Hvad vil være godt at plante her?

Jeg har gravet et par planter op, jeg ikke brød mig om, og det betyder jeg nu har et par huller i mine bede som jeg skal have fyldt ud (og helst hurtigt, for Ronja er begyndt at lave stort derude :dokdok:). Bedet er klart mit mest varme og solrige bed, der har sol næsten hele dagen (bortset fra den tidlige morgensol). Det er dertil et ret tørt bed, da der er et udhæng over det fra 1. salen. Jeg vander selvfølgelig løbende når det trænger.

Et par billeder

Overblik over bedet. Det er mellem flisekanten og den første rose (yderst til højre) og mellem den store lavendel og liljerne. Planter fra blomsterløg kan flyttes, hvis det er. Jeg har også ret meget tænkt at Hortensiaen enten skal flyttes eller foræres væk. Den bliver nemt “sveden” der, tror den har det for varmt.

Det lidt større sted

Det lidt mindre sted. Rosen til venstre bliver STOR når den vokser ud, og vil noget af dagen skygge for.

En rose er altid en mulighed, men dem har jeg ret mange af efterhånden :hoho: Det skal fra starten fylde nok til at kattene ikke graver i planten (eller jeg skal have noget bunddække der også). Det skal ikke være noget rockerdyrt, da jeg ikke gider miste for mange penge, hvis det dør.

Nårh ja, og det skal være noget med blomster (i hvert fald en del af året). Det der med kun grønne planter eller græsser siger mig ikke noget :slight_smile: Og ift farver så kører jeg primært i lyserøde og lilla nuancer, ikke gul/orange, selvom den rose der står i det bed faktisk er det mest orange i haven :slight_smile: (den starter ud OK orange i nogle af delene, og ender mere pink/hvidlig)

1 Synes om

Det klima du beskriver der er din hortensia i hvert fald ikke glad for medmindre du vander den meget.

Rølliker kan godt lide det klima. Har ingen ide om hvad de koster i indkøb for jeg har tænkt mig at lave mine selv fra frø. Men de fås bla. i sådan en blanding her.
Du kan prøve og kigge på dette link om de falder i farvesmagen. De blomstrer dog lidt sent på året.

Lavendel elsker det klima du beskriver der, en rose vil også kunne lide det hvis du husker at vande den. Jeg har selv roser på en væg tilsvarende. Der har jeg også kærmindesøster, den blomstrer tidligt, så kan man klippe den ned så blomstrer den igen. Den sår sig selv villigt. Der er også forsk. nepeta-arter (katteurt) der godt vil kunne stå der, de fås i forsk. højder og både i blå og lyserød, selvom der er flest af de blå varianter såvidt jeg ved. Den blomstrer efter kærmindesøsteren. Kugletidsel blomstrer senere og kunne også være en mulighed, hvis du er til den type af staude… eller salvia nemerosa-typerne (også stauder)

Kig evt. på denneartikel

1 Synes om

Hvad tænker du i forhold til højde?
Skal/må det være noget der kravler? Eller skal det kunne stå selv?

Du kan også få lidt inspiration hos Haveselskabet i bla. denne artikel Otte planter til sol og tørke | Haveselskabet

1 Synes om

Tak for forslag. Er rølliker der hele året, eller forsvinder de? For det skal være noget der fylder der hele året, så kattene ikke begynder at tro det er et toilet :slight_smile: (Ellers er de pæne)

Lavendel er der allerede i bedet, og den trives rigtig meget, ja :hoho:

Ikke højere end vindues kant, men det må gerne dække for det nederste vindue. Det skal helst stå selv, og som jeg fik husket at nævne til Carina nu her, så skal det være der hele året :slight_smile:

Rigtigt godt med inspiration til sådan et bed - vi står med det samme, og kattene er glade for det som bakke :see_no_evil:

Jeg kan fortælle, at citronmelisse står ganske fint sådan et sted - og den er også rigtigt god til at dække bare områder :hoho:

1 Synes om

alle middelhavsurter vil sikkert have det fint der; timian bla.

Men nu ved jeg så at @Eva_K nok har bestemt sig for en, iøvrigt yndig, rose.
Med mindre hun da har bestemt sig om.