Er det når man ved alt hvad der foregår ude i verden…følger med…
nej - det er almen interesse - kræver naturligvis et vist abstraktionsniveau for at man kan sætte tingene i sammenhæng, men et udtryk for ubetinget intelligens vil jeg ikke mene det er…
Er det når man kan finde hurtige svar på kryptiske spørgsmål
nej - det er ren paratviden - det er god hukommelse der gør sig gældende - ikke intelligens. Jeg kan også sætte mig ned og memorere TP-spil
Er det når man hurtig kommer gennem Mensas spørgsmål med mange rigtige svar
ubetinget nej - hvis jeg nu strandede i en jungle, så ville jeg foretrække at følges med den der kunne slå vilde dyr ihjel, vise mig hvor jeg skulle træde og bygge mig en hytte når det regnede… dem der kan det får aldrig besvaret et eneste spørgsmål i en IQ test… for de er kulturspcifikke…
Eller er det i virkeligheden når man følger sin sunde fornuft?
Sund fornuft er for subjektiv - for i “kattesagen” var det sund fornuft for dem der havde kattene og sund fornuft at ville redde dem… langt de fleste retsager i civilretten handler om folk der synes de har brugt deres sunde fornuft - men 50% taber så 50% har rettens ord for at de har ret… men gør det dem mere intelligente… ikke nødvendigvis…
Hvad hjælper det hvis man ved en hel masse om hvad der foregår ude i verden men ikke ved hvordan man passer en kat
ikke noget som helst - hvis man har kat…
Hvad hjælper det at du lynhurtig kan komme gennem en rebus men ikke ved hvordan du skal takle situationen face to face
dette spørgsmål er faktisk et af de bedste. Den mængde mudderkast vi ser herinde, den er grusom. Nogle af dem der kaster er nok blandt de 50% retten ville mene ikke bruger hovedet… men resten… de er ikke og de kaster alligevel. det vil sige at både intelligente og uintelligente personer er ude af af stand til at håndtere situationen…
det vides ikke hvordan de ville gøre det i en real life situation… for vi ved kun det om hinanden vi ser herinde - men der er jo ingen grund til at tro at de ikke ville gøre det samme mod folk i virkelighedens verden…
forskellen er så - at de kloge hoveder burde vide bedre…
og når man ved bedre - så er det at tingene bliver gjort med overlæg
og når man gør tingene med overlæg - så er det pludselig ikke dumhed - så er det ondskab…
dumhed kan du banke ud af folk - men ondskab… hvordan slås man mod det ??
hvad pokker gør man ved folk - der fordi de ikke kan håndtere en situation - bliver onde?
Hvad hjælper det at man ifølge Mensa er super intelligent når man ikke ved hvordan man skal formulere sig korrekt og venlig
venlighed er udemærket - men ikke vildt vigtigt når det kommer til stykket… det er formalia og facade… ikke fordi - det er SUPER rart når folk er søde… men når det virkelig brænder på - så er budskabet nu mere vigtigt end formen det kommer i…
men dannelse og intelligens behøver bestemt ikke hænge sammen… det ene er opdragelse - det andet er medfødt…
Hvorfor er bedreviden vigtigere end at lytte
det er bestemt ikke vigtigere - men det er nemmere… og der findes nogle kategorier af folk…
dem der ved det hele men gerne vil vide mere = lyttere…
dem der ikke ved så meget og gerne vil vide mere… = lyttere
dem der tror de ved det hele og ikke behøver lytte = bedrevidende. om detr så kommer af selvsikkerhed eller arrogance er lige dumt
Hvorfor er ens egen meninger vigtigere end andres
fordi verden for 80% af dem der er aktive herinde drejer rundt om dem… deres behov, deres ideer og deres meninger… så må i selv om hvorvidt i erkender at i er en del af de 80% og bare siger - ja… eller godt ved det men føler jer truffet og bliver sure… eller godt ved i ikke er det og nikker ja…
Hvorfor er annerkendelse vigtig
det er den fordi den for for alle er en drivende motivationsfaktor… uanset om det er fordi man er kommet med kaffe på sengen, har overrasket med en romantisk middag, har slået græsset selv om det ikke var ens tur, har vasket og støvsuget bilen selv om det ikke er ens egen, har kørt 1500 km for andre, har reddet 20 katte eller har forhindret en krig og drab på civile…
uanset hvilke af disse man har gjort - så er basis for at gøre det igen at folk synes det er en god ting at man gør de ting man gør… det behøver ikke være alle folk - slet ikke - men dem der er tæt på en vis mening man værdsætter
uanset hvem man er - så har ingen nok i at kunne sige til sig selv - det gjorde jeg sgu godt… altid hvis ingen andre siger det… så begynder det at lyde tomt… vi er sociale væsner - vi trives i grupper - vi kan ikke klare os uden i det lange løb… derfor er anderkendelse vigtig…
men det springende punkt er - hvad skal anderkendes… og hvornår… og den balancegang er fejlet totalt herinde… for det at anderkende er åbenbart en kunst de færreste mestrer…
Hvorfor hjælper vi ikke bare hinanden uden at skele til hvem der har gjort mest
fordi de samme 80% fra før også er millimeterdemokratiske - det drejer sig om deres behov først og deres behov for anderkendelse går foran the greater good
Hvorfor tror man at man hæver sig ved at nedgøre andre
fordi arrogante folk har den opfattelse at ved at gøre andre opmærksomme på en persons fejl - så har de ikke alene gjort en god gerning - de har også bevist at de kan finde fejl… og det gør dem gode…
intentionen er god nok - for dem… bare ikke for nogen andre overhovedet…
Hvorfor er man ikke mod andre som man ønsker at de skal være mod en selv…så ville verden være et meget bedre sted
fordi de 80% fra før - de har behov for at hævde sig selv… og det er meget vanskeligt at hævde sig selv SAMTIDIG med at man anderkender andre… de restendende 20% - har faktisk fattet det… for de er mod andre som de gerne vil have andre er mod dem…
men here goes…