Hvilken Katterace skal vi vælge?

Hej. Vi har herhjemme besluttet at skulle have killing til vinter. Dette bliver vores 3. kat gennem årene. Vores 1 kat var en perser (pragtfuld) vores 2.kat var en huskat (skøn) nu er jeg så der hvor jeg ikke ved hvilken race jeg gerne vil have. Der findes jo sindssygt mange skønne katteracer. Jeg har kraftigt overvejet racen Kurilean Bobtail… Hvis jeg fortæller lidt om hvem familien består af og hvilke forhold vi har at tilbyde en ny kat, kunne det være nogle af jer kompetente kattemennesker kunne vejlede mig hen mod den rigtige race :wink: Familen består af 2 voksne og 2 børn (på 7 og 9 år) samt vores Bomuldshund Oskar (han er vant til vi har haft kat) Vi bor i et rækkehus kvarter, så kommende kat bliver udekat med egen indgang :wink: Vi ønsker os en race som af sind er imødekommende, nysgerrig, kælen, hengiven men også selvstændig. En kat der er robust af psyke, her tænker jeg på vores børn og mht hunden som er enormt nærgående/anmassende ( på den gode måde) han vil så gerne putte, lege mm med katten. Måske en masse uopnåelige krav fra min side, men så er det vel beskeden fra nogle af jer :wink: god weekend.

Hej og velkommen på forum. :velkommen:
Du skriver, at katten vil blive udekat, og jeg tror allerede der, at det indsnævrer dine muligheder for køb af stamtavlekat, da de fleste opdrættere ikke sælger til fritløb. Måske, at du/I har mulighed for at lave en kattevoliere i stedet for? Det ville i hvert fald højne chancerne. Ellers går vi jo snart ind i den, desværre, famøse “sommerhusperiode”, hvor Internaterne får rygende travlt med uønskede katte og killinger. Ved at vælge en internatskat (måske med et par år på bagen) får du/I også en kat, der er neutraliseret, vaccineret og øremærket.

Har sendt dig en pb.

Hej Maibrit.
min første kat var en ren Perserkat. Han havde det mest fantastiske katteliv :slight_smile: måske indskrænkes mine muligheder, men tror ikke det bliver helt umuligt. Min anden kat var som skrevet en huskat og fra Inges kattehjem. Vi var sindssygt heldige med hende og tror ikke at det er muligt at kunne lykkes lige så godt igen. Derfor ønsker vi os killing .

En Kurilian Bobtail går du ikke galt med :slight_smile: Jeg har verdens bedste herhjemme - han er bedste ven med hunden, der er ny og voldsomt anmassende, og han går bare under dens mave. Han er venligheden selv, følger en som en lille bulldog og elsker at putte og nusse. Han snakker gerne med en, men er en rolig og pragmatisk kat, der lever et tilbagelænet liv med mindre du tager noget legetøj, så vil han altid gerne lege. Han er simpelthen umulig ikke at elske. Han kræver kun en ting - det er, at du løfter han og nusser ham et par gange dagligt, ellers bliver han trist :slight_smile:

pelsen er nem og han ligger på ryggen og elsker det. Han elsker børn og kan let håndteres af alle. Hvis han bliver bange så siger han miiii men kradser ikke. Han kan nappe en, men det er kærligt ment, og siger man avs, så stopper han og slikker i stedet.

De fås også i en korthåret udgave.

Jeg ved ikke om nogle vil sælge til fritløb men Toulouse som sådan ville dog gå hen til alle hunde, og derfor ville det ikke være forsvarligt. Og så er der jo bilerne. Han gider dog ikke gå ret meget, og nogle gange har vi gået sammen ude sammen med hans hund, og der bliver han bare hos os. Han savner overhovedet ikke at komme ud. Han er luddoven :slight_smile: Jeg ville få to og have dem inde - måske en bobtail og en huskat. Samme køn og neutraliserede.

Kurilean Bobtail er en god beskrivelse af det du søger. det er ikke en race, der har territorium og den holder sig lige rundt om huset og kommer når man kalder.

Vi har solgt enkelte til friløb, men det afhænger helt af hvor du bor.

Hej. Tak for jeres fine beskrivelser. Er nu helt sikker på at jeg er helt solgt til denne race :slight_smile: Jeanette, vi bor nede af lukket privat vej i rækkehus område. Ingen store veje i nærheden. Stort set kun børnefamilier, dvs bilerne kører langsomt :slight_smile: (Bagsværd, på Sjælland) kunne godt fristes til at være fræk og spørge om jeg evt måtte besøge dig en dag hen over sommeren?? Vores tanke var en killing i løbet af vinteren, således at den var inde og vi fik opbygget et forhold og derefter stille og roligt lukkes ud til foråret. Lyder det som en ok plan for en killing? Hilsen Laura