Jeg er lige blevet færdig med den nyeste bog fra Sissel-Jo Gazan: Hvide Blomster.
En bog som langsomt krøb ind under huden og endte med at give kuldegysninger.
En bog som viste sig at omhandle et dybt alvorligt emne, men som i starten var en hyggelig skildring af 2 jævnaldrende kusiner på Samsø i halvfemserne.
En virkelig god skildring af tiden omkring 92-94 og en noget speciel familie.
Også en bog som giver indtryk af et stort reseach arbejde i relation til de emner som dukker op, både som bihistorier og del af hovedhandlingen.
Det er en bog som man er lidt langsom til at komme ind i, men pludselig kunne jeg bare ikke lægge den fra mig.
De er også gode, har dem alle 3 samlet i en bog. Og en lidt sjov ting, den Klaus kludder han spiller fodbold med er frivillig på samme spillested som jeg er
