Hvis det værste sker

Jeg har i noget tid tænkt over, hvad man egentlig gør, hvis det værste sker og en avlspige mister alle killinger af den ene eller anden årsag?

Fra andre arter ved jeg, at moren leder og søger og går i en dyb sorgproces - sker dette også ved katte?

Hvad gør man rent praktisk med mælken osv for at hjælpe hunkatten over tabet fysisk?

Og hvad med psykisk?

Alle håber jo det aldrig sker, men som vi ved, så sker det med mellemrum. De andre arter jeg har set det ske for udviste alt fra ingen ting til små-stereotyp adfærd (legetøj blev forvekslet med unger, vogtet og passet, dyret gik i samme cirkel i sin kurv/fødekasse/boks og dækkede unger (som var fiktive) af og lå som om de fik mælk osv osv - virkelig grimme ting at se i en situation, hvor man som ejer er meget magtesløs)

Er løsningen moderløse killinger eller at tage killinger ind fra et andet kuld med mange i og lægge til? Og er det ikke sygdoms-risikofyldt at udveksle unger på den måde?

Måske har katte ikke disse reaktioner?

Jeg har for meget tid - og tænker for meget - klart. Men jeg vil gerne vide mere om, hvad jeg gør, hvis det værste sker…

MVH Helle

Der er masser af tråde om dette emne, prøv at søge lidt på det :slight_smile:

Er der? Så må jeg lede lidt - synes aldrig jeg har set et emne kun om det, men ser heller ikke alle tråde.

Takker:-)

:kryds::kryds::kryds:

Er det trods ikke riiimeligt sjældent, at den slags rædsler forekommer ???

:hjerte:

Jeg kender ikke statistikken på det, men det kan ske, og det er nok for mig. Det er for mig for sent at stå med en mormis og så først skulle søge viden om det - så hellere være klædt på.

Håber det er sjældent

KH

Helle, situationen vil aldrig være ens fra gang til gang - og katte er dyr, så det er ikke til at forudse, hvordan din hunkat vil reagere.

Det bedste du kan gøre er da at følge med i tråde, hvor opdrættere mister kuld - ikke kun i dette forum, men også andre steder, hvor der netop er mange opdrættere.

Men få hende nu lige parret først :wink:

Tak Vivi - og enig:-) Jeg er lidt nervøs for om de leder og søger som de andre dyr jeg har set. Mit håb er, at katte er mere robuste på det punkt og “bare” går i løb igen.

Jeg ved godt jeg er i fremtiden her, men jeg gad godt vide, hvilke tegn andre har set om nogle.

Synes ikke der står om det i de tråde jeg kan finde…

KH

Helle jeg synes det er ofte at du søger nogle endegyldige facitlister …Og det tror jeg ikke findes, det er jo individer med forskelligeheder vi taler om.

Jeg kan godt huske da jeg lige havde fået min første avlskat, jeg ville vide ALT !! …Min stakkels mentor har godt nok lagt øre til mange spørgsmål, og især nok til mange tåbelige spørgsmål fra mig. Nu har jeg omsider indset at ikke to hændelser er nøjagtig ens, og ikke to katte opfører sig nøjagtig ens.

Jeg har heldigvis aldrig mistet en killing, og endnu heldigere ikke mistet et helt kuld, og jeg tror det er meget forskelligt hvordan en mormis tackler disse ting. Hvis det er en normal fødsel, vil de fleste katte sikkert føle savn, men hvis kuldet mistes i forbindelse med kejsersnit, så tror jeg ikke en mormis vil sørge.

Du får lige et pluk af mine erfaringer:

En hunkat er ligeglad, hvis en killing eller alle killingerne er dødfødte, og der lægges ikke mælk ned, hvis de alle er døde.
Dog vil hun sikkert være en god amme for andre killinger, som hun vil betragte som sine egne, men for hendes skyld er det ikke et “must” at få erstatningskillinger.

Hunkattens moderfølelse opstår først under selve fødslen og ikke før, og derfor kan det være svært at få en især førstegangsfødende kat til at tage sig af sine killinger, hvis de er taget ved kejsersnit.
(Hvordan man kan få hende til det, er en anden snak).

Dør en killing i et kuld, skubber hun den selv til side, når den er blevet kold.
Derfor får jeg altid en killing, der af en eller anden grund skal aflives, aflivet af dyrlægen her hjemme, og lige så snart den har fået indsprøjtningen, lægges den tilbage i fødekassen.
Fjerner man den derimod, mens den lever, vil hun lede og kalde.

Dahlia var ligeglad, da hun mistede sit kuld, og hun lagde heller ikke mælk ned, jeg flaskede den lille i de 2 døgn han levede

[quote=Alice;302305]Helle jeg synes det er ofte at du søger nogle endegyldige facitlister …Og det tror jeg ikke findes, det er jo individer med forskelligeheder vi taler om.

Jeg kan godt huske da jeg lige havde fået min første avlskat, jeg ville vide ALT !! …Min stakkels mentor har godt nok lagt øre til mange spørgsmål, og især nok til mange tåbelige spørgsmål fra mig. Nu har jeg omsider indset at ikke to hændelser er nøjagtig ens, og ikke to katte opfører sig nøjagtig ens.

Jeg har heldigvis aldrig mistet en killing, og endnu heldigere ikke mistet et helt kuld, og jeg tror det er meget forskelligt hvordan en mormis tackler disse ting. Hvis det er en normal fødsel, vil de fleste katte sikkert føle savn, men hvis kuldet mistes i forbindelse med kejsersnit, så tror jeg ikke en mormis vil sørge.[/quote]

Naturligvis er folks erfaringer forskellige - jeg søger ikke et endegyldigt svar:) Blot folks erfaringer om emnet.

MVH