Hej alle sammen.
Håber I har det dejligt, trods sneen 
Advarsel - LANGT indlæg 
Nå men til sagen, jeg har en sød huskat/blandings hunkastrat - totalt fars pige! Hun blev neutraliseret for ca. 1½ år siden og hun bliver 3 lige om et par dage. til
Hun har de sidste 2 år, haft den idé at skulle tisse på køkkenbordet - helst over i hjørnet og gerne ovenpå/opad noget. Ind i mellem også omkring spisestuestolene og rundt omkring på badeværelset. Jeg har indtil nu, bare tørret det væk og givet pletterne en god vask og strygning (prøvet ALT fra rodalon, urine off, citronsaft og på kryds og tværs - hun er upåvirket - hun har ikke lært at katte IKKE kan lide duften af citrusfrugter) og valgt at se igennem fingrene med det - det er jo trods alt ikke jordens undergang. Nu er hun begyndt at tisse på mine ting, tøj, sutsko, jakke (som hun hiver på gulvet)… Jeg må nok indrømme at det efterhånden er ved at være en smugle frustrerende. Jeg har naturligvis forsøgt at skifte parfume i “desperation” - det kunne jo være at det var den hun var utilfreds med…
Vi har 4 andre katte. En hunkastrat mere (de to er vokset op sammen), en hankastrat på godt 1 år og en fertil nfo - som nu er drægtig. Vi har 3 børn fra børnehaveklassen og nedefter - så jeg er udemærket klar over at der kan være mange stressfaktore, for en lille hunkastrat. Alt dette taget i betragtning, så kommer hun utrolig godt ud af det med de andre katte. Særligt er hun meget kærlig overfor min drægtige hunkat. Alle 4 katte sover eftermiddagssøvn i bunke i soveværelset. De vildeste “problemer” der kan opstå er hvis hun leger med hankastraten og han ikke forstår “NU gider jeg ikke mere!”, så får han 5 ned over ansigtet og det er det. Børnene er hun også virkelig glad for, hun elsker at sove hos dem og går på omgang om natten og er tit med i deres lege (på sin egen katteagtige måde ) Farmand er den aller bedste i verden og hun ELSKER sin far - det hersker der absolut ingen tvivl om.
Vi har rigeligt med kattetoiletter - 4 kæmpebaljer og 4 mindre/normal størrelse - hun bruger dem fint. Madskåle og vandskåle nok til alle mand, køjer, senge og huler alle mulige steder, alt i legetøj og aktiveringslegetøj - de mangler ikke noget, tværtimod.
Hun er ellers en sund, stærk. Dog er hun jævntligt forbi dr. dyr, da hun har tendens til at få ørebetændelse. Vi har fået undersøgt om der er urinvejsinfektion og hvad der er at undersøge for. Ingenting. Hun er fuldt ud vaccineret og alt hvad der høre til. Indekat uden udbrydertrang.
Jeg har en fornemmelse af, at det er mig som hun er svært utilfreds med. Det er KUN mine ting, der bliver tisset på (jeg har hvert fald ikke opdaget det på nogle af de andres tøj/ting), det er primært mig, som står i køkkenet og kokkerer. Hun kan godt være en smugle snerpet over for mig, men jeg kan sagtens komme til hende, med kæl og nus - som hun da også lader til at synes er dejligt… Men hun fortrækker helt afgjort én af de andre mennesker i husstanden, hvis hun kan vælge.
Jeg er efterhånden fortvivlet og har svært ved at regne ud, hvad jeg/vi kan gøre for at få hende til at holde op med at tisse på bordet/mit tøj - og det er IKKE et lille strint, eller en lille plet. Hun lægger en ordentlig sø. Jeg prøver at tage det helt cool og jeg skælder hende aldrig ud… Men der kommer et lille suk indeni. Mest pga. afmagten og ikke hende.
Dengang da vi tog hende til os, var på en meget uheldig måde. For at gøre det kort: Jeg var ude af gå med den yngste i barnevognen på stisystemet bag vores hus, en cyklist smider noget af - meget mistænksomt. Skynder mig derhen og der sidder en lille bitte kattekilling. Uden tøven tog jeg killingen op og skyndte mig hjem. Dyrlægen vurderede hende én uge efter til at være max. 8 uger. Jeg vidste ikke bedre dengang og vi beholdt hende og gjorde alt hvad vi kunne. Og dyrlægen sagde intet om at, det ville være bedst at hun skulle i pleje hos en mormis, trods jeg fortalte ham forløbet. 2 mdr. efter købte vi en legekammerat til hende.
Jeg fundere en del over, om hendes traumatiske oplevelse om killing - på en eller anden måde, forbinder mig som noget dårligt/det dårlige der skete… og derfor tisser på “mine” steder?
Nogle gode råd - alle modtages med kyshånd! Hvad ville I gøre? Jeg er laaaangt fra noget drastisk, men tankerne omkring hun kunne få det bedre et andet sted, har strejfet mig. Skynder mig dog, at pakke disse tanker væk, når de dukker op. Jeg elsker den lille dame og har planer om at hun skal blive en gammel mis i familien.
På forhånd tak!