Jamn, så får I også lige det allerførste billede, hvor hunden direkte anføres som en Shetland Collie (betegnelsen Sheepdog kommer som kompromis ved racens anerkendelse - Collieopdrætterne havde protesteret over brugen af ordet Collie, selv om det ville have været korrekt i forhold til hundens brug… en sheepdog havde en anden funktion i hyrdearbejdet)
Inverness Yarrow - billedet stammer fra et indlæg i en cigaretpakning (sic!) - 1909. Han har formentlig været tricolour…
Begyndelsen til racen…
The original stock probably consisted of Scandinavian herding dogs from the same stock as the Norwegian Buhund or the Icelandic dog. (The Nordic herding dogs are rarely mentioned in the history of the breed, but there is every reason to assume that the original Norse settlers brought along their dogs as well as their small sheep, cows and horses. There is archaeological evidence of such dogs dating from before the transfer of the Shetland Islands to Scotland.)
Fra midten og frem til slutningen af 1800tallet var der en udveksling af hunde med fastlandet…
No doubt the crofters (essentially small sharecroppers working as fishermen and in many cases not even owning their boats) bred some of their bitches to what they considered the best of the imported herding dogs. At this time the selection was probably mostly for working ability on small numbers of Shetland sheep, Shetland cows, and possibly even ponies. All were small, and the sheep in particular were extremely wild and agile, so agility, speed, biddability and the ability to work on a minimum of food would have been prized above size or ability to intimidate lazy stock (what is now called “power” in Border Collies.)
Sheltien er, når den hyrder, en såkaldt “Body Dog”… dvs den bruger ikke “Eye” men sin skulder til at presse dyrene frem…
Møgsvært at forklare, men meget tydeligt at se, når man ser en Sheltie hyrde sammen med en Border…
og har også rigtig stor respekt for dem som har en historisk viden om racer - jeg mener; hvis man ikke ved hvor man har været, hvordan skal man så kunne bestemme/vide hvor man vil hen…
Jeg elsker Sheltien!
Den lille utroligt smukke og lette hund, der kan arbejde solen sort 
Jeg er historisk interesseret… og da jeg i sin tid begyndte at læse stamtavler, fordi jeg skulle finde en passende hanhund til Dise, blev jeg rent ud sagt grebet… og en smule nørdet 
Samtidig er jeg også glad for at kunne konstatere, at Sheltiens eksteriør ikke har gennemgået de store forandringer. Bygning, størrelse og den slags er stadig meget lig de gamle hunde - pelsen er derimod udviklet til en ekvivalent til den moderne Collie, på godt og ondt.
nogle flotte hunde mange af dem…(kan også lide nutidens collie - det er dog bare en smuk gylden farve)
Både Colle-klubben og Dansk Shetland Sheepdogklub viser flere billeder af de anerkendte farver…
Den zobel (som Gordorn) er smuk… men jeg foretrækker så klart den tricolor eller sort/hvide Sheltie Derimod er jeg ikke rigtig til blue merles… det er helt klart en smagssag…
Og hvad angår opdræt, så kunne jeg (med mine avlsmål) ikke tillade mig, at være alt for kritisk mht farven på evt hanhund - jeg havde faktisk kig på en eksteriørmæssig fantastisk blue merle han 
interessant det med hyrdeinstinktet - det lyder som om det er relativt nemt at ‘avle ud’ ? (havde troet omvendt…)
Nja… hvis man hele tiden udelukkende vælger de hunde, som giver mindst besvær i forhold til aktivering (som vi ville kalde det idag) og ikke på noget tidspunkt lader en avlsgodkendelse være afhængig af om hunden kan “noget”, så får man forholdsvist hurtigt avlet egenskaben væk…
Den tyske Schæfer (ordet betyder Hyrde), de Belgiske Hyrdehunde (Groenendahl, Lakenois, Tervueren, Malinois) og den Hollandske Hyrdehund har samme udgangspunkt som arbejdende hyrdehunde - idag er det uhyre sjældent at se disse udføre dette arbejde og det store flertal kan slet ikke.
Sheltien (og Border Collien) har på en måde været “beskyttet” mod denne udvikling, idet der langt op i 1900tallet har været og fortsat er brug for deres hyrdeegenskaber…
er der nogle hunde der sådan som race opfattes som mindre ‘kvikke’ ? (ikke noget ondt ment :))
Stanley Cohen har i bogen “Den intelligente hund” lavet en sådan liste… dog taler han ikke så meget om “mindre kvik”, men snarere at disse hunde stiller større krav til deres ejere mht træning.
(Sheltien rangerer for øvrigt som nr 7 på listen over de mest intelligente… manden er ikke helt dum! 
nederst står, så vidt jeg husker, racer fra mynde og molossergruppen.)
den ‘gamle’ sheltie er en dejlig hund - ser virklig ud som en vaks og hurtig hund !
Sheltien idag er også lynhurtig…
Jeg opgav allerede mens Dise var hvalp at kunne fange hende, hvis hun virkelig besluttede sig for at stæse afsted - og selv vores store lab-x havde problemer med at følge den lille hund, når hun virkelig satte turbo på!
Dise er nu snart 10 år… og kan til enhver tid indhente og overhale Nanna (cavalier) på knap 3!
hvordan ser de ud i dag ? - og de ting som er mindre godt, er det rigtig husket som mere spinkel bygning, større pels og temperament ?
Sheltien fra showlinierne er i mine øjne spinkle… jeg kalder det pels med tændstikben Og husk venligst at jeg taler MEGET generelt og er farvet af mit ønske om at arbejde med Working Shelties!
Mht temperament… Det er ikke så mange år siden at Sheltien havde ry for at være angstbider. Ganske forståeligt efter min mening - tag en signalfølsom, intelligent, reserveret hund og præsenter den som den ideelle familiehund for børnefamilier… det skal gå galt!!!
Idet hyrdeinstinktet ikke er avlet helt væk har Sheltien nemlig stadig mange træk fra den oprindelige hyrdehund… her i blandt netop signalfølsomheden. Det er i den grad noget alle bør være opmærksomme på, når de anskaffer sig racen. Det er det, som gør mit liv med Dise besværligt - og interessant Og det er det som får mange til at dømme Sheltien som sky og bange, når de kommer anmassende med hænder hen over hovedet og krav om stor kropskontakt… Dise kan ikke have det! Hun hader at blive presset til nogen former for kontakt, som hun ikke selv vælger! Det er meget typisk sheltie-opførsel - og ikke tegn på dårlig socialisering eller prægning! Fremmede interesserer hende bare ikke så særligt meget… hun har sin familie og i særdeleshed mig, som hun er inderligt knyttet til - og det er nok for hende
En hyrdehund, der render af hen til fremmede, er en elendig hyrdehund!!! Den skal passe sit arbejde og være opmærksom på sin hyrdes signaler!!!
Og Dise er en fantastisk hyrdehund!!! 
)
