Hej alle!
Først lidt background information:
Jeg er den heldige ejer af en rigtig dejlig 1-årig halv maine coon hunkat. Hun har desværre haft en hård start på livet, da hendes første 6 måneder var hos en ejer der ikke burde have lov at holde kat. Hun havde aldrig set skyggen af en dyrlæge og blev godt og grundigt revet rundt i managen af de andre hankatte udenfor. Da jeg så hende første gang var hendes nakke fyldt af sår og hendes pels var helt beskidt. Hun var rigtig tynd og det var svært at se at hun nogensinde havde fået noget som helst kærlighed i sit liv. Jeg fik lov at købe hende for 500 kr. og tog hende straks til dyrlægen for at få hende tjekket, vaccineret og steriliseret.
Det er nu 6 måneder siden og Emma er verdens bedste kat! Hun er blevet en smuk pelskugle og det er fantastisk at se hun nyder livet. Jeg elsker at komme hjem til hende efter en hård dag, hvor hun altid står klar for at hilse på mig. Efter lidt kælen og snakken lukker jeg hende ud. Det er her det starter. Hun kan simpelthen ikke med andre katte. Jeg bor i et slags rækkehus med en stor fælleshave som er ved siden af andre store fælleshaver, hvor der går RIGTIG mange katte som sagtens kan enes med hinanden. Så snart Emma får øje på en anden kat begynder hun at knurre og hvæse. Det er selvom den anden kat bare går forbi og ignorerer hende. Der er desværre et par stykker som angriber hende så snart hun begynder at knurre, hvilket er noget rigtig møg. Jeg er klar over at hendes traumer fra de første 6 måneder kan være skyld i hendes adfærd, men er der noget jeg kan gøre? De andre katte truer ikke hende og angriber ikke medmindre hun begynder på alt sit pjat. Jeg har prøvet at gå rundt med hende udenfor og kæle de andre katte foran hende, men ingenting hjælper.
Tusind tak for hjælpen!
Godt du tog hende til dig 