Hvad har du fået dækket? endnu en tråd om forsikring

Jeg kan bekræfte, at de dækker hele forløbet, og eftersom det strakte sig over halvanden uge med vagtdyrlæge og indlæggelser i weekend og pinse, og det involverede både test, røntgen, skanning, eksplorativt indgreb, sondefodring og en del mere - så nåede det alt i alt op på et pænt femcifret beløb.

Jeg har alle mine 8 katte forsikret ved Dyrekassen. Jeg får mængderabat og rabat for medlemsskab af KV.
Jeg var i 2006 igennem et langt sejt forløb med en kat, med reciverende urinsten og afløbsstop - et forløb som ialt løb op over 20.000 kr - og han var ikke forsikret.
Efter den omgang svor jeg, at alle mine katte for eftertiden skulle sygeforsikres.

Jeg har fået dækket følgende:

Mackenzie, katten med urinsten, blev efter et langvarigt forløb incl. flere operationer faktisk erklæret rask. Et ½ år efter forløbet fik han lavet en dyrlægeattest, hvor han blev erklæret sund og rask og han blev optaget i Dyrekassen. På dag 31 efter optagelsen, dvs. dagen efter at de første 30 dages karantæne regel udløb, udviklede han akut afløbsstop igen, ikke pga krystaller, men pga af en blærebetændelse, som medførte så tilpas hævelse af urinrøret, at det lukkede til igen. Det eneste rigtige dengang var at sende ham i forvejen over Regnbuebroen. Da jeg ringede til Dyrekassen efterfølgende havde jeg en anelse diskussion med en af telefondamerne derinde - for forsikringen var tegnet til start en dato (fx den 7. i en måned) og Mackenzie blev aflivet den 7. i måneden efter. Hun mente således ikke at det var efter karensperioden. Men når man talte dagene i en kalender, så var det altså på dag 31 og ikke dag 30. Og da jeg sendte regningen ind betalte de også uden problemer.

Birma killing, som blev indlagt med opkastninger og dehydrering. Dyrekassen dækkede iht retningslinier (- selvrisiko, og 80% af det øvrige, fraset udleveret medicin).

MCO, som udviklede akut lungeødem. Indlæggelse, røntgenbilleder, bl.pr., behandling (som incl. bl.a. ilttelt), hjerteskanning på andet dyrehospital. Man fandt aldrig årsagen. Dyrekassen dækkede - incl. hjerteskanningen.

MCO, som blev alvorligt syg med svær lungebetændelse. Indlæggelse, røntgen, bl.pr etc.

Blærebetændelse hos kat, udtagelse af urin ved ultralydsvejledt blærepunktur, urinundersøgelse, behandling.

Birma, som havde fastsiddende krog fra bagagerem dybt forankret i mundhulen. Dyrlægevagt om aftenen, fjernelse af krog i bedøvelse.

Hvad jeg IKKE har fået dækket:
Kat, som udviklede brok i sterilisationsar. Ifm fjernelse af brokket et år senere udviklede hun komplikation ifa betændelse og bylddannelse i området, som krævede indlæggelse og drænage samt drænanlæggelse.
Forsikringen dækkede ikke med udgangspunkt i deres retningslinier, at de ikke dækker komplikationer til operative procedurer, som ikke hører under forsikringsdækningen - og da brokdannelse var en komplikation til en sterilisation, som jo ikke dækkes, så var det svært at finde argumenter.

[QUOTE=danpia;622283]Katten skal være vaccineret mod kattesyge og
influenza samt revaccineres jf. anvisninger fra
Lægemiddelstyrelsen.
[/QUOTE]

Ved du hvad lægemiddelstyrelsens anvisninger er helt præcist? :slight_smile:

jeg har fået dækket test for Calici, Herpes osv uden at Dyrekassen har spurgt ind vaccinationstidspunkt og jeg har på intet tidspunkt oplyst nogen dato til dem.

så de går ikke så højt op i dette punkt :slight_smile:

Nej, den studsede jeg også lidt over; jeg vil dog tro, det er det der står i dyrlæge-håndbogen med lægemidler til dyr.

Men det kan jo skifte, så det er nok derfor det er skrevet på den måde.
Jeg vil høre min dyrlæge, når jeg skal derop næste gang…

Jeg har fået dækket

FelV, FIP, obduktion, indlæggelser i 14 dage, en større tandoperation og diverse medicin

Jeg ved godt, at dyrekassen ikke dækker dette, men det gjorde de ved mig. Og det kommer de også til fremover, hvis de vil beholde en betalende kunde:-) Man skal ikke altid tage et nej for et nej i første omgang. Det er hemmeligheden her - plus særdeles gode talegaver og en dyrlæge, der bakker op

MVH

Min dyrlæge anbefaler 1 årlig vaccination når katten er forsikret. Hun har oplevet at forsikringen ‘skaber sig’ hvis ikke vaccinerne er årlige. Men hun skal jo lige som også tjene penge.

Har ringet til lægemiddelstyrelsen, og de siger bare at 1 årlig vaccination af katten ikke er skadelig og bør kunne dække mod evt sygdomme + forsikringskrav.

Har også ringet til Dyrekassen, som mine katte står i…og de siger at vaccination hver 2 år er HELT fint. Så det kan ikke være dem min dyrlæge har haft problemer med:ok:

Og så har jeg fået dækket en skylning af tarm, pga. hårbolde, som heldigvis kunne nøjes med at blive skyllet ud.

Helene - Det med at årlig vaccination ikke er skadelig er der jo så delte meninger om :frowning:

[QUOTE=Eife;622900]Helene - Det med at årlig vaccination ikke er skadelig er der jo så delte meninger om :([/QUOTE]Nemlig, er selv på det hold der aller helst ville ty til vaccination højest hver 3-4 år.
(Ragdolls har heller ikke godt af de vacciner - de sætter sig i øjnene på dem (og sikkert også andre steder som ikke kan ses), men deres øjne grumser lige med det samme og det tager pænt lang tid før end øjnene igen bliver klare).

Men min plan var jo at følge dyrlægens anbefalinger, men nu hvor jeg har talt med Dyrekassen, glæder det mig at jeg nu kan få dem vaccineret hvert andet år, i stedet for hvert år. Dog et lille plaster på såret.

[QUOTE=lenschow;622840]Jeg har fået dækket

FelV, FIP, obduktion, indlæggelser i 14 dage, en større tandoperation og diverse medicin

Jeg ved godt, at dyrekassen ikke dækker dette, men det gjorde de ved mig. Og det kommer de også til fremover, hvis de vil beholde en betalende kunde:-) Man skal ikke altid tage et nej for et nej i første omgang. Det er hemmeligheden her - plus særdeles gode talegaver og en dyrlæge, der bakker op[/QUOTE]

Kan du uddybe? Hvad var dine argumenter, og hvad sagde dyrlægen? For jeg vil da gerne prøve at overtale dem til også at dække Cinnamons obduktion. Det sagde de blankt nej til, da jeg talte med dem i går.