Eller sagt på en anden måde hvad er fordelene ved hun eller han hund. Nu har jeg læst jeg ved ikke hvor mange bøger om hunde og jeg kan stadivæk ikke finde ud af hvilket køn hund der er bedst. Jeg har en tanke om at han hunde kan være lidt mere frække og stærke både psykisk og fysisk men ved det ikke. Jeg skal på ingen måde bruge hunden i avl så det skal jeg ikke tænke på.
hvilken race har du i tankerne ? for det vi jeg sige spiller en stor rolle når du skal vælge…
for hvis det fx er oppe i de store racer - så vil jeg nogen ting hellere slås med en newfoundlænder pige end en dreng… de der 15% gør en stor forskel når det er en hund på 70 kg 
men hvilke racer har du i kikkerten ?
Siberian husky
Samojede
Islandsk fårhund
Drømmen er helt klart en Siberian husky
Overordnet synes jeg, man skal være mere markant og “rollefast” over for en hanhund end en hunhund, som jeg personligt foretrækker - nok fordi jeg også finder dem “klogere” og mere familiebundne.
De hanhunde (især de mindre racer), jeg har mødt hos venner og bekendte, har også været ret sex-fikserede + de har strintet indendørs, hvilket jeg synes er et irritationsmoment.
Vi har en af hver (Rottweilere) Begge er fantastiske hunde - Jeg synes det er svært at foretrække den ene frem for den anden. Men skulle jeg vælge ny hund i dag, ville jeg vælge en tæve, da de er lidt nemmere at opdrage.
:)
Jeg ville til enhver tid vælge en hunhund ud fra min meget spinkle viden om hunde - men jeg kan altså ikke have, at en hanhund i tide og utide sidder og har chilien hængende ude …
Og hunhunde kan bedre med andre hunde end hanhunde - de skal altid puste sig op og vise sig.
:høhø:
Hanhunde er nemmere end hunhunde - hvis nogle forsøger at bilde dig snak om lederskab på ærmet, så luk dine ører godt og grundigt:-) Det er noget sludder og en menneskeliggørelse af hanhunden (og nogle gange tæven).
Jeg baserer min holdning om køn på følgende erfaringer:
Hanhunde kan lettere kastreres - uden efterfølgende komplikationer såsom inkontinens osv, hanhunde kan udvise kønsrelateret aggression, men modsat tæverne så glemmer de hurtigere deres “fjender” - tæver kan gå og bære nag og huske i årevis, mens hannerne slås, og går ind og deler en øl sammen bagefter - lidt som hos visse mennesker:-)
Hanhunde går ikke i løbetid og bløder, men de kan naturligvis let distraheres af en tæve i løb i området, dog har jeg aldrig oplevet det som et problem, hvis hanhunden er velstimuleret plus holdes i snor og i indhegnet have på disse tider af året.
Tæver kan også udvise kønsrelateret aggression, men modsat hanhundene, hvis slagsmål er af mere ritualiseret model, så vil tå tæver, der slås ofte slås for alvor - og måske til døden.
Hanhunde bliver ikke falsk drægtige, og ikke alle hanhunde er nogle store seje børster - du skal vælge den hvalp i kuldet, som har det bedste temperament for DIG. De kommer i alle afskygninger fra supersensitiv til supersej hanhund - ganske som tæverne:-)
Hos de fleste spidshunderacer er det faktisk tæverne, der døjer med mest kønsrelateret aggression - det gælder blandt andre malemutter og grønlandshunde - og huskyen.
Så jeg vil altid helst have en hanhund - af disse årsager.
Men stod jeg foran et kuld, hvor verdens bedste tæve tog mig som ejer, så ville jeg naturligvis gå på kompromis:-) Og leve med det valg 100 %.
MVH
[quote=Battlestar;316668]hvilken race har du i tankerne ? for det vi jeg sige spiller en stor rolle når du skal vælge…
for hvis det fx er oppe i de store racer - så vil jeg nogen ting hellere slås med en newfoundlænder pige end en dreng… de der 15% gør en stor forskel når det er en hund på 70 kg
men hvilke racer har du i kikkerten ?[/quote]
Enig - bortset fra, at man uanset køn ikke skal slås med sin hund - man skal samarbejde - noget, der uanset køn bygges op fra hunden fødes hos en dygtig opdrætter og gennem resten af dens liv hos dig som ejer.
Jeg har arbejdet med aggressive skt. bernhardhunde (tæver forresten:)) og tro mig - du KAN ikke holde sådan en hund - men du kan lære den at lade dig holde den. I stedet for at fokusere på det, man ikke vil have, så fokuserer man på det man vil have.
Jeg har været slæbt efter en husky også - jeg tror de fleste hunde er noget stærkere end vi ved første øjekast tror - måske især en arbejds-trækhund (spøg:-))
Når alt dette er sagt, så tror jeg, at en kommende ejer som troldegaarden, der har gjort et så eminent forarbejde om en race, kan egne sig til hvilken som helst hund uanset køn.
Jeg har altid været af den mening at jeg vil ha den hvalp der la i midten af hvad sind angår, altså ikke for stærk og ikke tilbage trukket (det er lidt svært at forklare) uanset køn. Men her på det sidste har jeg hældt til at det skulle være en tæve på grund af hvad hundeejer venner mente. Må nok indrømme at jeg er lidt forvirret på dette punkt.
Ja du skal vide en ting - ganske som med børn, så har alle en mening om hunde - især andres hunde:-) Tag dit eget valg - du skal leve med hunden, og i sidste ende kender du dig selv bedst.
Det samme vil du opleve med opdragelse osv - ALLE - selv folk uden hund - har en mening og vil give dig råd.
Min veninde fx har haft en bordercollie i 4 år nu - hun stoppes ofte på gaden af fremmede, der vil hilse på hunden og så fortæller de hende lige følgende “Den kræver en masse aktivering den race. Ved du godt det?”
Hun har lyst til at svare: “Guuud nej - er det sandt? Jeg har intet lavet med hunden de seneste 4 år!”
Men hun nikker bare og er venlig. For de mener de nok godt:-)
Men sådan er det med hundehold og børn - andres har alle en mening om:-)
Du - med dit forarbejde - skal træffe dit eget valg - du slår mig som en person, der har sat dig så godt ind i tingene, at du sagtens kan vælge selv for din hund og dig. Uanset hvilket køn eller race du får. Du er en af dem, som gør et forarbejde - så går det aldrig helt galt.
Du bliver en skidegod hundeejer - og husk - alle laver fejl - det gør vi hverdag med vores dyr. Problemerne begynder først at vokse, når vi ikke indser dem og retter dem undervejs - det kræver selvransagelse af holde dyr - jeg har fx lige måtte indse, at jeg havde en hunkat herhjemme, der kedede sig - fordi JEG som ejer ikke havde gjort mit job godt nok.
Alle laver fejl - de kloge retter dem og forsøger ikke at gentage:-)
Glæder mig til at se din dejlige hund!
PS Nordsjælland har forresten en masse gode trænere - jeg går på skole med flere af dem, så bare send en mail, hvis du vil have bud på gode steder at træne din hund lokalt. Nordsjælland er også det sted i DK, hvor der er fleste adfærdsbehandlere per indbygger.
De folk jeg kender kan lære dig at løse problemerne før de kommer senere som adfærdsproblemer.
Jeg kender tre islandske fårehunde - især de to kender jeg rigtig godt. De er alle tæver, og gode og nemme hunde, der er rimeligt godt opdraget
De er dog hunde der kræver meget motion, og jeg synes også en del plads (ifht. naboer). De har tendens til at gø.
Jeg ville til en hvertid foretrække en hanhund. Har den erfaring med tæver de er lidt mere sære og følsomme end hanhunde.
Har som barn luftet en del fertile hanhunde. INGEN af deres ejere havde problemer med de tissede inden for eller parrede ben. Dette er jo en dominans adfærd fordi hunden ikke kender sine begrænsninger og respektere huset er ejerens territorie som den IKKE må afmærke.
Som barn havde jeg en old english sheepdog/newfoundlander på 35-40 kg det var ca det samme som jeg selv vejede lå omkring 45 kg og var 14 da vi fik ham som 1½ årig.
Han var MEGET hanhunde aggressiv og ville over og slås når der kom andre hanhunde. han kunne LET have trukket afsted med mig, MEN her brugte jeg et snydetrick:
Tog “håndtaget” af snoren om hans “mule” tog midten af snoren på hver side af skulderen og strammede op som en hest der går til biddet. Dette gjorde han ikke kunne bruge sine muskler optimalt og samtidig gjorde det jeg psykisk kunne holde ham da det tog lidt kamplysten fra ham at han ikke kunne nedstirre og puste sig op overfor den anden hund. Gjorde KUN det de få min det tog at få den anden hund fordi. Ville UMULIGT have kunne holde ham i ren kvæler snor eller alm halsbånd, han trak også 2 gange afsted med min mor der blev overrasket af en fremmedhund så han var STÆRK.
Vil selv gerne have en kuwaisz og er stadig en lille pige på ca 50-55 kg en sådan hund ville jeg stadig ikke kunne holde i ren kvælerhalshånd. MEn kunne ikke forestille mig at eje en tæve, da min erfaring er de er alt for bløde og sære til min psyke.
Mit råd er at møde en del hunde af begge køn og se hvad du er på bedst bølgelængde med.