Jeg har stemt og det blev racekat og blandingskat… Jeg har stemt blandingskat fordi jeg selv har et par stykker … Ikke nogle som er købt og betalt men som jeg har fået igennem gode venner.
Det var ikke killinger som var planlagt… De kom bare… Og de er skønne… Mille ligner nok mest en Norsk skovkat Fra mors side) men hendes far er en helt almindelig huskat.
Felix er en stor flot fyr på ca. 6 kg. Hans mor var MainCoon og hvad far var vides ikke… Felix er korthåret og sort, hans søster som desværre ikke er mere var sort men med lang pels…
Dernæst har jeg stemt racekat. Det må blive Birmaen som vi jo opdrætter og som vi syntes er skønne. Den bløde pels, de blå øjne og ikke mindst deres venlige sind. De har taget mit hjerte med storm…
Der er andre smukke racer og en Bengal står også højt på listen… Men men … Man må jo prøve at begrænse sig…
Alle katte er skønne… De skal dog i min verden have pels…
Øv, det gik ikke op for mig, at man kunne vælge flere muligheder, så jeg markerede kun racekat.
Er der én med en prik i overskud, der gider markere huskat også? Ellers får jeg ballade med Snehvide.
Jeg har valgt huskat og racekat. Jeg har pt. 6 huskatte, 3 inde og 3 ude.
Huskattene har vi fordi ingen andre tog sig af dem:(.
Dog har vi overladt 2 til kattensværns internat, ikke fordi de er affald for os, men fordi de fortjente at få en familie, i stedet for at være genudsætnings katte hos os. Og fordi vi ikke har økomomi til at have så mange katte på forsvarlig vis.
Vi havde betinget os at vi kunne hente dem igen, hvis det ikke lykkedes, at skaffe nye hjem til dem. Men de er begge formidlet videre, efter hhv. 1 uge og 6 uger på internatet.
Og så har jeg jo denne utopiske drøm om en ragdoll, dels fordi de er meget smukke, meget store og så fordi deres kludedukke agtige krop tiltaler mig, og ligeså deres væsen.
Men jeg elsker mine huskatte:hjerte:, og de har brug for mig. Ragdolls er der sikkert mange andre aftagere til.
Nå kan man vælge flere - jamen så vælger dem alle tre - for mig er alle katte skønne og velkommen her. Det handler mest om plads og tid:-)
Så jeg vælger Huskat, Racekat og Blandingskat så
MVH
Jeg ville aldrig med overlæg søge en blandingskat. Til gengæld ville jeg til enhver tid nappe en eller to af Susanne W’s birma-ups’er (altså, hvis jeg havde plads og råd ). Så mange gange er omstændighederne jo med til at afgøre det.
Lige som Tea vil jeg gerne (på et tidspunkt, når jeg igen bliver angrebet af INOMC) have en internatskat mere, og i sådan et tilfælde tror jeg også, jeg ville se stort på kattens blandingsforhold. På den anden side har huskatten også hos mig en særlig plads. Indviklede - ja, Cinnamon var i høj grad. Magic en del mindre - men Bølle-missen og jeg er også enige om, at der nok har været en ori eller en sia, der har krydset hans aners spor på et tidspunkt
Da jeg kom herind på Kattegale, er jeg ikke helt sikker på, at jeg nogensinde havde set en aby før. Måske vidste jeg ikke engang, at der var en race, der hed sådan. Jeg havde i hvert fald ingen planer om, at jeg skulle have én - eller en racekat - eller en tredje kat overhovedet. Og så forelskede jeg mig i Asani
Når jeg får et hus på landet (hvilket nok desværre vil sige aldrig ) vil jeg også have en burmeser og en brite
Jeg har stemt på racekatte.
Skulle jeg specificere det yderligere, så blev det (igen) den Norske Skovkat.
Jeg er slet, slet ikke færdig med denne smukke, intelligente og kærlige race :love2:
Vi har også et par huskatte her.
Vores er bestemt dejlige, men temperamentmæssigt ligger de langt fra den Norske Skovkat - måske/måske ikke pga. manglende engagement det sted hvorfra kattene kom.
Racekat - Jeg er mere sikker på hvad jeg får i forhold til temperament og udseende. Jeg “kan” mere med dem i forhold til mine interesser
Jeg har stemt racekat.
Jeg har også haft huskat som jeg har elsket meget højt, men jeg er nu mest vild med mine store dejlige bamser
Kunne måske engang i fremtiden godt drømme om orientaler eller spynx eller…eller
jeg har valgt: Huskat, Blandingskat, Racekat. Dette pga at jeg altid vælger KATTEN, ikke om den har kort eller lang pels, stamtavle eller ej.
Så fik jeg trykket, men var alt for hurtig til at trykke stem (musen drillede :S).
Fik kun trykket på racekat og blandingskat, huskat skulle ha’ været med, så nu er vi 2 ekstra på huskat.
Vores første 3 var huskatte, 2 aflivningskillinger (Cirkeline & Georg) fra dyrehospitalet, hvor jeg arbejdede og en yndig, yndig killing der kom ind på dyreklinikken jeg efterfølgende arbejdede på.
Han havde et æg på hovedet, som lignede de buler Anders And får. Han havde fået en klo lige mellem ørene af en af de andre killinger og udviklede en byld. Han kom sig hurtigt og flyttede efter aftale med ejeren hjem til mig, da han var gammel nok.
Efter nogle år blev det norsk skovkat, dejlige katte, som jeg også opdrættede i det helt minimale. Jeg kunne slet ikke holde ud at skulle sælge killingerne, solgte kun en (til fantastiske mennesker, der forgudede hende) og beholdte resten, det kan man ikke blive ved med, så slut med opdræt.
Ind i mellem flyttede et par andre huskatte også ind, bla. en forladt killing, som skreg på mad og boede i drivhuset en kort periode. Hun var helt sikkert fra vildtlevende forældre og meget, meget svær at komme i nærheden af, men med tålmodighed lykkedes det. Hun var noget ‘sær’, men blev meget sød og kærlig over for os. En tilløber flyttede også ind, en smuk ung Herre i kjole og hvidt, som desværre ikke levede i mere end 6-7 år, han fik PKD og kunne til sidst ikke mere, så vi måtte sige farvel. Huskatte kan også få PKD.
Nu har vi bengal og en sort panter. Sidst-nævnte er der noget aby i; det kan slet ikke ses på hende, men var meget tydeligt på hendes mor og et par søskende.
Jeg kunne godt tænke mig at få NFO igen, det er dejlige katte, men bestemt også en bengal mere.
Eller en rundstrikket baggårdstiger
Den mest fantastiske (som jeg bestemt ikke skal have) og ultimative kat i mine øjne er: en gepard.
Jeg har valgt racekat nu …
Men for 2 år siden, havde jeg valgt huskat/blandingskat - Da jeg dengang synes en racekat var skide dyr! - Jeg viste heller ikke hvad man fik med osv …
Men efter jeg har fået mine bimser, skal jeg ikke have anden race - Jeg elsker den race!
Det her er en umulig afstemning!
Som kælekattejer vælger man jo oftest bare efter om den enkelte kat er sød - og er revnende ligeglad med kræets ophav (so and so)…
Nogle kælekatteejere har så forelsket sig i en bestemt race og ønsker at befolke deres hjem med denne race… men det er som oftest undtagelserne fremfor reglen… stamtavler er for sådan ca 90% vedkommende inderligt ligegyldige stykker papir, som aldrig vil blive taget op af skuffen når først katten er i hus…
Og opdrættere må jo formodes at ville foretrække at investere i deres opdrætsrace - andet vil da være en smule underligt
Så… jeg er kælekatteejer… jeg vil have en sød kat… jeg stemmer for huskat, blandingskat, racekat… nok med overvægt på racekat, da mit hjem i den grad er i mangel på skovkatte
Dog… jeg ville aldrig bevidst gå ud og finde en blandingskat - men det betyder bestemt ikke at jeg aldrig vil få en blandingskat igen der sker jo ups hos opdrættere også…
jeg har valgt racekat…
Exoticen passer prima til mig - jeg er nemlig også en sofakartoffel!! Jeg elsker deres sind og deres skønne bamsepels… var jeg en kat var jeg en buttet blå tabby EXO som rullede lidt rundt i sofaen og luntede gabende til madskålen når lækkersulten meldte sig!
At jeg har valgt EXO’en /racekatten har intet at gøre med at jeg ikke kan li huskatte eller blandingskatte - men fordi den passer til de forventninger/behov jeg har til en kat! Alle katte er dejlige - og under andre omstændigheder end dem jeg har nu kunne bestanden saktens udvides med andre racer…
Jeg har stemt racekat … jeg er så en af dem, der aldrig har haft huskat, fordi vi i mit barndomshjem havde en burmeser Hvis jeg havde frit valg på alle hylder ville jeg rigtig gerne have en burmeser mere, som forhåbentlig kunne finde ud af at blive parret, så vi kunne få et kuld killinger - en maine coon mere så Bowie kunne få en legekammerat i egen størrelse - og en devon rex, fordi de bare er fantastiske!
jeg har valgt racekat, primært fordi jeg da er nogenlunde sikker på temperamentet (men som en skriver - kattene læser ikke racebeskrivelserne :høhø:)
i rigtig mange år har jeg været fuldstændig skudt i perserne, jeg har simpelthen altid været dybt forelsket i den flotte lange pels
inden for det sidste års tid har jeg så opdaget selkirk rex - igen lang pels og så de der fantastiske krøller - igen :love2:
og så har begge racer et temperament der passer perfekt til mig - puttegøje, der gerne vil kramme og nusse, samtidig med at der er tilpas gang i den uden at det bliver for meget
så var økonomien til det, så ved jeg allerede hvor der sidder to katte der meget gerne måtte flytte herhjem
Jeg har valgt racekat og blandingskat.
Huskatte kan jeg også godt lide men chancen for at få fat på en, der ikke er socialseret og passet i alle kanter, er meget større end hos racekatte og hos nogen blandingskatte.
Racekatte har jeg valgt, da jeg elsker sindet på mine Mco og Nfo, og skulle jeg engang vælge en anden race, måtte det blive Tyrkisk Van eller Tyrkisk Angora.
Blandingskatte har jeg valgt, da jeg har 3 skønne nogen af slagsen gående, og de er lige så skønne som mine racekatte.
Jeg har valgt racekat - jeg har allerede nogle skønne uldtotter i mine exotic shorthairs og min perser
Og så vil jeg også gerne have en sort Devon Rex En Ragdoll
en Bobtail
og en hvid Sphynx
Men det sidste må jeg ikke få for min kæreste, for han synes sphynksen er grim :mad: Men jeg forsøger at vænne ham til tanken, da der sikkert også går en del år før jeg kunne finde den helt rigtige, for den skal bare være hvid - så kan han så småt indstille sig på det :høhø:
Indtil videre er jeg også fint tilfreds med mine fladsnuder og vil gerne have flere :love2:
Jeg har stemt racekat og gerne en korthåret udgave. Jeg må erkende, at jeg slet ikke er til alt den pelspleje, der kan være hos de lang- og semi-langhårede katteracer. Af de korthårede skal det helt klart være en Sphynx med det helt rigtige temperament (temperament og sind før udseende). Jeg elsker simpelthen min skaldepande mere og mere desto længere tid, jeg har hende. Hendes små miaw (der mest af alt lyder som om, at hun siger pling pling) og når hun kommer løbende alt, alt for stærkt, at hun er ved at vælte over sine lange ben. Eller når hendes alt for lange hale bliver lidt for vild. Eller når hun om natten kommer op og starter ud med at give én en kærligheds-skalde.
Ja, jeg kunne blive ved, men hun er altså bare en dejlig lille størrelse fuld af godmodighed og selvtillid.
Jeg kunne også godt overtales til en Burmeser.
Ih, hende så jeg da vi var ved at være klar til at køre hjem fra Herning igår - og hun skulle simpelthen have haft en præmie for mest chikke rejsemåde
Anyway, jeg kan slet ikke stemme her. Jeg vælger kat udelukkende med hjertet, og derfor bor her både nogen med og uden stamtavle, og blandt dem med stamtavle bor der nogen i kat. I, II og III. Vi har heldigvis god plads - og jeg elsker dem allesammen og ville ikke undvære en eneste af dem. De er på nogle områder meget forskellige, og det har været meget lærerigt at dele sit liv med flere forskellige racer - ville ikke have været en eneste erfaring foruden
VH
Susanne
jeg har alle i forvejen…og da mine huskatte og blandingskatte er neutraliserede fordi jeg har opdræt…så kan jeg ikke svare anderledes end racekat…jeg har i øvrigt øje på et godt bud på min nye avlshan…race…PER/EXO