Jeg har tænkt på noget, som jeg ville spørge Jer om… Hvad betyder det at have kat(te) for Jer?
Jeg vil gerne starte 
Jeg har overvejet meget, hvad det at adoptere en kat, åbnede og lukkede af muligheder.
Jeg har kun opstillet dette i mit hoved og ikke prøvet at skrive det ned.
Jeg tænkte meget over, hvorfor jeg ville adoptere en kat, og hvad godt en kats selskab og venskab kunne gøre mig.
Dette er hvad jeg er kommet frem til:
En kat lukken mulighederne for:
- Selvskade
- Selvmord
- At sulte mig
- At blive indlagt!
- At opgive livet
- At give op og lade stå til
- At miste kampgejsten
En kat åbner mulighederne for:
- At lære at leve i stedet for blot at overleve
- At finde håbet og glæden ved livet
- At have én at leve for, når jeg ikke kan leve for mig selv
- Én at stå op sammen med om morgenen og putte med om aftenen
- Én som altid er glad for at se mig, og som jeg altid er glad for at se
- Én som jeg forstår og som jeg kan finde ud af at være sammen med
- Én at snakke med
- Én at yde omsorg for, og én som kan give mig sin form for omsorg igen
- Én at dele mit liv med
- Én jeg altid kan stole på, og som altid vil elske mig
- Én jeg kan forkæle
Så alt i alt, så er en kat for mig LIVET.
Jeg havde mange tanker om, hvor jeg skulle adoptere en kat fra. Internat? Opdræt? Om det skulle være en killing, eller en voksen.
Jeg havde egentlig valgt internat, men gik med følelsen af, at det bare ikke var det rigtige at gøre. (Forhåbentlig) Så ville der jo så gå mange år inden, jeg kunne få min store drøm, om en Hellig Birma opfyldt.
En aften for knap en måned siden snakkede jeg med min kontaktperson. Jeg fortalte hende om min drømme kat, og hun sagde, jamen så gør det. Jeg havde det sådan, at det jo er mange penge. Men hun hjalp min fornuft med at arbejde sammen med mit hjerte og hjerne, og fordelt over forhåbentlig mange mange år, ja så er det jo ikke ret meget… Plus jeg ville kende kattens fortid og vide, at den havde haft det godt og været ved sin mor så længe den skulle! Jeg ville så nødig miste modet, fordi jeg ikke kunne magte opgaven som førstegangs katte-mor.
Jeg kiggede den aften på nette i Mange timer! Jeg havde læst om de forskellige racer, og hver gang vendte jeg bare tilbage til de blå øjne, og det milde ansigt. Jeg fandt ud af, at Susanne havde en lille killing, som skulle have et nyt hjem. Godt nok var det jo ikke en killing jeg søgte, og jeg ved/vidste jo godt, at de ikke kan bo som ene katte. Men et eller andet sagde mig, at jeg skulle skrive den mail. Dagen efter lå der en mail. Hun ville jo self. ikke sende lille Fine ud alene, men lige da jeg mistede håbet, ja så læste jeg videre, og mit håb vendte med ét tilbage. Hun havde en voksen hun kat, som lige var blevet steriliseret, da hun var gået en uge for tidlig i fødsel. Desuden var det kristiflyv dagen efter, og vagtdyrlæge, så det var den rigtigste beslutning. Hun mente at Katalina og jeg måske kunne være et match, og hvor fik hun ret 
Lille Eleanor (Katalina) har i dag boet hos mig i 15 dage. Jeg føler det som længere, på den gode måde, for jeg mindes ikke, at jeg ikke har kendt hende og elsket hende. Hun er allerede min bedste katte-ven (sammen med Pjevs!), og min sjæleven. Hun er faldet til, og charmer ALLE hun møder. Hun er mild og kærlig som dagen er lang, og hun yder omsorg på sin helt egen fantastiske måde.
Hun vækkede mig i morges ved at slikke mig i hele hovedet. Hun slikker mig generelt meget både på hænder og arme, men især i hovedet. Jeg elsker det, og tolker det, som hendes måde at vise kærlighed på 
Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg håber det da!
Hun giver mig nogen at leve for, at stå op til og putte med. Hun behøver mig, ligeså meget, som jeg behøver hende, og hun viser sin tillid til mig ved bl.a. at smide sig ned, for at blive nusset på maven; det har hun gjort fra første dag. Med hjælp fra alle Jer begynder jeg at lære, hvorfor hun gør, som hun gør. Derfor kan jeg forstå hendes adfærd, og bliver mindre nervøs for, at den er et tegn på, at hun mistrives hos mig.
Hun er allerede midtpunktet i mit liv, og jeg vil gøre ALT for hende
Jeg ved ikke, på hvad måde, jeg kan takke Susanne på…! Hendes omgående tillid til mig og mine evner som katte-mor, har givet mig en positiv oplevelse, som jeg hiver frem, hver gang mine tanker prøver at overbevise mig om, at Eleanor ikke har det godt hos mig, at jeg er uduelig som katte-mor osv. Jeg græd faktisk af glæde, da min kontaktperson og jeg kom ud fra Susanne. Det var dejligt at få lov til at græde af glæde, for én gangs skyld, det sker ikke så tit :love2:
Jeg har bestemt, at mine tanker IKKE skal have lov til, at ødelægge mit liv sammen med Eleanor! Lige dér, ja der kan de ikke få lov at ramme mig, for det her er min drøm, som går i opfyldelse, og mit liv, som får mening.
Det er hvad en kat betyder for mig, og endnu mere hvad Eleanor betyder for mig. Hun er mit lys i mit mørke, som giver mig tryghed og håb, og som vil hjælpe mig på min vej ud i verden 