Kom til at tænke på, at der må være andre en mig, der har gemt poesibogen fra dengang vi gik i skolen. Kan nogen af jer huske de små rim og vers vi skrev i disse bøger.
Jeg kan ihvertfald huske disse:
Kære ven på mandag
Hvis du vil på tirsdag,
Så kan du på onsdag
Komme til mig på torsdag.
Så kan vi på fredag,
Snakke om på lørdag,
Hvor vi skal hen på søndag.
Eller denne her:
Pump din cykel
Pump den længe.
Pump din svigerfar for penge.
Eller
Jeg ønsker på din bryllupsdag,
at du må halsen knække.
Jeg mener ikke halsen din,
men halsen på en flaske vin.
Uh der er mange, jeg kunne blive ved, men jeg vil også gerne høre hvor mange i kan huske.
Knus Elin
Jeg har også min første poesibog, og ud over de mest kendte, er disse:
Har du hvide strømper på
og gaden ej er ren,
da træder du forsigtigt på begge dine ben.
Men har du først dem smudset til,
du tager sagen let,
så derfor skal du vogte dig for den første plet.
og
Tilfreds i dit hjerte og glad i dit sind
det bringer roserne frem på din kind.
Hvad nytter det, verden for foden dig lå,
hvis ikke i glæde dit hjerte kan slå.
og
Sæt dig et mål - lad det signes af Gud
og giv det din troskab i fæste.
I kampen vil evnerne folde sig ud
og bære dig frem blandt de bedste.
Dette her vers skrev min bedstefar i min første poesibog i 1965, tror jeg det var…
Bogen har jeg desværre ikke mere, men verset bed sig fast, og jeg kan huske jeg dengang tænkte, det var et underligt gammeldags sprog det var skrevet på:
*De æsler som på fire gange
kan let du kende på ørerne lange
Gud give du også på ørerne kende
de mange æsler der vandrer på tvende*
Hvor er det skøn læsning. Tænk der er så mange forskellige vers rundt omkring.
Jeg må lige høre om i også skrev dette vers på første side inden i sendte bogen rundt til kammerater og famile og venner.
Kære venner og veninder,
Hjælp mig her at samle minder.
Kom fra syd og kom fra nord,
med et dejligt mindeord.
Mine poesibøger er desværre forsvundet, men jeg kan huske 1 linje fra et digt, min lærerinde skrev. Desværre kan jeg ikke huske hele digtet, så kom endelig frisk på banen med resten.
Du gule kineser som alting ved
Gid (eller giv) Anne…
…og så er jeg blank
Der er selvfølgelig også dette
Jeg skriver dette
på den sidste side
for så håber jeg
du mig sidst vil glemme