Har I aftaler, testamente eller andet på jeres dyr, hvis der skulle ske jer noget akut?
Jeg har aftaler med mennesker, som jeg stoler på. Det giver mig en stor ro. Det er måske ikke det nemmeste at spørge folk om, men vi ved jo ikke, hvornår vi skal herfra. Jeg står også selv som aftager for venners dyr, hvis der sker dem noget. Det som vi har gjort er, at vi på skrift har forfattet, hvem man skal kontakte omkring dyrene. Herefter må denne person afgøre, hvad de skal.
Hmmm… Har faktisk ikke overvejet sådan noget…
Min første tanke er, at der vil være den anden af os - men vi ku jo self ryge samtidigt :S
Jeg ved min mor ville tage sig af dem, hvis der skete mig noget. - Som jeg snakkede med hende om for ikke så lang tid siden, så tror jeg det bedste for fx. Amidale ville være aflivning.
Men jeg burde nok om nogle få 110% styr på det!
100% styr på alle misser i fald jeg skulle skride i svinget 
Sugieh skal med mig, de andre to ryger i pleje til de enten omplaceres eller bare bliver i plejen 
Det har jeg haft helt styr på i…de sidste 30 år…
Enhver kat der bor i mit hjem, bliver aflivet herhjemme, når jeg dør.
tanken har jeg da haft flere gange, men fra tanke til handling er der åbentbart langt, måske fordi jeg ved at skulle jeg drage til himmels er tonya der jo til at tage sig af misserne og skulle det ske at vi begge flyver op i skyerne så ved min mor godt hvad der skal gøres, trixie skal osse have et sæt vinger, da hun ikke vil kunne trives uden mig, gaia og ional vil min mor nok tage sig af.
men man burde vel skrive alt sådan noget ned og ha liggende sammen med alle ens papirer
det er faktisk ret tankevækkende
Jeps, mine katte er der helt styr på hvis der skulle ske mig noget… det står pænt i mit testamente, som jeg lavede dagen efter jeg blev 18… Det er så blevet revideret lidt her for nogle år siden - men dyrene er der 100% styr på…
Nej det har jeg ikke og nej det gør jeg heller ikke. Det er noget jeg har tænkt over med mine børn men ikke kattene der er forskel på dette i min verden i øvrigt er jeg sikker på at enten ville de blive lagt til at sove af min familie eller de ville blive optaget i min brors familie . …men ikke noget jeg er bekymret over
Ja, her er der styr på det - skulle jeg falde død om i nær fremtid - bliver Silke lagt til at sove.
Hun er 14 år lige om lidt - og hun skal ikke omplaceres.
Naturligvis er der forskel på katte og børn - men det synes jeg ærlig talt er lidt skørt at sammenligne med…
Tja, det er det måske nok men det spørgsmål har jeg fået netop omkring mine børn et par gange og det synes jeg er mere relevant, men nu er mine katte heller ikke så specielle med meget specielle behov, så jeg vil mene, at de kan indordne sig i rigtig mange familier. Hvis jeg nu havde nogle katte med store behov, så havde jeg nok tænkt mere over det, så det er skam ikke for at forklejne spørgsmålet.
Ja. jeg har gennemksnakket det med min eneste søn + skrevet et " testamente"
Min bedste ven Burmeser Oline ( nu 14år skal aflives) 
De 4 andre skal aftales med min veninde/opdrætter men jeg har skrevet, at hvis de skal omplaceres skal de ud 2 og 2, ellers aflives 
Cats og Conni
Både Claus og jeg har et kort, fra kattensværn i pungen, hvori der står at vores veninde og faste kattepasser, skal kontaktes omkring kattene, hvis der skulle ske noget.
Hun har som den eneste ud over os og viceværterne en nøgle til lejligheden og kender pasnings rutinen på de to:)
Må indrømme at jeg ikke har overvejet hvad der skulle ske, hvis nu Claus og jeg skulle ryge på samme tid… Men jeg er sikker på at vores familie og veninde nok skulle gøre hvad de kan for at kattene fortsat har det godt og ikke ville blive skilt ad!
Ja, vi har styr på det… har gennem årene løbende lavet et “dyretestamente”, sådan at det altid er opdateret mht hvilke dyr vi har og hvad man bør/skal gøre med dem.
I testamentet er der henvisninger til de forskellige kattes opdrættere, der så forhåbentligt er i stand til at følge vores ønsker…
Eneste undtagelse er for Nanna, hvor der er en navngiven person, som vi ønsker skal have hende…
I vores almindelige testamente er der desuden afsat et beløb, der skal udbetales til vores dyrs forskellige CareTakers, så atr disse så vidt muligt ikke får udgifter ved at tage vores dyr ind…
Hmm, jeg har faktisk aldrig skænket det en tanke. Umiddelbart håber jeg da at manden og ungerne er tilbage og så er det jo oplagt, men det kan da godt være man lige skulle sætte lidt tanker i gang hvis vi ryger samtidigt.
jeg har for mange år siden skrevet “min sidste vilje” og her står der bl.a. også at er jeg den sidste af os to der er tilbage, så skal mine dyr lægges til at sove. Jeg har også talt med min søster om det en gang, og ved, at er det muligt, vil hun tage dem, men ellers er det altså aflivning for dem. Men forhåbentlig sker det jo ikke foreløbig, så det er ikke noget jeg tænker over ret tit.
Skulle der ske mig noget, tror jeg min mor ville lægge Nuller til at sove… Min mor bor et sted hvor man ikke må ha dyr nemlig, og jeg tror hun ville have meget svært ved at skulle finde et nyt hjem til Nuller, da hun aldrig ville kunne forestille sig at nogen kunne tag sig ligeså godt a hende som jeg… Desuden ville Nuller jo være det eneste levende min mor ville ha tilbage af mig, så tror simpelthen ikke hun kunne omplacere hende…
Måske hun ligefrem ville finde en ny lejlighed hvor hun måtte ha hende… 
Hun ved at Nuller betyder alt for mig, så tror egentlig godt hun kunne finde på at flytte…
[QUOTE=Lonse;1162904]Både Claus og jeg har et kort, fra kattensværn i pungen, hvori der står at vores veninde og faste kattepasser, skal kontaktes omkring kattene, hvis der skulle ske noget.
Hun har som den eneste ud over os og viceværterne en nøgle til lejligheden og kender pasnings rutinen på de to:)
[/QUOTE]
Sikke en god ide! Sådan et kort må min kæreste og jeg også ha’ fat i.
Jeg har ikke skrevet et “officielt dokument”/testamente endnu, men jeg har skrevet mine ønsker ned, og informeret kæreste og nær familie om mine ønsker. Men jeg må hellere få gjort det officielt og juridisk gældende.
Heldigvis er vi to herhjemme, og hvis jeg skulle dø, er jeg mere end tryg ved at efterlade mine to guldklumper i min kærestes varetægt. Jeg ønsker at hele min opsparing (ikke at den er særligt imponerende endnu), skal gå til at sikre kattene resten af deres dage, og eventuelt overskud skal gå til velgørenhed.
Hvilken har jeg ikke lagt mig fast på endnu, men skulle det blive relevant, kender min kæreste mig godt nok til selv at kunne vurdere, hvad et eventuelt rest-beløb skulle gå til.
Hvis vi begge to skulle dø uventet … det er straks værre. Jeg burde få nogle faste aftaler i stand! Jeg ved, at min familie ved, at kattene er mit hjerteblod, og jeg ved, at de ved, at jeg ville forsøge at hjemsøge dem resten af deres dage og videre ind i et eventuelt efterliv, hvis de ikke gav mine guldklumper det liv, de fortjener. 
Men det ville være et gamble trods alt, og jeg gambler ikke med mine pigers liv og fremtid. Tak lenschow for påmindelsen om at få helt styr på, hvad der skal ske, skulle både min kæreste og jeg dø “før tid”. 