Hellow.
Hvad gør i for at kende forskel på mange ens killinger i et kuld?
Jeg har pt. 8 stk. jeg døjer med at se forskel på, de har alle neglelak på bag klørene, men det bliver hurtigt slidt af og killingerne er faktisk ved at blive lidt trætte af jeg hele tiden skal kigge bag poter.
Halsbånd er jeg ikke til.
Hvad gør i for at se forskel på de små? Håber der sidder en eller anden med de vise sten 
Jeg ved at rigtig mange lige klipper en smule pels af…
Køb “børnetusser” i så mange farver, at hver killing kan få sin egen plet indvendigt på ørespidsen.
Husk at forny pletten af og til og husk at sætte farvepletter med killingernes navne på et stykke papir.
Jeg klipper i pelsen.
Halespidsen på den ene, en tot i nakken på den anden osv.
Det skal dog også holdes ved lige 
Ved Mokais første kuld hvor der kom 6 ensfarvede killinger, der startede jeg ud med neglelak på halespidsen af dem de første par uger, efterhånden lærte jeg at se forskel på dem for ikke to havde ens tabby mønster i hovedet og havde forskellig farvenuance i hovedet også. På den måde lærte jeg at kende forskel på killinger ved hjælpe af mønsteret
Ved solide killinger, der ville jeg enten gøre brug af at klippe lidt i pelsen eller sætte en farveprik i øret på dem
Vi bruger tusser - og hver killing får en farve i hhv. venstre eller højre øre - og så holder vi det ved lige
Jeg klipper for jeg vil ikke putte farvestoffer på mine dyr. Og pelsen vokser jo ud igen.
De sidste kuld har jeg kunnet kende forskel, men især E-kulden var en hård nyser. 6 ENS non agouti kulsorte mislinger af samme køb/hanner,det var fisme en udfordring, så da de var omkring 5 uger tog jeg saksen frem og min lille mislingelommebog og så KLIP og noter hvor hvem var klippet. En blev det ikke, det var jo i sagens natur ikke nødvendigt.
Saksen bliver fundet frem og så bliver der klippet lidt i pelsen.
Alletider den med tussen i øret, tror jeg bliver løsningen, jeg har brugt tusser før men har aldrig tænkt på at bruge øre som mærkning plads Andre ideer er selvfølgelig også velkommen.
“Børnetusser” er IKKE giftige.
Godt for det, i betragtning af hvor mange gange jeg havde sådan en i munden mens jeg tegnede, da jeg var barn :høhø:
De få gange hvor jeg har haft ensfarvede killinger har det drejet sig om 2 eller 3 ens. Der har været forskel i vægten og nogle gange også i typen (specielt længden på kroppen). Men jeg har stadig billeder af dem som små hvor jeg ikke aner om det er den ene eller den anden af dem.
Jeg tager billeder at deres ansigter, for jeg elsker at se hvordan linjerne kommer ud i hver killing.