Bliver nødt til at høre om det er mig der er sart.
Men min “veninde”, som pt. bor i min kærestes lejlighed under mig, er MEGET hård ved sin hun synes jeg.
Hun overtog hunden for vel lidt over en uge siden, det er en labrador/shæfer blanding, på 4 måneder. Stor er den allerede.
Hun er SÅ hård ved den. Hun slæber den rundt i nakken så snart den gør noget hun ikke vil have, som fx at rejse sig fra sin plads når hun har bedt den blive der (den har jo endnu ikke lært kommandoen bliv), og jeg har lige set (og hørt) hende ude i haven. Tror hunden ville rende gennem hækken, eller sådan noget, ikke fordi der var nogen derude, men fordi det er en hund og den jo ikke helt har forstået endnu at den ikke bare må gå ud af haven.
Jeg høre hende RÅBE hundens navn, og gå ud tage den i nakken og slæbe den ind, den piver og klynker og så råber hun igen at den skal tie stille og FØJ osv.
Jeg kan ikke helt forstå det med at slæbe den sådan rundt i nakkeskindet. Sådan gør hun også når hun lufter den, og den ikke lige går som hun vil have - så flår hun den op i nakkeskindet (det har min mor fortalt mig, for hun har flere gange set det når min veninde lufter hunden på marken foran min mors lejlighed).
Er det virkelig okay? Hun flår den så meget rundt i nakkeskindet at den nu hyler hvis bare du tager fat i nakken af den?
Er det mig der er vanskelig? Jeg er ikke så meget inde i det med hunde, men efter min mening er det synd?
Har aldrig forstået når folk vil have deres dyr til at opføre sig som robotter.
Altså jeg er helt ening i at en hund SKAL være velopdragen og gøre som der bliver sagt, men den er da stadig et levende væsen og ikke en genstand??