Jeg synes, det er et svært men meget vigtigt spørgsmål som du der tager op. Når det handler om produktions dyr som grise og køer, handler det jo ikke kun om velfærd, men også om økonomi, og så bliver det tit rodet. Det er lidt anderledes når det har med kæledyr at gøre synes jeg.
Med hensyn til landbrugsdyr, er dyrevelfærd og etik for mig, at man har dyrene under de bedst mulige vilkår, hvor man samtidig kan gøre et levebrød ud af det. Dyrene må gerne være inde-dyr for mig, men de skal have det godt, og de skal have de bedst mulige betingelser så de ikke bliver syge. Hvis dyrene går ude, vil de få flere sygdomme, hvilket jo går ud over økonomien. I dag tror jeg ikke, at det, at være udegående er det “mest naturlige” for vore landbrugsdyr mere. De er gennem så mange generationer blevet avlet til at være produktionsdyr, så det at være ude, er ikke mere det mest naturlige for dem.
Når det kommer til mine katte, har jeg det sådan, at jeg mener at mine katte har det bedst ved at være fritløbende. Og jeg ved godt, at dette forum ikke nødvendigvis er det sted hvor man indrømmer dette højt, men det gør jeg altså. jeg har for mange år siden boet i en lejlighed og fik der en lille killing, som blev indekat - hvilket hun overhovedet ikke brød sig om. Hun fik det meget bedre da vi flyttede på landet og hun kunne komme ud i naturen. Jeg vil aldrig mere have en kat, som ikke kommer ud, for selvom de også er blevet “husdyr” er der stadig så meget af det naturlige i de dyr, at det for mig er synd at have dem som indekatte. For mig er dyrevelfærd at kattens tarv kommer i første række, og det er altså en gang deres natur at komme ud og fange en mus eller en fugl, og så tage de klø, naboens katte kan ske at give… Jeg kan godt forholde mig til, at der kan være situationer der gør, at man ikke kan have sine katte til at gå frit, men som min situation er, er det det optimale for MIG og MINE KATTE… Andre har andre meninger om hvad dyrevelfærd er, og handler ud fra deres overbevisning. Fint for mig - vi skal alle sammen være her.
det er min mening om dyrevelfærd - sådan i korte træk her en søndag morgen
Dyrevelfærd er, at give dyrene det de har behov for i enhver given situation under de forhold man har til rådighed…