver dag, bare så vi ik sulter…, ofte med et sølle liv før aflivningen…øhhh slagtningen, samt en sølle vej til slagtningen :frowning:

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/dbpress.nsf/docs/91a1a41af2653de9c125753700481525?opendocument

Det er vældig pænt af Dyrenes Beskyttlse… men jeg mener faktisk at de skulle tage og bruge deres penge på noget andet!
De 12 hvalpe har det helt sikkert godt nu… mens der stadig er alt for mange voksne (danske) hunde og katte rundt omkring på internater osv… Så må man hellere bruge 50.000 kr på dem!

Jeg er helt enig Ann, men hvad pokker kan det nytte, når folk for det meste vil have hvalpe og killinger, og alt for mange sunde voksne dyr bliver aflivet, også på internaterne.
For et stykke tid siden læste jeg, at 60 voksne katte skulle aflives (på et internat), fordi ingen ville have dem. Også, at størstedelen af de dyr, der bliver aflivet på internaterne, er hunde pga. “burkuller”.

Der kommer desværre langt flere dyr ind, end der kommer ud, og det lyder barsk, men de fleste af de dyr, der bliver afleveret på internaterne, var bedre tjent med en human aflivning.

Jeg synes det er helt ok, at de hvalpe blev konfiskeret og aflivet…nu mærker de jo ingenting

Selvfølgelig er det ikke rart såfremt det var sunde og raske velopfostrede hvalpe, men det er det jo sjældent…og det er helt klart det rigtige signal fra myndighedernes side, at vise at vi her i landet ikke accepterer ulovlig indsmugling af dyr…og sende dem tilbage er jo ikke muligt, for man ved jo ikke hvor de kommer fra.

Og oftest er der jo noget galt med de importerede hvalpe.

Jeg læste følgende på BT:

Citat:

"Det har vist sig, at ulovligt indsmuglede hvalpe meget ofte har store sundhedsproblemer, de kan være smittede med for hunde livsfarlige sygdomme. De er ofte fjernet alt for tidligt fra moderen og bliver derfor psykisk forstyrrede. Hvalpene i denne sag blev vurderet til at være helt ned til seks uge gamle.

På den måde er en billig hvalp tit blevet en bekostelig affære for ejeren. Jævnligt ender det med, at hunden må aflives under alle omstændigheder, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi."

Nemlig :thumbup::thumbup:

[QUOTE=Ann K;95859]
De stakkels hvalp kalder du dem… og ja, det er de!!! I mere end en forstand!
Opvokset i en Puppy Mill, taget for tidligt fra, sikkert fyldt med diverse “sjove” ting og sager, der ville umuliggøre at udplacering hos en tæve… Nej - beslutningen om aflivningen er i mine øjne den helt korrekte, og mest humane!

Egentlig er det endda lidt “godt” at du reagerer sådan på nyheden… bare flere ville gøre det samme!!!
Det er nemlig en af måderne, at få folk til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at fylde en eller anden hundehandlers lommer… i stedet for at finde en ordentlig opdrætter og give de penge en racehund nu engang koster.[/QUOTE]

Det er også derfor jeg har købt mine hunde hos en anerkendt dansk opdrætter, og aldrig kunne finde på at købe en hvalp, hvor jeg ikke kunne få lov at se i det mindste moderen til hvalpene, og se hvor de er vokset op. - Bare for at spare nogle penge.

Jeg må altså indrømme, at jeg har svært ved at se det bedste i at hundene blev aflivet. Puppy mill eller ej, det er levende væsner, der måske kunne have fået et godt liv, hvis nogen tog hånd om det. Skulle det vise sig at der var sygdom eller adfærdsproblemer, kunne man vente med at aflive til det blev afklaret. Nogen gange er aflivning måske den letteste udvej, men hvorfor finde laveste fællesnævner?
Nej, jeg har ikke taget højde for hverken det økonomiske eller juridiske. Kun etikken - naivt måske…