Jeg tolker - måske nogle kan hjælpe mig lidt videre/på rette spor.
Lovens revurdering ved Fødevarerministeret betyder dog følgende - som jeg læser det - og ret mig gerne jeg er interesseret i at få det at vide, hvsi jeg tager fejl - at den ANTAGES af omfatte ejerkatte - der udover omfatter den (måske se herunder) omstrejfende katte - dvs ejerløse katte. Og det er ikke det samme. Så det er der tvisten ligger for mig når jeg læser loven som menigmand - (men dog gammel retsjournalist).
Paragraf 14 siger “omstrejfende hunde og katte” og det lille ord antages betyder i mine øjne, at udvalget mener, at man kan tolke om der står “omstrejfende hunde og omstrejfende katte” i den sætning eller om det skal læses som “omstrejfende hunde og alle katte med og uden ejer”…? Hvad mener I?
Vi fortsætter - blå skrift er mine tanker - jeg vil gerne høre, hvad andre mener, når de læser det. Jeg er ikke jurist
"har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde (iflg dyreværnsloven, der siger at dyr ikke må lide unødig overlast osv)[I] at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for voldt skade (men hvad hvis katten ikke har gjort anden skade end at gå på fremmed mands grund - mere om det senere). For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder (så fremt det er aflivet efter bestemmelserne i dyreværnsloven og optaget efter bestemmelserne i lov om hold af dyr).
Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.(og det gælder også jægere osv naturligvis - med andre ord man må ikke slå andres dyr ihjel, for de hører under begrebet “ting” og det straffes efter straffeloven og alt efter metode efter dyreværnsloven)
[/I]
3.4.1 Beskrivelses
Det fremgår af direktoratets undersøgelse i 2000, at bestemmelsen i § 13 har været anvendt i alt 52 gange af 13 politikredse i den undersøgte periode. [B]Straf for overtrædelse af § 14 har derimod kun været anvendt få gange af politikredsene i den undersøgte periode.
[/B]Og så er det prins Knud her siger: Jamen så er der da også faldet domme eller andre sagsbehandlinger? Hvorfor kan jeg ikke finde dem nu? Måske er min fantasi alligevel god nok… jeg tænker højt her, jeg kan ikke sige det med sikkerhed, for jeg er ikke jurist.
3.4.2 Forholdet til straffeloven
Efter straffelovens § 291, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år den, som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden. Efter bestemmelsens stk. 2, kan straffen stige til fængsel i 4 år, bl.a. hvis der øves hærværk i betydeligt omfang.
Forbrydelsens genstand er ”ting, som tilhører en anden”. Ved ”ting” må forstås fysiske genstande af enhver art, herunder levende dyr og fast ejendom.
For at en person efter straffelovens § 291 kan ifalde et strafansvar for eksempelvis at have skudt en anden mands hund, er det en forudsætning, at personen har haft forsæt til at ødelægge, beskadige eller bortskaffe hunden.
En strafbar handling kan efter omstændighederne dog være straffri som nødværge, hvis handlingen har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og handlingen ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, jf. straffelovens § 13, stk. 1. Er grænserne for lovlig nødværge overskredet, bliver den pågældende dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. (jeg læser: Man må ikke skyde andres dyr uden rigtig super duper god grund. Så klapper fælden for den, der fyrer kuglen af. At man lige frem har behov for nødværge overfor en kat, der går i ens urtebed, tror jeg næppe retsvæsenet vil være enig i)
Efter straffelovens § 14 om nødret straffes en handling, der ellers ville være strafbar, endvidere ikke, når handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
Hvorvidt en handling, der ellers vil være strafbar, er straffri efter bestemmelserne i straffelovens §§ 13 eller 14, beror på en konkret vurdering af, om betingelserne herfor er opfyldt.(vurdering - det læser jeg som at loven kan tolkes fra sag til sag)
Efter et angrebs afslutning kan lovlig genoprettelse efter omstændighederne ske efter grundsætningerne om lovlig selvtægt. Straffelovens § 294 vedrører alene den ulovlige selvtægt. Det er således forudsat, at privat retshåndhævelse er lovlig inden for visse grænser. Grænserne for lovlig privat retshåndhævelse er ikke fastlagt i bestemmelsen, men afhænger af den udviklede praksis på området.
3.4.3 Relevans
Bestemmelsen i § 13 om husdyr, der uden hjemmel færdes på fremmed grund, bruges af politiet som hjemmel til at give bøder og har givetvis også en præventiv effekt. Politiet har fortsat behov for at kunne give bøder.
Bestemmelserne i § 14 om, at nedskydning af husdyr på afveje under særlige betingelser kan finde sted, betragtes af nogle (især dyreværnsforeninger) som dyreetisk ukorrekt. Bestemmelsen er særligt i fokus vedrørende katte (sandt - se herunder hvad udvalget konkludere om den sag). Bestemmelsen benyttes i praksis også over for strejfende hunde, der jager vildt, og har i den sammenhæng ikke mindst betydelig præventiv effekt.
3.4.4 Udvalgets overvejelser
Bestemmelsen i § 13 om husdyr bruges af politiet som hjemmel til at give bøder og har også betydelig præventiv effekt. Bestemmelsen medvirker til at begrænse eller forhindre smitterisiko ved, at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætninger. Udvalget kan derfor ikke anbefale, at bestemmelsen ophæves.
[B]For så vidt angår lovens § 14 bemærkes, at udvalget er bekendt med, at Det Dyreetiske Råd i øjeblikket efter anmodning fra Justitsministeriet arbejder på at færdiggøre en udtalelse om katte. Udvalgets finder, at en beslutning om en eventuel ophævelse eller ændring af lovens § 14 bør afvente denne udtalelse.
Her med fed skrift. Der er en lov på vej for katten og hold af katte - der ligger sagen nu sidst jeg tjekkede op.
Kattens værn, DB og andre organisationer mener, at loven omfatter katte. Fødevarerministeriet er ikke så sikre i deres sag. De vælger at skubbe bolden videre - så jeg kan simpelthen ikke læse dette anderledes end at man ikke er enige om katte og den lov.
Ret mig gerne, hvis I læser det anderledes, så kan vi tage debatten derfra. Som jeg skriver - jeg er ikke jurist, men jeg læser det som der står på denne måde.
Kilde: Mark- og vejfred
[/B]
