Jeg skal ha killing sat sammen med 3 andre katte. Og kom til at tænke på om jeg kan lade killingen alene med de 3 store om natten eller om jeg skal tage den med i soveværelset. Eller skal jeg måske rykke ind på sofaen de første nætter.
Kattene har normalt ikke adgang til soveværelset.
Min erfaring med dyr er at det du ikke vil tillade generelt skal du heller ikke tillade undtagelsesvis, for det begreb forstår dyr ikke!
Så jeg vil forslå en tur på gulvet sammen med killingen. Er der evt. et trejde rum hvor de andre katte kan tilbringe natten, således at killingen få helt ro. Du sover jo indimellem og ja det gør dine katte måske ikke lige hele natten igennem.
Jeg vil sige, at det svinger fra den ene kat til den anden. Det er ikke til at sige, før killingen er der. Rumle flyttede f.eks. ind kl. 20 om aftenen og han sov sammen med alle de andre fra nat 1. Og så havde vi en omplaceringskat, som vi ikke kunne lade være alene sammen med de øvrige i i hvertfald den første uge. Det hjalp dog, da vi “sov” en nat i stuen sammen med dem. Sov er så meget sagt, for vi blev vækket konstant
Jeg håber, at din sammenføring må blive én af de meget nemme.
Jeg ville selv vælge at tage den nye med ind i soveværelset eller et værelse han kan få som “sit” område han kan trække sig tilbage til. Det gør det lettere for ham at han først skal vænne sig til de nye omgivelser i små doser, både syns og duftmæssigt, og have et sted hvor han har ro til at spise og sove. Katte og killinger er sarte overfor stress og jo mere tryghed fra start jo bedre og mindre risiko for et immunforsvar der dykker.
Marina
Nye katte her i huset sover sammen med mig de første dage indtil de selv giver udtryk for, at de ikke længere gider, at være lukket inde sammen med mig men hellere vil ud til de andre…med Tupac tog det 2 dage og med Findus var det vist 5…jeg gør det på den måde for, at begge lejre kan få fred i perioder og fordi jeg gerne vil skabe et bånd mellem den nye kat og mig…det har virket fint herhjemme men jeg er sikker på, at der er mange andre ligeså effektive måder at gøre det på…
Jeg vil tage den med i soveværelset (det er den eneste mulighed) de første nætter. Så kan de store også få noget fred og ro.
Hvis ellers sammenføringen er gået super - så sover jeg sammen med misling og de andre katte på sofaen den første nat - og længere tid plejer der ikke være behov for
Nu har jeg kun en gang sammenført killing med voksen kat og der tog vi begge med ind i soveværelset…den gamle var fornærmet men det gik hurtig over
Senere har jeg så sammenført voksne på samme måde og de fandt hurtig deres egen plads i soveværelset…og uden ballade…
Vi har aldrig praktiseret at skille kattene ad.
Den nye bliver sat midt på stuegulvet hvor kassen bliver lukket op, og så kører det bare der-ud-af. . både om dagen (når de er alene) og om natten (vi har åbent til soveværelset).
De lærer det på den hårde måde (måske), men vi har aldrig haft noget støj el. problemer med det.
En killing er meget højt rangeret i hierakiet (for ikke at sige øverst) og har som regel ingen problemer med at blive optaget i gruppen -forelsket
Med en ny voksen er det en helt anden sag med integrationen. . . . -uha
Det er faktisk en nøjagtig beskrivelse af hvordan vi gør…også med voksne katte og det har fungeret rigtig fin… Men det er måske fordi mine misser er nogle rigtig englebasser -engel
Njord var med i soveværelset i nat og det gik fint. Efter en time hvor han kørte rundt på mig faldt vi begge i søvn.
I morges da vi stod op lå de 3 andre katte og ventede uden for døren, det plejer de ellers aldrig at gøre.
Som sammenføringen går nu bliver det nok ikke mange nætter han skal sove inde hos mig.