Hvilken dyrlæge nær Nørrebro?

Jeg har siddet og surfet lidt rundt og er end på 3 mulige:

Jagtvejens Dyreklinik, Blågård Dyreklinik eller Husum Dyreklinik.

Min lille nye pige skal steriliseres, have chip og sin 2 vaccine. De må meget gerne have en hunkatte-pakke så jeg ikke ruineres, men det vigtigste er selvfølgelig et rart sted med kompetent personale.

Hvem bruger i som bor her i området? :slight_smile:

Jeg har tidligere brugt Erik, Blågårds Dyreklinik. Han er meget dygtig og så elsker han katte. Hans priser er heller ikke urimelige :slight_smile:

Men du kunne evt. ringe rundt og høre på priser.

Ja, det kan jeg. Først ville jeg dog høre hvem der blev anbefalet :slight_smile:

Men tak, ham Erik lader til at være god!

En af mine killingekøbere bruger jagtvejens dyreklinik, og hun er rigtig glad for dem.

Jeg bruger Jagtvejens dyreklinik… sød og lydhør dyrlæge, der kender sine egne begrænsninger - og rimelige priser til standardtingene…

Ok 2-1 til Jagtvejen Dyreklinik so far hehe.

Du ville kunne finde lige så mange “stemmer” for Blågård eller Husum - du skal bare spørge de “rigtige” mennesker.

Ja, det lader egentlig til at være fine steder alle sammen. Men jeg har læst om de forskellige på henholdsvis hunde-, gnaver-forummer osv, så derfor vil jeg nu høre på et sted med fokus på katte :slight_smile:

Blågård ville jeg vælge - der kommer en af mine købere - og jeg kender Erik fra hans virke på en anden klinik.

Jeg bruger Jagtvejens til både ildere og kat. Lone er som Ann K beskriver.
God til det daglige, og ikke bleg for at sende en videre hvis der kræves noget mere udstyr.
Og så er hun faktisk et rigtig dejligt menneske… :smiley:

Og vil så lige indskyde kan du køre til Husum - så kan du også køre 5 minutter længere til Skovlunde - og dem ville jeg til enhver tid vælge.

Jeg er med offentlig transport, så det det skal nemt at komme til. synes også at have hørt at de er ret dyre i skovlunde? Ikke at min mis ikke skal have den bedste behandling i verden :slight_smile:

Nope, Skovlunde har meget moderate neutraliseringspriser. Men det er bare at ringe og spørge hvad det koster.

Dyre, ikke min oplevelse. Men jeg ved de er hammerdygtige - det giver i den sidste ende en billigere slutpris - og en bedre oplevelse for både kat og ejer. aler af erfaring -. har brugt klinikken i tæt på 20 år.

Som ny katteejer og ingen præferencer havde overhovedet (havde haft den samme dyrlæge til vore hunde siden ruder konge var knægt som jeg var vant til at debattere ekstremt nørdede sygdomsemner med i alle afskygninger) valgte vi på anbefaling når det drejede sig om katte, at prøve Skovlunde Dyreklinik, da vi skulle have vores nye kat til alm. sundhedstjek og vacc. En regning på kr. 625,- var i den forbindelse yderst overkommelig, især med tanke på, at der er så meget personale ansat incl. flere dyrlæger, med hver deres speciale. Havde frygtet en noget dyrere regning. Kapacitet og specialister koster i en moderne klinik.

Men allerbedst var det som at komme hjem, til vores egen dyrlæge vi havde til hundene. Nærvær og rolig paratviden på mine tanker med det lille dyr, kom som skidt fra en spædekalv, også hvad hendes mentalitet angår. Der var tid til det hele, selvom det kun var en kort rutinemæssig konsultation. I mine øjne er dyrlægen udelukkende et spørgsmål om tillid, også selvom man forhåbentlig kun får brug for dem en gang årlig. Vi tog en chance udfra skrevne anbefalinger herinde og andre steder. Vi har jo så kun været der en gang, men det bliver ikke sidste gang, for han var meget lig vores gamle dyrlæge som virkelig er svær at erstatte i mine øjne.

Mvh
Yvonne

Af de nævnte klinikker, tror jeg ikke du går galt i byen hos nogen af dem.

Derfor synes jeg du skal finde ud af med dig selv, om du vil vælge efter prisen, efter “personen”, efter hvad klinikken kan som helhed, eller hvad du nu vil vælge efter.

Jeg bruger selv Skovlunde, fordi de har 4 dyrlæger, der alle er utrolig dygtige på hvert deres område.
De har røntgen, scanner, kan selv analysere alm blodprøver osv.
Derudover har de mange opdrættere som klienter - både hunde- og katte - og derfor er de nødt til at være opdateret på deres viden. Den viden har jeg gennem tiden sparet rigtig mange penge på, da min dyrlæge altid ved hvad “der er i omløb”.
En af de første gange jeg kom på klinikken for en del år tilbage, var min kat blevet syg efter en udstilling. Stig kiggede på katten og sagde “herpes” … men vi kan godt teste, hvis du vil. Han fortalte så, at efter pågældende udstilling havde han haft 3 forskellige klienter, der alle tre havde fået syge katte efter udstillingen.
Så jeg sparede pengene på testen :wink:

Endnu en årsag til, at jeg har valgt en lidt større klinik er, at der altid er en ledig tid hos en dyrlæge, hvis man har noget akut. Også selvom ens normale dyrlæge er syg, på kursus eller andet. Jeg er aldrig nogensinde blevet afvist, at de ikke har haft tid til mig.

Nej det kan man nemlig ikke… altså køre fem minutter længere… Der går ingen direkte bus, så man skal skifte… Og alt andet lige. så er det ikke mit ønskescenarie at skulle være tvunget ud i med en fx nykastreret kat!
Så til de almindelige daglige ting, så vil jeg til enhver tid vælge en dyrlæge, som andre kan anbefale og som ligger, så man kan nå frem med offentlig transport uden alt for megen bøvl…

(Ups… tjekkede lige… der går sørme en direkte bus fra Nørrebros Runddel til Skovlunde byvej… MEN - man skal jo altså lige frem til Runddelen først og det kan tage tid!)

Al transport afhænger altid af, hvor man bor og hvor man skal hen. Kun rejseplanen kan vise, hvor lang tid det tager.

Fx tager det faktisk lige så lang tid med offentlig transport fra mig til min mor, som det tager at gå - og det er ikke engang lyv. Hun bor på Amager, men al transport herfra er ind til byen, så jeg skal helt ind til city eller Christianshavn for at komme hjem til hende.
Derimod tager det ikke så lang tid, hvis jeg fx skal til Valby, Vanløse eller andet i den stil.

For jeg er helt enig i, at længere transporttid ikke er det ideelle, når man har syge katte :slight_smile:

Jeg kan gå til Jagtvejens, så det er jo helt klart nemmest. Stedet har af én eller an den grund aldrig tiltalt mig…udefra dog. Hun har åbenbart også særligt fokus på ildere, hvor én med lidt mere fokus på katte da ikke ville være dårligt :slight_smile:

Dog med en standard procedure som vaccine, chip og sterilisering skulle jeg måske tage derned, vil nemlig helst ikke ud på en længere bustur med bumlende fyldte busser, skift osv.

[QUOTE=Vanitas;666936]
Dog med en standard procedure som vaccine, chip og sterilisering skulle jeg måske tage derned, vil nemlig helst ikke ud på en længere bustur med bumlende fyldte busser, skift osv.[/QUOTE]

Jeg ville starte med at tage alle mulighederne på Rejseplanen.dk - så sorteres der sikkert automatisk en enkelt eller to fra :slight_smile:

Tja… nu er jeg kommet hos Jagtvejens i sådan ca 25 år, så man må vel sige, at jeg er ganske tilfreds :slight_smile: og jeg har aldrig haft en ilder :wink: Men jo - det er ikke et sted som har specialiseret sig i katte - det gør mig ikke så meget. Det væsentligste er at dyrlægen er lydhør, villig til at tænke ud af boksen og undersøge andre muligheder…

Skulle jeg skifte, ville jeg vælge Sallingvejs Dyreklinik i Vanløse - men den er vist ret vanskelig at komme til med det offentlige…