Hun du én bestemt skolelærer eller to, som du husker særlig godt :?
Måske én du holdt meget af.
Måske én du ikke kunne lide.
Ja…
I folkeskolen skiftede vi meget lærere. Efter 3-4 forskellige matematiklærere, fik vi en der hed Henrik. Han var ny-uddannet og derfor ret ung. Han havde et helt andet tag på klassen end nogen anden lærer. Vi havde det rigtig skægt med ham, men vi vidste også, når det var alvor - og så lyttede vi.
Vi var hans første klasse, så han synes vi var noget specielt. Det kunne vi godt mærke. 
Nu arbejder jeg jo på min egen gamle folkeskole - Min skoleleder er min egen gamle inspektør.
Jeg arbejder sammen med to af mine gamle lærere.
Den ene - min egen gamle klasselærer - har skylden for at jeg selv er blevet folkeskolelærer. Hun er intet mindre end fantastisk. Jeg er LYKKELIG for at få lov at arbejde med hende - få lov at opleve “bagsiden” af det jeg oplevede som barn.
Hun har også været min mentor det sidste år.
Vores elever siger tit jeg minder om hende - så hun må have påvirket mig mere end jeg troede.
Ja jeg havde en i hver ende af skalaen.
Fra 6-7klasse havde jeg en lærer som hed Per, vi kaldte ham lille-Per fordi han ikke var specielt høj. Han var en fantastisk lærer i mine øjne, en rigtig pædagog type.
I den anden ende havde vi i 10 klasse en som hed Bjarne. Der var ingen af os som kunne døje ham. Jeg er altid blevet mobbet i skolen, og en lærer som ham gjorde det ikke nemmere, da han forskelsbehandlede alt efter om man kom fra Strøby eller Strøby-Egede (de rige). Så i en time sad jeg med vilje bare og kiggede ud af vinduet, hvortil han spurgte om jeg ikke skulle lave noget. Jeg sagde så til ham at det var svært at foretage sig noget når man ikke kunne lide læreren. Nå sagde han, kan du ikke lide mig, nej det kan jeg ikke sagde jeg.
Aldrig har jeg fået så mange skulderklap fra mine klassekammerater, og det var slet ikke min intention, men jeg nød det. Og efterfølgende havde jeg en helt anden respekt fra dem.
Åhh jo… Anette Otto…
Min 2. lærer i dansk i 8 klasse… hun var verdens mest modbydelige ko… hun havde udvalgt mig til mobbeoffer og sørgede for at fratage mig al glæde ved skolegang… hun nåede at være min lærer i 1½ år inden hun skulle kælve…
måske det gik hende på at blive 45 kg tungere… hvad ved jeg - men hun havde nær kostet mig min gymnasietid… min mor og far fandt ud af hvad hun havde gang i og indgav en officiel klage… og havde hun ikke timet det så godt med fodbold-vommen… så var hun blevet fyret…
hun er et af de få mennesker jeg håber vil brænde længe og inderligt i helvede…
men så kom der en vikar for hende i 9 klasse… han elskede mig og udfordrede mig og pacede mig og holdt hånden over mig… uden ham var jeg aldrig kommet på gymnasiet… han gav mig min selvtillid tilbage…
han fandt ud af hvornår jeg skulle op og dukkede op før hver eksamen og ønskede mig held og lykke… og jeg var sikker på at jeg kunne flyve når jeg gik ind…
Jeg vil altid være ham evigt taknemmelig…
jeg husker alle mine skolelærere ganske tydeligt og sjovt nok er der kun en jeg ikke kunne lide. alle de andre lærere vi havde var bare alletiders, vi havde nu heller ikke så mange igen.
men især husker jeg vores dansk,geografi,fysik lærer rigtig godt, han var bare så total iorden og alle i klassen og på skolen havde stor respekt for ham, men han var altså bare flink og rar og hjælpsom på alle punkter.
han var osse meget engageret i vores klasse, vi var hans første klasse og han lagde ikke skjul på at han ville følge vores klasse hele vejen igennem skoletiden og når vi gik ud i 10 kl ville han stoppe som lærer
min tysk og engelsk-lærer var osse bare alletiders og flere år efter jeg gik ud af skolen kom jeg i hans hjem, nok mest fordi vi havde fælles interesse for gamle biler og rock-musik.
den lærer jeg hadede var min matematik-lærer i 8-9 klasse, hun var den mest modbydelige kæ… længe set, og hun er ind-direkte skyld i at jeg idag ikke er ret god til matematik.
ingen i klassen kunne lide hende overhovedet, hun lavede alt for mange dumheder overfor os og sidst blev hun osse fyret fra skolen
Bestemt
Klunte, Kunta Kindtanden (ja, jeg er fra den tid, hvor der viste Rødder i fjernsynet :D) - eller det borgerlige navn Hans Dieter Kunde Tysk født og tysk uddannet.
Han var dælme god. Både en dygtig lærer, men også et godt og omsorgsfuldt menneske og vi havde fornøjelsen af at have ham som klasselærer, tysklærer, geografilærer og så vidt jeg husker også i kristendomsundervisning. Han var så glad for vores klasse, at den lejrskole til Berlin, han som regel arrangerede for sine 10. klasser, allerede blev gennemført i 9., så vi alle kunne komme med 
Desværre døde han pludseligt for et par år siden, så da vi sidste år havde 25 års jubilæum kunne vi ikke hilse på ham - og jeg ved, mange havde set frem til netop det.
Jeg er vist ikke gammel nok til at have glemt så meget om dem -høhø
Jeg husker mange - både de gode og de dårlige.
Specielt husker jeg min sidste matematiklærer. Hun er personligt årsag til, at jeg de sidste 2 skoleår lærte mere matematik end jeg ellers havde gjort gennem alle årene. Med hende som lærer, syntes jeg faktisk matematik var sjovt - og jeg fik rigtig gode karakterer.
Desværre har jeg ikke brugt noget matematik siden 9. klasse, så i dag har jeg sgu svært ved 5. klasses niveau :S
Hvad med dig Mona? Husker du selv en lærer eller to? Eller må vi ikke høre om dem :høhø:
Fra folkeskoletiden mindes jeg stort set alle mine lærere med glæde, jeg var en rigtig duks der elskede at gå i skole og det var mere enkelte fag end lærere jeg ikke brød mig om. Sidste efterår havde jeg glæden af at være i praktik i 3 måneder på min gamle skoles skolebibliotek, hold op hvor var det en skøn oplevelse, jeg synes især det er fantastisk at en stor del af lærerne faktisk stadig husker mig og min bror fra vores tid som elever - og det med navn og det hele.
Min gymnasietid var til gengæld ikke 3 gode år, så der husker jeg til gengæld især min engelsklærer og min film- og tv-lærer som lyspunkter i en ellers ikke særlig glad tid.
Og så var der jo lige den 1-årige HH, hvor jeg husker en bestemt lærer ekstremt godt…var hamrende forelsket, der kom ikke noget ud af det, den dag i dag drømmer jeg stadig om ham om natten fra tid til anden 
Pudsigt nok er det lærerne på min videregående uddannelse jeg husker dårligst til trods for at de ligger tættest på i erindringen…de kan simpelthen ikke have været særligt mindeværdige.
Men de ting jeg husker, de sidder fast:
Min fysiklærer i folkeskolen der altid satte brillerne op i panden når han skulle se noget i detaljer og spiste eksploderede flødeboller og fortalte om lyserøde PH-testede kaffefiltre på tøjstativet derhjemme…
Min biologilærer i folkeskolen der på studietur i Mols Bjerge fortalte indlevende om hvordan vi gik på tidligere havbund og kunne finde skaller i vejkanten. Han fortalte også at det var forstenede blæksprutter vi kunne se i trappetrinene på skolen…
Min engelsklærer i folkeskolen der efter de første par lektioner erklærede at jeg var født på det forkerte kontinent…
Min billedkunstlærer i folkeskolen der mente jeg var en kunstner og gav mig lysten til at dyrke mine evner…
Min sanglærer i musikskolen der ved allerførste lektion spurgte mig om jeg virkelig var klar, for efter 30 minutter med ham ville jeg aldrig kunne synge på samme måde igen…
En af gymnastiklærerne i folkeskolen der sagde jeg havde marmeladefingre fordi jeg ikke kunne finde ud af at gribe en bold - det kan jeg stadig ikke…
Som et lille kuriosum kan nævnes, at jeg på gymnasiet kom til at gå i klasse med: min 1. klasselærer og viceinspektørens datter, min håndgerningslærers datter, min hjemmekundskabslærers datter og min fysiklærers datter…jeg var rimelig imponeret :høhø:
Åh jo, jeg husker snart sagt alle mine lærere.
Men mest dem, der behandlede mig dårligt - der er lærere, der stiver sig af ved at mobbe med, når de ser, hvem “kammeraterne” har set sig gale på.
Så rider de med på den, og får derved bedre styr på resten af klassen.
Smart… not.
Og så har jeg haft en perlerække af sure og hersende tysklærere - mærkeligt :øhmm:
Ja min klasselærer Lillian, hende havde vi fra 2 til 9 kl.
Skøn pige, helt nyuddannet, men super sød.
Der er 3 jeg husker helt klart en på det dårlige og 2 på det gode
Den første hed(der) Marianne. Hun var min folkeskolelærer i 7 og 8 klasse. Jeg blev mobbet ret så slemt af de andre i min klasse og da mine 2 veninder fra samme klasse skiftede skole i 7. var jeg pludselig helt alene.
Til en forældre samtale om mine problemer i klassen meddelte hun at det var min egen fejl hvis jeg blev mobbet når jeg nu bare sad bagerst i klassen og læste i bøger 
Det gik en uge fra det møde så stoppede jeg der. Gudskelov. hun havde så travlt med at klassen skulle se ud til at være problemfri at dem der så havde problemer var da bare selv ud om det.
De 2 andre var fra den kristne friskole jeg tog min 9. klasse i.
Annelise var simpelthen den mest glade, engagerede tysk lærer og person som jeg nogensinde har mødt. Vi startede hver dag med at synge en sang og en gang om ugen holdt vi en pause fra det tyske hvor vi snakkede om hvad vi hver især var bekymrede over. Derefter bad hun for hver og en af os,selvom vi var en del i klassen og der var mange emner huskede hun hver og en person uden notater. Man kunne altid både grine og græde med hende uden at det føltes anmassende eller pinligt. Hun var sådan en ægte person som jeg kun selv kan håbe på at blive en skønne dag. -love
Det samme kan siges om Anneli fra den samme skole. Hun kunne se at jeg ikke havde det godt med mig selv (havde en svær deppression allerede dengang). Hun citerede engang en bibel lignelse for mig. Jeg kan ikke 100 % ordlyden af den men meningen bag den stå stadig klart. Selvom du føler dig alene og din sti er stenet og fyldt med tornekrat er jesus altid hos dig i ånden (noget i den stil) Når jeg har en hård periode hvor jeg godt kan være lidt nede husker jeg hende og den lignelser og selvom jeg ikke vil kalde mig kristen på samme måde som hende så giver den mig alligevel ro. Det samme gør kirken og mange af de kirke sange som jeg sang i det kirkekor jeg var i.
Så ja der er afgjort lærere der hænger ved hos en. Nogle på det gode og nogen det dårlige. jeg har så været heldig nok til at huske mere på de gode af dem end de dårlige.
Min dansk-, fysik og klasselærer Gundtoft… en ægte pædagog og det menneske, der for uden min mor og moster har kunne inspirere og motivere mig til at søge så meget ud over mig selv og hele min opvækst mulige begrænsninger.
Jeg er kun ked af at han døde allerede mens jeg gik i gymnasiet… kunne sagtens have brugt hans støtte og vejledning også udover den skoleform…
Der var flere andre af mine lærere spm jeg kun husker for det gode, men Gundtoft lyser altså op i blandt dem
På minussiden har jeg to lærere… min folkeskoles håndarbejds- og gymnastiklærerinde, som var en tyrannisk k*lling! … og min matematiklærer i gymnasiet, der i den grad havde misforstået sin rolle som lærer og udelukkende underviste de elever som kunne finde ud af faget!
Der er kæmpestor forskel på at være pædagog, folkeskolelærer og lærer på ungdoms/videregående uddannelser.
Efter jeg er blevet uddannet lærer, har jeg skiftet mening om to lærere jeg havde i overbygningen.
Jeg har altid synes min klasselærer i 8-9.kl var en TÅÅÅÅBE. Selv dengang… I dag, kan jeg godt se at han var forældet men at han rent faktisk gjorde et godt arbejde - jeg lærte hvad jeg skulle og socialt fik han vores ellers ødelagte klasse op at køre… (Vi kom fra 3 forskellige skoler(klasser), hvoraf den ene klasse havde flere voldelige og små kriminelle personer)
En lærer jeg synes var fantastisk dengang, var min tysklærer. Hun fortalte fantastiske historier om sit liv og hun var bare så sjov. Hun tog min veninde til sig, og de blev bedste venner… I dag kan jeg se at hun brugte min veninde (Min tysklærer var upopulær blandt de andre lærere, og min veninde var inspektørens datter). I dag kan jeg ikke et ord tysk - og når jeg tænker tilbage kan jeg faktisk ikke huske at vi nogensinde har lavet noget tyskarbejde i hendes timer… 
Jeg vil så også påpege at der sagtens kan være forskel på at være en god og dygtig lærer, og være en sød lærer.
En dygtig lærer kan sagtens være totalt ond engang i mellem - det er hende som jeg husker fra min folkeskoletid og som jeg arbejder med nu. :fløjte: Hun var virkelig streng, og havde enormt store forventninger og krav til os… Men hun var retfærdig.
Selv om det snart er en menneskealder siden, jeg gik i skole, husker jeg dem hver og én - også deres navne.
Min klasselærerinde i de første klasser lignede grangiveligt heksen i Troldmaden fra OZ.
Hun slog mig altid over fingrene med en lineal, når jeg sad og pillede i mine fingre, og det var også hende, der fik det ordnet, så jeg kom på svagbørnskoloni for dårlige nerver.
Dansklærerinden (senere) gjorde især meget ud af at analysere indholdet i det, vi læste, og forstå forfatternes budskab. Hun var i det hele taget dygtig.
Vores engelsklærer tog altid pigerne kærligt ned foran på skuldrene - ikke drengene; dem gav han lussinger. (En led fyr).
Vores bibellærerinde, en meget lille, rund dame (missionærdatter fra Kina) sad altid og vred hænder med salvesesfuld stemme. Da jeg spurgte, om hun ville skrive under på en underskriftindsamling mod dyreforsøg, skældte hun for første gang ud og sagde, at Gud havde givet os dyrene for at bruge dem, også til forsøg.
Tysklæreren, ret usoigneret, rettede altid stile, mens han spiste, så der var tit madpletter i stilehæfterne. Dem satte han røde ringe omkring og skrev, at vi skulle huske at vaske hænder.
Hans indgangsreplik var, første gang vi så ham, at ca. kun halvdelen af klassen ville være tilbage, når vi skulle til eksamen. Men den tyske grammatik fik han banket ind i knolden på os.
Geografilærerinden opgav mig.
Til eksamen kunne jeg ikke engang pege på Sydamerika - Jeg er stadig analfabet i geografi.
Historielæreren forstod at gøre undervisningen spændende, og vi glædede os altid til hans timer.
Vores skoleinspektør - højt elsket af alle - havde vi i matematik.
Hvis man begik en brøler, så han bedrøvet på en og sagde “Også du min søn Brutus”.
I de større klasser havde vi fuldt tjek på, hvilke lærere, der kissemissede med hinanden, også hvor og hvornår.
Jeg kan sagtens huske mine lærer fra folkeskolen.
Kirsten var min dansk og engelsk lærer fra 6. kl og resten af min skoletid. Hun var den bedste lærer af dem alle.
“Gammel Jensen” var min matematik lærer også fra ca. 6. kl. til 9.kl. Han var på sin vis god nok, men temmelig gammeldags. Han var tæt på 70.
Han havde en uvane, hvor han sad og kløede sig i øret med sin brillestang - bagefter fik samme brillestang lige en tur i munden… det var simpelthen så ulækkert…
Ja, nu studere jeg jo stadig - men husker specielt to fra folkeskolen.
Den ene var en lærer som jeg desværre kun nåede at have i ét år - men har aldrig mødt en lærer som havde så godt tag på vores klasse, som ellers ikke havde det bedste ry blandt lærerne på skolen :rødme:, og aldrig har jeg lært så meget bare i én af hans undervisnings timer, som jeg har gjort på 4 timer med en anden lærer. Han var rigtig god - havde humor og tid til sjov og spas!
En dag mødte han op med lang blond paryk på, kom ind og undskyldte med at vores lærer Mads var blevet syg - så nu skulle “hun” altså være vores vikar i den time, Lonny kaldte han/hun sig. Han havde parykken på hele timen, han spillede rollen som Lonny hele timen - også med spinkel pigestemme!
-LOL
En anden lærer var vores matematik lærer - den værste lærer jeg nogensinde har haft. Han fik mig til at så absolut HADE faget! Og jeg hader det stadig… :mad:
Ja, der er da i hvert fald en bestemt skolelærer, jeg husker - han går rundt
i min indhegnede have, han spiser mest vådmad, han er fertil, men strinter
ikke - i hvert fald ikke hvad jeg ved af. Han kan godt finde på at grave,
men ødelægger som regel ikke noget.
Jeg har ikke selv haft ham i folkeskolen, men han luftes stadig dagligt i de
kredse, så mange andre vil have minder om ham.
Han laver i øvrigt fine børn - og store kuld må man sige :høhø:
Jeg er lidt usikker på racen - da jeg fandt ham havde han forholdvis meget
hår, men lur mig om der ikke ligger noget hårløst i ham alligevel :øhmm: