LINSE !!!
Dét skal vi to vist lige have en snak om
Lillemanden hedder rigtig DK Smedegaard’s Klods Hans, hvilket for mig ikke rigtig ligger så godt i munden Han har altid været en bette fyr, og Lillemand har bare hængt ved
Det er så sjovt i dyrlægekontrollen på udstilling, når jeg kalder ham ud af sin kasse, og dyrlægen så siger - HAN er IKKE lille!
Valget stod forresten imellem Klods Hans og Den Flyvende Kuffert…!
Abyssinier, Tick-Tags CanCan Dancing Satine… som helt naturligt er blevet til (Lille) Ting, TingTang, B’Aby(en) og Bappelabben…
Skovkat, Hass Leonore Christine… endnu mere selvfølgelig udvikling i hendes kaldenavne, nemlig Leo, Lus, LeLu, Lindelu, Tøzebarnet…
Perserdyrene
Perli-Gems Red DeLong… kan da ikke hedde andet end Brian… kaldes ofte for Brin… eller RedNeck.
Perli-Gems Emil hedder faktisk Emil til daglig - når altså ikke han kaldes Miljo…
Maine Coon, Mysterycoons Monty… håbløst navn for en som stadig kan hulke af grin af filmen The Full Monty, så det blev hurtigt til Thane… eller Tannemand, TansBans eller Pusling.
Korat, Primpraus Berlioz Against All Odds… til daglig Oddy eller OddeBotte…
Cæsar kan ikke hedde andet end Cæsar (hvilket han også hed da jeg fik fra kattehjemmet)
Da jeg fik Pelle fra kattehjemmet hed han Pelle, og det forsat han så med
Mikkel fik sit navn fordi han er ræverød, men hedder faktisk Iron Kitty
Yaba hedder Marsinis Yaba Daba Doo
På Jesper’s stamtavle står der Liden Kirsten’s Hr Jesper
Bamse hed Palle da jeg hentede ham, men det gik altså ikke når man har en Pelle i forvejen, og da han er hvid exo så var isbjørn jo nærliggende, dog ikke så mund ret, så valget faldt på Bamse
Undskyld, men Iron Kitty? Mine tanker ryger straks hen på Iron Man… Og derfra til en meget buff kat… Ved du, om det er den vej navnet kommer fra?
[QUOTE=DK Lindvig;1167071]LINSE !!!
Dét skal vi to vist lige have en snak om [/QUOTE]
Snak du bare han er en Linse(lus)
Orh, okay så. Jeg fik ellers lige en association til Familien fra Bryggen, Store bryster og afbleget hår
May hedder May, fordi hun var sådan en. Hun er min “hjemmelavede huskat”, der faktisk først skulle hedde Minou, der betyder missekat på fransk. Hun var bare på ingen måde elegant og forfinet nok til sådan et navn selv om killing!
May 7 år, i 2012
Diego hedder Micharlo’s Don Juan på stamtavlen, men ikke om jeg kan få min tunge til at sige det, som det bør siges - og kunne ikke få nogle gode forkortelser ud af det. Men en bror hed Don Diego, og Diego passede altså bare så godt på min røde fyr!
Athea hedder Saurto’s Athea på stamtavlen, det var det der var meningen da jeg henvendte mig på hende, og selvom jeg fik muligheden for at give hende et andet navn, bare det startede med A, så var Athea bare det perfekt til hende - konstaterede jeg efter at have været hele rækken af A-navne rundt
McCoy hedder Eife’s Ebenezar McCoy på stamtavlen, og ham har jeg helt selv givet navnet Og han er opkaldt efter en karakter i Jim Butcher’s The Dresden Files, og hedder så i daglig tale McCoy
Trille hedder Trille efter at vi havde forsøgt en del af finde på et godt navn, og derfor spurgte folk til min reception, da jeg var blevet biolog, hvad hun skulle hedde, og en veninde foreslog Trille :høhø:
Og så har jeg min finske import, som hedder Kassilan Seudun Shemeikka, og som jeg overhovedet ikke kunne finde på et navn til, og de navne jeg kunne lide kunne min kæreste ikke :rulleøjne: Men vi endte i til sidste på Silas - som i øvrigt er et anagram af Kassilan, hvis man fjerner første og sidste bogstav, men det opdagede jeg først bagefter
Jeg har en sort huskat fra Inges Kattehjem, hvor hun dog ikke havde fået noget navn, for det gjorde man åbenbart ikke for 12 år siden. Hun hedder officielt Cassandra, men har altid været kaldt Skatter eller den lille sorte. Hun har dog fået et nyt kælenavn, Madammen, på sine gamle dage, for hun er blevet en bestemt gammel madamme. :høhø:
Jeg bor sammen med verdens dejligste Korat, som så fin hedder Dewdrop’s Fan Chaluay, som jo ikke er velegnet til daglig brug. Hun har så altid haft kælenavnet Fanni, som jeg er dejligt nemt at bruge. Hun har selvfølgelig flere andre kælenavne: Lille Mus, Knirkemusen og badeanden. Hun har også et tilnavn, da hun knirker/vrænger, når hun mijaver. Hun lyder som en badeand, der bliver trykket på og da hun er blå, så blev hun den lille blå badeand. Fordi jeg godt kan lide at være lidt fjollet, så har Fanni også sine egne små blå badeænder i gummi.
Fanni er forresten også mor til Oddy, som bor hos AnnK.
Hendes badeand.
Min blå MCO hedder Oline på sin stamtavle, men det passer ikke til hende, for hun er en gudinde - derfor har hun valgt at hedde Tara, som er visdommens buddhini, der med et sværd skærer uvidenheden bort i et snuptag. Nogle gange har jeg skåret mig på Tara, men jeg ved ikke om det har gjort mig klogere :høhø:
Min sortesmoke MCo hedder Nanoq, og det hedder han også på sin stamtavle. Det passer til ham fordi isbjørne er hvide, og han er hvid (sølv) når man løfter pelsen og så er det altid sjovt at gøre, når folk spørger om hvorfor en “sort kat hedder Isbjørn”… Men vi kalder ham mest Jack Sparrow, fordi han er en sørøver:ok:
Min Snowshoe pige hedder Arctic Princess på tavlen, men Tara blev sur over, at en hed noget finere end hende, så herhjemme hedder hun Fie… Eller Finn. Det sidste gør hende edderrasende, for jeg har steriliseret hende, og hun påstår det er ment som hån fordi hun ikke længere kan “producere” som “kvinde”
Toulouse hedder han på stamtavlen og herhjemme hedder han også det. Min forlovede kan ikke sige det og kalder ham derfor Shadow, og det er helt ok, for T-drengen er ikke den mest flytbare kat i hjemmet. Han kommer ikke når man kalder alligevel, og han siger, at man ka kalde ham hvad man vil - undtagen tidligt op om morgenen… eller om eftermiddagen… eller om aftenen… eller om natten… Men hold da op han er kær!
Min sidste kat hedder Hugo, og jeg ved ikke rigtig… jeg fik ham fra et internat med det navn… men mere ved jeg ikke om ham… nogle gange overvejer jeg om jeg er blevet snydt, da jeg hentede den kat… men på den anden side… det er en go kat, så jeg beholder ham:ups::høhø: Der var en en gang der forsøgte at bilde mig ind, at Hugo er en HUND, men den køber vi ikke herhjemme. Vi er et kattehjem, og det ord er total fy! Vi kalder dem “De unævnelige”… Det er noget Tara har fundet på sammen med Finn:p Når jeg skal være rigtig irriterende og folk spørger om han er opkaldt efter Jungledyret Hugo eller Skærmtrolden Hugo, så plejer jeg at sige, at han er opkaldt efter Victor Hugo, og hvis jeg er i rigtig godt humør, så er det Hugo Chavez…
Da Finn Fie sku ha killinger og mælken løb til hed hun Fine Linse
Mikkel skulle oprindelig bor hos min datter, som netop da Mikkel skulle have hans Stamtavle, gennemførte hendes første Iron Man. Det er dels derfor han fik navnet Iron Kitty, men også fordi han har haft en meget svær start i livet, og klarede det.
Ah, det giver meget bedre mening
Tak for forklaringen
Hej
For mig er der forskel på hvad mine katte hedder og hvad jeg kalder dem! :høhø: Jeg har 5 racekatte der på stamtavlen hedder:
Why forget Oline Mavepine = Oline
Spookipawz Mis sophia = Lille Fisen:hjerte:
Jinnomnis Heatherhills Charmer = Charmer
Abenes Face of an Angel = Face
Why Forget Piku Piku = Pixen
Cats og Conni
Min sorte huskat hedder Black Magic. Black fordi han er helt kulsort, Magic fordi han på magisk vis dukkede op på min trappesten, netop som jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle have en sort hankilling. Til daglig hedder han bare Magic eller Mags eller Magsy - eller mors dejlige dreng
Min ældste abyssinier hedder Akilipaka Asani. Asani er et swahilinavn, der betyder oprørsk. Han fik et swahilinavn, fordi det skulle passe til opdrætterens stamnavn, Akilipaka, som betyder “intelligent kat”. At han kom til at hedde Asani skyldes, at han helt fra spæd var en lille urolig fyr - i modsætning til sin bror. Til daglig hedder han Sani, Mus, Sanimus eller Sani-Bani. (Sani udtales Sarni - ikke med fladt a som i “han”). Jeg har aldrig følt trang til at ændre hans navn - det passer ham vældig fint og er godt at sige.
Min tortie huskat hedder Chili. Fordi min første huskattehunkat hed Cinnamon, og så ville jeg fortsætte det krydrede tema, plus at hun var en lille spicy én i farverne. Til daglig hedder hun Chili, Tykke Chili, Tykke Tøs, Tøsen, Chili-Bili.
Min yngste abyssinier hedder Fletchers Krummelure. Jeg fik selv lov at vælge det og syntes, det var et skønt navn. Hensigten var til daglig bare at kalde ham Krumme. På den baggrund er det helt pinligt, at jeg faktisk næsten aldrig bruger navnet. På en eller anden helt utilsigtet måde er han endt med at hedde Lille eller Lillen, og det sidder simpelthen så fast nu, at jeg ikke kan huske at kalde ham Krumme, selv når jeg beslutter mig for, at nu kan han altså ikke hedde Lille mere :høhø:
Jeg skal måske lige tilføje, at han stadig kun er 8 måneder, så han hedder også ganske ofte Bølle eller Bisse eller Bandit eller Lil-LØØØ!
Buster hedder Buster.
Det hed han da jeg fik ham da an var 1½ år. Hvorfor tidligere ejer gav ham det navn ved jeg ikke.
Til daglig bliver han kaldt Tykke, Basse, Skat, Gamle (han bliver 10 til juni) og mere andet.
Miv hedder miv fordi hun egentlig slet ikke skulle have et navn hos os. Hun kom til os i en snestorm og havde nok lagt sig til at sove for sidste gang i halmen hos vores æsler. Da vi fandt hende tænkte vi at vi måtte da redde den lille pjevs, og så have hende genforenet med sin familie. Mens vi ventede på at nogen meldte sig på banen, skulle vi kalde hende noget, og da hun ikke kunne mjave, men kunne sige en ganske lille lyd, blev det til miv. Ingen meldte sig og både Miv og navnet er blevet hængende i snart 9 år nu. Amadeus – vores første hjemmeavlede kat skulle da have et A-navn, og det passede bare godt. Chopin skulle være med C, og vi blev i komponisternes boldgade.
Isis hedder Blue Elektra Isis, og bliver kaldt Isis, mismis eller missepigen, alt efter humør og hvad hun har lavet af ulykker
Og et lille sidespring: Mit stamnavn er faktisk en sammensætning af hendes og Bastians(som desværre ikke er mere ) navne: DK Basis
Faxe = Rød huskat.
Faxe hed Garfield der hvor jeg fik ham fra, men blev kaldt Gaffe. Det brød jeg mig ikke så meget om. Jeg havde på det tidspunkt en anden kat der hed Fanta, så for at blive i temaet blev det til Faxe (Kondi).
Til daglig bliver han kaldt : Faxe, Fax, Faaaax, Mandse, Mamse, Mams, Mums, Gammelpot, den gamle, Kejseren, Kejser K, den røde
Yankie= Sort Norsk skovkat.
Yankie hedder egentlig Lille Myr på stamtavlen, men syntes ikke rigtigt det passede til ham. Så herhjemme kom han til at hedde Yankie som i chokoladebaren.
Til daglig bliver han kaldt: Yankie, Yanks,Yankismis, Sorte Sambo, Tykke, den sorte
Cognac= Tortie langhåret huskat.
Cognac er fra et hjemmelavet kuld, hvor alle killingerne fik sprutnavne
Til daglig bliver hun kaldt: Cognac, Prinsesse, Tøsemissen
Bounty= Lilla Burmeser.
Bounty hedder DK Temple bar Ana Banana på stamtavlen. Hos opdrætter blev hun kaldt Baby og det endte med at blive Bounty her hos os. Så passede hun sammen med Yankie
Til daglig kaldes hun: Bounty, Fis, Lillefis, Hystade, Hyggefisen, den grå
Eddie= Seychellois
Eddie hedder Edison på stamtavlen, men Eddie er nemmere at sige
Til daglig kaldes han: Eddie, Eddie-Spaghetti, Spaghettifyren, Enhjørningen, larmeren, Lamaen, Den hvide
Derudover kaldes alle: Misserne, Tossekat, Spasserkat, Møgkræ, skat, Mors mis, Fars mis, kattemisserne
Jeg har Sigga, som havde fået sit navn hos Kattens Værn, hvor hun var kommet ind som hitte-mis. Hun er min første kat, og jeg havde ikke lige planlagt at jeg skulle have nogen med hjem den dag. Jeg skulle jo bare KIGGE:tihi: Så jeg havde slet ikke overvejet, at man kunne lave om på det. Hun havde dog kun heddet det i de 6 dage, de havde haft hende, så hun har aldrig lært at hun hedder det. Hun synes i det hele taget, at det er under hendes værdighed at komme, når man kalder (hvis ikke man bruger mad-lyden), så jeg bruger kun hendes navn, når jeg omtaler hende til andre. Når jeg snakker med hende, kalder jeg hende i stedet Mis (når jeg kalder på hende), Missekatten eller Tisse-missen (begge er kæle/puttenavne). Og ja, jeg ved godt at det må lyde mærkelig, når jeg går rundt og siger: “er du en darjlig lille tissemis”
I øvrigt er det super sjovt at høre, hvor jeres kattes navne kommer fra. Jeg kender jo de fleste af navnene efterhånden, men det er skægt at høre, hvad der ligger bag.