Nu ved jeg godt at alle os kattegale er young at heart uanset om vi er 16 eller 66 men fælles for os er at vi har/havde ungdomsdrømme
Min var at blive gift, få 4 piger udbygge mit barndomshjem og købe huset ved siden af mor og far og lave hele den grund til have… og min store drøm var at kunne tage mig af mine forældre når de bliver gamle og leve et liv hvor familien og kærlighed kom først…
I dag er jeg gift, jeg får aldrig de 4 piger men må “nøjes med” 2 og min og min mands fælles karriere gør at min drøm om huset (som han også har gjort til sin drøm) kan realiseres nu…
Så jeg er da nået noget af vejen .- ikke det hele men det er også ok
Ny er jeg så lidt nysgerrig - hvad drømte i om for jeres liv da i var 18 og hvordan blev det ?
Da jeg var 18, havde jeg ikke et clue om, hvad jeg ville. Og jeg tror egentlig aldrig, at jeg har haft en bestemt drøm, som jeg har forfulgt. Jeg er nok mest, der hvor jeg er i dag, pga. tilfældigheder og chancer, som jeg har taget.
Jeg havde rigtig mange drømme da jeg var barn, den drøm der er blevet hængende, men som ikke kan lade sig gøre er at jeg ville følge i min fars fodspor og blive søofficer.
Jeg havde aldrig drømt om at jeg skulle have børn, det var først da jeg opdagede at jeg ventede Clara at jeg fandt ud af at de andre tøsers drøm om mand og børn egtenlig også var en drøm for mig…men som enlig mor kan man ikke tillade sig at være væk i halve år som det ville være krævet hvis jeg skulle sejle, så nu skal jeg så bare ud og igang så derfor har jeg valgt en uddannelse hvor jeg ved der mangler folk og så tager jeg den vej som har min største interesse indenfor det fag…
LOOOL, ja det ville jeg også være da jeg gik i børnehave, men det var fordi jeg gik i en katolsk børnehave og nonnerne var så søde…
Jeg blev også døbt da jeg var 11 fordi jeg var religiøs, men da jeg så både mistede min morfar, min far og en god ven på 3 år (1 om året og alle ved juletid) så stoppede min tro på en god og mild gud, og jeg hadede julen lige indtil den vinter jeg opdagede jeg ventede Clara…
da jeg var 18 var jeg jo igang med en mekaniker-uddannelse som ikke blev færdig, lider nemlig af olie allergi, så den stoppede ligesom der, egentlig ville jeg være automaler, men heller ikke det var godt for mig, er farveblind og ka ikke se nuancer.
som knejt ville jeg være jagerpilot.
nåja drømmen var jo at blive gift, bo i en fed penthousehybel midt i århus, ha en lækker bil, ku nyde livet,opleve verden, måske ha eget firma(hvilket lå i stjernerne dengang)
løbe et marathon inden jeg blev 40
hvordan er det så blevet
ja jeg er jo blevet gift med en sød og dejlig kone, bor til leje i et ok fedt “rækkehus” har haft den lækre bil(alt for dyrt), har pga af opslidende job fået div skavanker, det firma jeg skulle ha “arvet” eksistere ikke mere, det var min stedfars vognmandsfirma, men drømmen om eget firma er der stadig.
det med at opleve verden må osse siges at være opfyldt, dog mgl jeg meget endnu at opleve.
de 40er er lige om hjørnet så det med marathonet må jeg glemme, da jeg ikke er så godt til fods længere
så indtil videre har jeg da opnået en del af drømmen og der falder sikkert mere af lige pludselig og i grund og bund er jeg vel meget tilfreds med hvordan mit liv er blevet
Jeg havde ikke nogen særlige drømme, jeg vidste bare jeg ikke ville være fotomodel og jeg ville ikke giftes i en kirke og stå hvid brud.
Jeg ville gerne ha’ 4 børn, fik 2. Jeg ville gerne ha’ en dreng og en pige, fik 2 drenge.
Og fra jeg var ganske lille, ja lige så længe jeg kan huske ville jeg gerne ha’ en NFO, det fik jeg og hun opfylder til gengæld alle mine ønsker af en kat og mere til.
Da jeg var yngre drømte jeg om at blive beridder eller dyrlæge. Da jeg blev ældre drømte jeg om at blive kok.
Et biluheld da jeg var 21 satte dog en stopper for jobs der var belastende for ryggen, så jeg valge en uddannelse som skåner ryggen. Jeg valgte også en hurtig uddannelse, da jeg først kom i gang da jeg havde fået 3 børn, hus, villa og vovhund. Der var derfor ikke råd til en længere uddannelse på SU/elevløn.
Jeg ville være dyrlæge! Og jeg forfulgte den drøm hele vejen - lige indtil et 03 til afsluttende eksamen satte en effektiv stopper for drømmen…
Tog derefter HFenkeltfag, så jeg kunne få forbedre karaktererne… Da drømmen om dyrlæge måtte slippes, søgte jeg faktisk ind på universitetet for at læse biologi (genvejen til adfærdsstudier) - og blev faktisk optaget på venteliste
Og på en eller anden måde, jeg stadig ikke helt forstår, havnede jeg på fritidspædagogstudiet
Det var dog først på anden årgang, jeg overhovedet besluttede mig for, at jeg da nok alligevel gerne ville arbejde med børn og unge, når eksamen var overstået - indtil da havde jeg bare betragtet studiet som noget man blev klogere af
Mine drømme var fokuseret omkring det at blive dyrlæge… og de indbefattede ikke mand, børn, hus, vovhund og den slags!
Jeg ville ud i verden… Ikke for at komme væk fra DK - men for at opleve, leve i og være med til at ændre…
Nå, hva’… der er jo heller ikke noget galt med at have været pædagog i knap 20 år… eller være gift… eller have hus… og da slet ikke med at have både hund og kat!!! -LOL (Heldigvis er jeg sluppet for selv at have børn!)
At blive skrædder !! … og det blev jeg som 34 årig
Jeg drømte dog ikke om at lave store rober, men børnetøj … dengang vi var på grunduddannelsen, skulle vi ‘‘lave et firma’’ … de andre lavede alle sammen noget med haute couture, men jeg lavede et lille børnetøjs-firma der hed Bambolina og logoet var en lille mus med stooore ører
[quote=Skattekat;188348]At blive skrædder !! … og det blev jeg som 34 årig
Jeg drømte dog ikke om at lave store rober, men børnetøj … dengang vi var på grunduddannelsen, skulle vi ‘‘lave et firma’’ … de andre lavede alle sammen noget med haute couture, men jeg lavede et lille børnetøjs-firma der hed Bambolina og logoet var en lille mus med stooore ører [/quote]
Så ved jeg da hvem jeg skal fedte for når jeg engang skal have lavet min brudekjole…
Da jeg var ung, drømte jeg om at blive dyrlæge eller lastbil chaffør. Men ingen af delene blev til noget, da jeg hurtigt blev mega skoletræt.
Senere kom jeg ud og sejle, og ville godt blive styrmand. Men der kom mand og børn i vejen. 2 frække piger og en dejlig mand
Nu er det skavankerne der sætter grænsen for, hvad jeg vil og kan.
Men håber på at kunne fortsætte med at fotografere, og en dag leve af det
men fælles for os er at vi har/havde ungdomsdrømme
og min og min mands fælles karriere gør at min drøm om huset (som han også har gjort til sin drøm) kan realiseres nu…
