Min 5 årige datter og jeg vil SÅ gerne have en kærlig krammekat. Altså en der vil krammes, bæres, putte med under dynen, og som selv vil komme til hende for at få opmærksomhed. Er det ren ønsketænkning eller er der nogen der har et godt bud på en race (eller måske et descideret opdræt med puttegener - gerne i københavns området) vi bedst kan gå efter?
Jeg tror jeg har en romantisk drøm om min “gamle” kat som erobrede mit hjerte ved, med stor besvær, at klatre hele den lange vej op til mit øre for at lægge sig til rette der på skuldren og under ingen omstændigheder ville ned igen - når jeg kom på besøg hvor den boede. En lille udmagret killing fra et udekuld med alt for lange ben og alt for store øjne…
Min datter er blid og meget kærlig og 5år med alt hvad der dertil hører af løb og leg og overraskende bevægelser - og så elsker hun at kramme og bære og putte - blidt og kærligt - ligsom hun nemt følger anvisninger for “hvordan man gør”… Men hun er altså et lille barn, og vi bor i lejlighed i København og missekatten får desværre ikke mulighed for hverken løbegård, eller have o.lign
Den profil kan du finde inden for rigtig mange racer - jeg vil sige at det er mere “katte”-bestemt end det er racespecifikt…
men der er aldrig garantier… for hvis drømmen skal gå i opfyldelse skal hun have en kat der 1 knytter sig til hende og 2 har lyst til kramme/putte…
Naturligvis kan i få det - men jeg vil vove den påstand at i skal have en omplaceringskat fra en opdrætter der VED at katten har de tilbøjeligheder så er chancen nok størst
Det vil jeg sige, at en hel del katteracer vil kunne leve op til, men for at være så sikker som muligt, skal I gå efter en racekat og ikke en huskat (der dog også kan vise sig at have de evner - det er bare mere usikkert :)).
Jeg kender mest til burmeseren, som af nogen kaldes en velcrokat, der gerne sidder/hænger på skulderen af mennesker, så de bedre kan se, hvad der foregår og om natten kæmper om pladsen under dynen. Det er en ret nervefast kat, som godt kan “tåle” børnelarm og også at blive båret lidt “ureglementeret”, som børn jo tit kan komme til
Jeg ved, at der er en del andre racer, der er mindst lige så gode, så det bedste for jer vil være at besøge nogle opdrættere/kælekatteejere og opleve racerne på hjemmebane
Jeg tror også det er mere et spørgsmål om katten end om racen. Se her:
Begge killinger har aldrig mødt et barn før denne dag. Begge piger er handicappede (man kan lige ane gangstativet bag hende til højre) og ville så gerne prøve at være med til junior handling på udstillingen i Middelfart (kan se datoen er en måned forkert) Så de lånte et par af mine killinger, der tog det i fuldstændigt stiv pote. Den smukke tortie med hvidt til venstre søger i øvrigt stadig et sted at putte i arm Det gør birmaen til højre såmænd også.
Race? Den til venstre er en såkaldt UPS´er Moderen er birma, faderen en lynhurtig huskat! Den til højre er en birma.
VH
Susanne
Jeg forstår godt at du vil tage hensyn til dit barn, men jeg synes det er vigtigere at se på hvad du og evt. din mand ønsker af en kat. Det er jo primært jeres kat og ansvar og forhåbentlig også jeres ønske at få en kat.
Jeg plejer at sige at det er vigtigst at børn er kattevenlige - så vil langt de fleste racer kunne lide børn, men det er naturligvis ikke alle racer der kan lide at blive krammet m.m.
For det første afhænger det altid af barnet, men er hun rolig, når hun omgåes kattene, vil du sikkert kunne finde en, der gerne vil.
Uanset hvilken race du vælger, skal du altid kigge på den enkelte kat. Kig på forældrene til katten - og killingen. Dog skal du være opmærksom på, at killinger - i hvert fald hvad min race angår - absolut ikke gider kæle, hvis det er legetid. En abyssinier skelner meget mellem de to ting - men det nyder de fleste børn, for det er jo også sjovt, når der er krudt i katten :høhø:
Her nogle stemningsbilleder af mine abyer og børn.
en orientaler ville klart være mit bud - selvfølgelig fordi ens egne grise er bedst, men også fordi de foretrækker et hjem med gang i.
og så klisterer de - ku de slippe for at gå selv, og sove alene, så gjorde de det- specielt den ene af mine halvstore killinger er extrem på dette område. han er den mest puttesyge og kærlige tingest jeg endnu har haft på 3 kuld.
og med en ori i huset keder du dig aldrig !!! kan anbefale www.dso.dk hvis du gerne vil læse mere om racen, og www.marseen.dk for at besøge mine 3 drenge-turbokælepotten hedder richter.
Jeg har to piger på hhv 5,6 og 7 år og venter en lille dreng om 5-7 uger
Vi har en Birma fra Susanne som ikke var vokset op med små børn, ja jeg tror faktisk aldrig hun havde mødt sådan små størrelser før
Men hun ynder altså både at bliver krammet, truttet mave, båret, nusset og ja hun skal helst sidde på skulder som en anden papagøje
Mine piger ved så godt hvordan man behandler dyr da de er vokset på med dem, men alligevel er de jo børn som både leger, løber og bliver uvenner engang imellem. Så lydløse er det jo ikke
Men Minette som vores kat hedder eeeeeeeeeeeelsker pigerne og hun både leger, putter og nyder deres opmærksomhed i fulde drag:inlove:
Jeg tror det du skal gøre er, at finde den race som du/i synes bedst om, og så ud og besøge opdrættere som gør sig i god socialisering og temperament. Så kan det ikke gå helt galt så længe din lille pige ved hvordan hun skal opføre sig omkring katten
Om katten vil krammes eller ej er individuelt. Hankastrater er ofte mere krammevenlige end hunkatte.
Børnevenlig kat - så bør I klart overveje en Korat
Kærlig kat - Koraten passer perfekt på den beskrivelse
Jeg vil til hver en tid anbefale en voksen kat til en børnefamilie, da temperamentet kendes bedst hos den voksne - ikke at katten ikke kan udvikle sig hos den nye familie;)
Jeg har en datter på 5 år og 4 katte.
3 Burmesere,hvor af den ene er hendes yngling.
De er alle kælne,men den ene opsøger min datter og hendes leg
Vores hellig birma opsøger ikke,men elsker fx at blive børstet og krammet båret på osv,men vil ikke ligge under dynen,dog gerne i sengen
Begge børnekatte er hankatte,ved ikke om det er et tilfælde?
[quote=dkkorat;525037]
Jeg vil til hver en tid anbefale en voksen kat til en børnefamilie, da temperamentet kendes bedst hos den voksne - ikke at katten ikke kan udvikle sig hos den nye familie;)[/quote]
Måske ikke voksen, men ihvertfald mindst 6 mdr., da man så nemlig kan have et ret godt billede af kattens temprement…
Jeg har en til salg for 800,-kr.
Han hedder VIGGO og er en rigtig hygge puttetrold, der elsker at sove i arm.
Han er selvfølgelig neutraliseret og øretattoverret.
Jeg stejler altid når folk henvender sig for at købe kat til deres børn, jeg fik en henvendelse forleden dag på min voksne kat og sendte måske en hård besked tilbage da jeg er blevet klog af skade, men et barn på 5 år er ikke moden til at være ejer og passe en kat ordentlig, men nu skriver du jo dig selv med, så jeg håber at det er Hele familien der ønsker kat.
Jeg vil sige mange katte ville være egnede dog skal du ikke forvente at du kan få din gamle kat igen, alle katte er forskellige af sind og nogle katte kan ikke lide at blive krammet ( slet ikke hårdt krammet af et barn )…
Jeg er så ikke enig. Jo, alle vil kunne bo sammen med et barn, men der er meget stor forskel på, hvor meget den enkelte kat, synes om børn - og det gælder både race- og huskatte.
Mht alder på katten, udvikler killinger sig. En killing på 3-4 mdr kan godt være “ikke særlig kælen” og siden blive det - det er ikke til at sige. Men er den først “meget kælen”, har jeg endnu ikke været ude for, at det har ændret sig tilbage.
Den killing jeg har på 5 mdr er utrolig glad for børn og elsker at blive båret rundt på - og det ændrer sig ikke, for det er i perioden 4-6 mdr de får deres “blivende temperament”. Naturligvis er hun stadig meget killing, men glæden ved børn mister hun ikke.
[quote=Vivi_Fletcher;525050]Jeg er så ikke enig. Jo, alle vil kunne bo sammen med et barn, men der er meget stor forskel på, hvor meget den enkelte kat, synes om børn - og det gælder både race- og huskatte.
Mht alder på katten, udvikler killinger sig. En killing på 3-4 mdr kan godt være “ikke særlig kælen” og siden blive det - det er ikke til at sige. Men er den først “meget kælen”, har jeg endnu ikke været ude for, at det har ændret sig tilbage.
Den killing jeg har på 5 mdr er utrolig glad for børn og elsker at blive båret rundt på - og det ændrer sig ikke, for det er i perioden 4-6 mdr de får deres “blivende temperament”. Naturligvis er hun stadig meget killing, men glæden ved børn mister hun ikke.[/quote]
Da du er langt mere erfaren end jeg, bøjer jeg mig for dine argumenter…
Jeg er med på holdet, der mener at det i høj grad er et temperamentsspørgsmål hos den enkelte kat. Alligevel kan man nok ikke sige sig fri for at racen spiller ind. Så vidt jeg ved, bryder fx briter sig ikke meget om at blive båret rundt på. Jeg kunne også forestille mig, at mange meget aktive racer er rigtig fine til børn, når det gælder leg, men måske ikke har tålmodighed til at blive båret og krammet i længere tid.
Min kollega har for nylig fået ny kat (killing) der har vist sig forbavsende børnevenlig og netop egner sig til at blive båret rundt, men også leget aktivt med. Selv børn, der overhovedet ikke er vant til kat, og egentlig er lidt bange for den lillebitte killing, går det fint med.
Den skulle efter sigende være en blanding af hellig birma og perser - jeg synes nu også, der ser ud til at være Maine Coon i, men det er jo aldrig til at vide :fnis:
Men noget kunne da tyde på, at hellig birmaer (og blandinger deraf) er velegnede til at blive krammet. (Det burde Ragdolls vel også være, hvis de skal leve op til navnet :fnis: )
Min personlige vurdering som kælekatteejer er, at det mere kommer an på den enkelte kat, end på hvilken race, den tilhører. Hos os er det faktisk vores tilløber huskat, der er mest glad, når vi får børn på besøg.
Mit forslag kunne være, at I tager på besøg på et internat. Måske er der netop en dejlig kat der, som vælger jer som familie.
Med undtagelse af huskatten, har vi semilanghårskatte som kræver pelspleje. Også noget der er værd at tænke på, når man anskaffer sig en kat.
[quote=Litza;525044]Jeg stejler altid når folk henvender sig for at købe kat til deres børn,
.[/quote]
Helt enig…
Min tilløberhuskat elsker børn, opsøger selv børn når der kommer nogen på besøg.
Men derfra og så til at forestille mig ham som “krammekat der vil slæbes rundt på og puttes under dynen” og (som man desværre ofte ser) på et barns præmisser…der er godt nok meget, meget langt i mine øjne…og noget som kun en tøjkat ville egne sig til.
Men selvfølgelig…hvis forældrene er i stand til at forklare deres afkom, at den slags omgang med dyr KUN sker på dyrets præmisser…altså når dyret selv kommer og vil det frivilligt …og at scenariet, ungen i hysteri sparker katten fordi “møgdyret kradsede mig fordi jeg bare ville bære ham” KUN sker en gang…
Desværre sker det oftere end nogen bryder sig om at tænke på, at børn i 5-6 års alderen og yngre, simpelthen kommer til at tage livet af killinger, marsvin o.s.v…fordi forældre ikke varetager de små dyrs sikkerhed og forventer, at dyrene skal kunne klare hvad som helst…og “de gjorde det jo ikke med vilje og er meget ked af, at lille Pjevser “blev syg” og døde”…
så er chancen nok størst
