Kære venner derude:wehuu:
Hvad gør dig rigtig ked af det??
Og hvordan takler du det??
Kærlig hilsen Mona 
Kære Mona, som du dog kan spørger… 
der er mange ting der kan gøre mig ked af det…
hvis nogen gør dem jeg holder af ondt… Det er noget der rammer mig hårdt…
Hvis nogen tviler på mig ang mine katte… den rammer endnu hårder…
jeg taler om det, og så skriver jeg lange breve, hvor alle ord er tilladte og alle føelser er okay… jeg retter ikke i det, der efter når jeg føler mig klar går jeg en tur alene, hen til et sted hvor jeg ved jeg er alene, også læsre jeg brevet hørt for derefter at brænde det, alt imens det brænder sige jeg nu er det ikke mit mere, tag det væk… det hjælper lidt…
Dit spørgsmål rammer hårdt lige netop i dag… så nu bliver jeg mere ked af det… det er nemlig i dag 3 år siden min mand valgte at sige farvel til denne verden… -love, det var alkohol og piller… han kunne ikke finde ud af at lade være med at drikke og tage piller… det kunne hans hjerte ikke holde til…
Men, der hvor han er, har han det godt, fri for den smerte han følte her på denne jord…
Men om et par dage er jeg ovenpå igen… jeg ved at jeg kommer igennem disse dage…
hvad med dig selv Mona…-love
Der er mange ting der kan gøre mig ked af det.
Ondskab på jorden.
Hvis noget ondt rammer dem jeg holder af.
slader og løgn.
Det er bare noget af det.
Jeg ved ikke hvordan jeg kommer igennem det, men snakke om det er altid godt og hjælper.
Jeg tænker meget over tingende og finder på den måde en måde at komme igennem det på.
Musik og meditation er en god hjælp.
Det der kan gøre mig allermest ked af det, er hvis jeg kan se at nogen nyder eller bare accepterer at det gør ondt på andre. At se andre eller een selv leve i uvidenhed om at tingene kan være bedre, kan også gøre mig rigtig rigtig ked af det.
Jeg forsøger oftest at afhjælpe med f.eks. oplysning, men det er ikke altid det lykkes at komme igennem med et hjælpende budskab.
Situationer som er gået i hårdknude og hvor det onde er selvforstærkende kan gøre mig rigtig ked af det, især de gange hvor man ikke kan gøre noget ved det. Jeg har rigtig svært ved at acceptere og se bort fra den slags, og det synes jeg også det skal være.
Jeg bliver ked af det, når nogen jeg holder af, er ked af det 
… og især hvis det er mine børn, man vil jo gerne skubbe alt ‘‘ondt’’ væk fra dem.
Jeg bliver osse ked af det hvis jeg ser/hører om dyr der ikke har det godt … det er ikke til at bære 
Jeg bliver ked af at opleve dumme mennesker, der er udenfor rækkevidde og bare bliver ved med at lave dumme ting og såre alle omkring sig … 
Og så blev jeg rigtig, rigtig ked af at julemanden ikke kom med de to klædeskabe jeg have ønsket mig
Det som gør mig ulykkelig er hvis mine børn og mand er det , det som gør allermest ondt er når jeg er årsag til det , men kan jo ikke gøre så meget for at ændre det … … Andet end at vise hvor meget vi holder af hinanden
Og narturligvis hvis børn og dyr på en eller anden måde er i nød
Noget der kan gøre mig trist til mode, er når der sker noget, hvor mange folk “rammes”.
Tsunamien i 2004 og da Lady Di døde (der græd jeg sq 
), 9/11, krig, hungersnød osv. Sådanne ting kan gøre mig virkeligt trist til mode, men direkte ked af det, det er når mine børn “står for skud”.
Der bliver jeg både meget ked af det, men samtidig også (afhængig af situationen) meget rasende.
Jeg kan ikke lide, når folk hytter eget skind på bekostning af andre - og det kan være hvad som helst (sladder/intriger, løgn, udnyttelse…)
Og jeg bliver ked af det, når jeg bliver trådt på eller svigtet.
jeg bliver ulykkelig
når jeg oplever ondskab mod dyr - med eller uden hensigt… når der er hensigt bag - så bliver jeg også vred - intet andet kan gøre mig korporlig - men det kan. Jeg tackler det ved omgående indblanding - og skal dumheden tæves ud af folk - så må det jo være sådan…
når fok svigter min tillid og/eller er uærlige - jeg tackler det ved at være meget direkte, finde frem til hensigten og enten give folk en chance eller smide dem ud af mit liv
når jeg oplever at folk der har deres på det tørre er onde ved svagere personer og tilmed siger det er deres egen skyld… det er det ondeste i denne verden. Jeg bliver rasende - og jeg tøver ikke med at lade de folk vide hvad jeg mener om at være onde ved andre fordi man selv har prøvet ting - det er ingen undskyldning… det er en skærpende omstændighed hvis det er noget
når mine nærmeste er ulykkelige og jeg intet kan gøre ud over at være der for dem… der tackler jeg det ved at lade dem vide at de altid kan komme - dag og nat - pr telefon eller pr dørklokke - der er altid plads hos mig…
>På det lidt overordnede plan - der er jeg ked af at hændelser som 9/11 og andre menneskeskabte ulykker kan ske… at vi kan være således mod hinanden… men det er en overordnet smerte…
det kan jeg ikke gøre noget ved - men jeg kan bakke op om dem der har valgt at gøre det til deres mission i livet AT gøre noget…
[quote=Battlestar;88141]jeg bliver ulykkelig
når jeg oplever ondskab mod dyr - med eller uden hensigt… når der er hensigt bag - så bliver jeg også vred - intet andet kan gøre mig korporlig - men det kan. Jeg tackler det ved omgående indblanding - og skal dumheden tæves ud af folk - så må det jo være sådan…
når fok svigter min tillid og/eller er uærlige - jeg tackler det ved at være meget direkte, finde frem til hensigten og enten give folk en chance eller smide dem ud af mit liv
når jeg oplever at folk der har deres på det tørre er onde ved svagere personer og tilmed siger det er deres egen skyld… det er det ondeste i denne verden. Jeg bliver rasende - og jeg tøver ikke med at lade de folk vide hvad jeg mener om at være onde ved andre fordi man selv har prøvet ting - det er ingen undskyldning… det er en skærpende omstændighed hvis det er noget
når mine nærmeste er ulykkelige og jeg intet kan gøre ud over at være der for dem… der tackler jeg det ved at lade dem vide at de altid kan komme - dag og nat - pr telefon eller pr dørklokke - der er altid plads hos mig…
>På det lidt overordnede plan - der er jeg ked af at hændelser som 9/11 og andre menneskeskabte ulykker kan ske… at vi kan være således mod hinanden… men det er en overordnet smerte…
det kan jeg ikke gøre noget ved - men jeg kan bakke op om dem der har valgt at gøre det til deres mission i livet AT gøre noget…[/quote]
Lige mine ord…
OG så bliver jeg ked af det, hvis folk bevidst forsøger at træde på mig, pga jeg er syg eller ikke tror på mig: “Det kan jo ikke ses”, “Du trænger bare til at prøve at lave noget” “Det var en nem måde at slippe for at arbejde, ved at få pensionen” “Ja ja, ondt i ryggen kan vi jo alle få…det er da ikke noget at pive over”
SÅ bliver jeg ked af det, for der er ikke noget jeg hellere ville, end at føle mig normal og há et arbejde og tjene mine egne penge…
Så ja, her i juletiden er jeg bitter, og ked af det… Det var ikke min skyld, da jeg kørte galt… OG det er heller ikke sjovt at må sige nej til at passe mine børnebørn, bare fordi jeg ikke kan, pga smerter…
Hm… det der gør mig allermest glad er også det der gør mig allermest ked af det.
Kærlighed kombineret med total magtesløshed. Som når en jeg elsker dør. Eller når jeg skal aflive et elsket dyr som fx Nemo. Så er mit motiv kærlighed kombineret med total magtesløshed. Det er den værste følelse i verden - og den bedste - fordi den er kærlig og uegoistisk. Men samtidig river mit ego i mig så mit hjerte er ved at splitte midt over.
Døden behøver ikke være involveret - heldigvis - for at jeg kan føle den specielle følelse, som kan gøre mig virkelig ked af det. Fakta er, at ren kærlighed - givet ubetinget - er som et tveægget sværd. Den højeste fryd kombineret med visheden om en dag at opleve den totale magtesløshed ved at miste. Selv om man i virkeligheden ikke kan miste ægte kærlighed… så er det af og til svært at elske.
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?p=88133#post88133
Men hellere ked af det af og til end et helt liv uden kærligheden.
Hvis jeg skulle leve mit liv om og fik muligheden for helt at undgå den totale følelse af afmagt, som kærligheden af og til giver mig, så ville jeg takke nej til det tilbud.
Uselvisk kærlighed findes nemlig ikke uden følelsen af total magtesløshed. Og et liv ude uselvisk kærlighed ville jeg slet ikke ønske at leve.
Så det er… mit livs dilemma kan man sige:-) Min karma i dette liv. Den store ting, som jeg har ladet mig føde for at lære.
MVH Helle
Jeg bliver ked af det, når jeg hører eller læser om ondskab mod dyr, børn, ældre, det kan virkelig tænde mig af, når man handler ondt mod de svage i samfundet.
Jeg bliver også ked af det, hvis folk ikke behandler mig ordentlig - hvis de f.eks. går bag min ryg, samtidig med, at de lader som om de kan lide mig.
Det kan virkelig få mig i knæ - og desværre kan jeg ikke konfrontere dem, da jeg bliver så såret, at jeg ikke kan sige noget.
I det hele taget, kan man jo dårligt læse en avis eller se TV-avisen uden at blive ked af det - så meget ondskab er der i verden.
Jeg føler mig magtesløs, for hvad kan man stille op - udover selv at prøve at være et nogenlunde hæderligt menneske?
Jeg bliver ked af det og meget meget vred, hvis jeg høre nogen blive irettesat eller på anden måde hængt ud mens andre hører på det.
Jeg bliver ked af det hver gang nogen er onde mod de to mest sagsesløse skabninger vi har her på jorden, børn og dyr.
Jeg bliver ked af det når nogen eller noget sårer dem jeg elsker.
Jeg bliver meget ked af det når jeg ikke slår til som mor og som menneske og står tilbage helt magtesløs.
Jeg bliver lynende gal hvis nogen morer sig over andres uheld og nedgør dem ad den vej.
Knus Elin
Rigtig mange ting gør mig ked af det, men nok mest når jeg bliver misforstået eller udnyttet.
Mennesker der bryder min fortrolighed med henblik på at skade mig eller andre.
Ellers kan jeg kun tilslutte mig det i andre allerede har sagt.
Hvad gør jeg for at håndtere det?
Det er meget individuelt, men dem som bryder min fortrolighed, dem har jeg ikke længere kontakt med.
Lige nu er der kun en ting der gør mig ked og samtidig rasende.
At jeg har fået min mor til at købe en Perser hos en opdrætter der er hamrende ligeglad med at en kat er død fra hendes kuld besvarer ikke mails og har haft 10 dage.
Som de fleste andre bliver jeg rigtig ked, når mennesker jeg holder af har det svært, men sådan har de fleste det jo, heldigvis 
Så jeg vil hellere fortælle om de andre ting der gør mig ked…
jeg bliver ked og vred når jeg støder på tumper der IKKE forstår at dyr betyder ansvar og pligt.
jeg bliver ked og vred når jeg støder på mennesker, for hvem hæderlighed, ærlighed og moral er byer i Rusland.
jeg bliver ked og vred når dyr altid må betale prisen for menneskers tankeløshed og uansvarlighed.
jeg bliver ked og vred når jeg oplever DK på vej mod afgrunden, fordi vores regering hylder egoisme og kapital, fremfor mennesker og dyr
Der er mange ting som kan gøre mig ked af det:
fx, hvis aftaler man har set frem til bliver aflyst, hvis der sker nogen af mine kære noget, illoyalitet/at man ikke kan stole på folk… der er meget…
Hvordan jeg tackler det: Det kommer an på situationen - nogen ting kan man snakke om og snakke sig ud af ved at finde en løsning, andre gange ryger venskabet - er dog ALDRIG nået dertil og ønsker det ikke… Eller jo: min mors mand har været hende utro for ca 1 år siden og han er glad for at overbeglo andres barm hvis den er lidt stor (deriblandt mig), ham har jeg ikke snakket med siden i uge 42 2007, før i onsdags (juleaftensdag) - og det var af ren og skær høflighed - jeg ønsker ikke at være i stue med det menneske…