Hvor skulle din aske strøes ud?

Hvis du skulle brændes og din aske skulle strøs ud et sted, hvor skulle det så være og hvem ville du overlade opgaven til?

Jeg sidder og skal planlægge min begravelse (jeg er ikke døende mig bekendt, men jeg er meldt ud af Folkekirken og vil gerne gøre min sidste fest til en rigtig god fest for de deltagende.-)) og har besluttet at blive brændt, da det er billigst.

Jeg kan bare ikke beslutte, hvad der skal ske med asken, så jeg tænkte, at nogle måske kunne inspirere mig:-)

Håber ikke nogen føler sig stødt af sådan en tråd. Vi skal jo alle dø - vi ved bare ikke hvornår - og jeg vil så gerne, at der bliver grinet til min sidste fest og festet i min ånd. Det er derfor jeg ønsker at planlægge det.

MVH Helle

Over Esrum å… tak :slight_smile: af min nærmeste familie

Nåhr de kan bare smide det i skralderen, hvis det er. :slight_smile:

Nu er det så ikke så meget et spørgsmål om hvor man gerne vil ha’ asken spredt ud, men mere at finde nogen der er villige til at begå den lovovertrædelse det er at sprede asken ud andre steder end der hvor det er tilladt…nemlig over havet.

Og i dag er det sådan, at man ikke bare kan få urnen udleveret som tidligere…enten leveres den på den kirkegård det er meningen den skal nedsættes, eller også skal ønsket være skrevet ned, at asken skal spredes på åbent hav…

hvis det var muligt skulle min aske bare spredes ud i luften, så jeg blev delt ud over et stort område.

ggg jeg havde lidt diskussioner med mine unger om netop det, de uopdragne rødder gad ikke at leje et fly og sprede mig over Ayers Rock, de ville heller ikke gå op til Skat og kaste mig i hovedet på dem, så lige nu står det lidt åbent, men min datter har sagt at hvis jeg vælger et urnegravsted så vil hun finde en flot sten og få mit mellemnavn sat på :thumbup::thumbup:

I havet ved min fødeby :slight_smile:

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med både min krop og min aske, når jeg er død.

Skulle jeg gøre noget - engang med tiden - ville det være at lave en lille bog med en masse billeder og små historier om mig selv og mit liv. Det synes jeg selv ville være en god gave til de efterladte, der så kan mindes mig og ikke en håndfuld aske eller en gravplads.
Selv besøger jeg aldrig gravsteder, men mindes bedst i situationer, hvor jeg af en eller anden årsag tænker tilbage på de kære jeg har mistet.

Så kunne vi alle indånde Johnny :S

Det er enkelt. Jeg vil gerne kastes ud fra molen i Vorupør - altså i aske tilstand :tihi: Hvis jeg dør før Henning skal han gøre det (hvis han vil) og ellers skal det være et andet familiemedlem.
Jeg har det lidt svært med kirkegårde - bryder mig egentlig ikke om at være der - for der er for mange døde… Kæft det lyder noller men ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det… MEN det giver mig myrekryb. Kommer stort set ALDRIG på en kirkegård da det gør mig mere ked af det end positiv stemt, og derfor har jeg heller ikke lyst til at ligge der når jeg er væk. Så ud i Vesterhavet med mig :smiley:

I min have under en smuk Herritage-rose, som nogle af mine atomer så ville blive en del af…

[quote=Vivi_Fletcher;259441]Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med både min krop og min aske, når jeg er død.

Skulle jeg gøre noget - engang med tiden - ville det være at lave en lille bog med en masse billeder og små historier om mig selv og mit liv. Det synes jeg selv ville være en god gave til de efterladte, der så kan mindes mig og ikke en håndfuld aske eller en gravplads.
Selv besøger jeg aldrig gravsteder, men mindes bedst i situationer, hvor jeg af en eller anden årsag tænker tilbage på de kære jeg har mistet.[/quote]

Sådan en bog har jeg gang i :slight_smile: med lidt om hverdagen, de vittigheder jeg falder over som jeg synes er gode, små ting om kattene og om ungerne fra de var små, det er faktisk lidt hyggeligt at sidde og skrive noget som man ved får ungerne til at smile/grine, osse selv om jeg ved at de igen vil konstantere at deres mor er/var bindegal :klapper:

Det er heller ikke lovligt desværre…det skal ske fra en båd (fra flyver er ikke tilladt) og mindst 200 meter fra land…

I havet her, hvor jeg boede som barn (på Island)

Jeg er fuldstændig ligeglad. Det må være op til min familie på tidspunktet hvad de ønsker der skal ske med mig. Vil de gøre det over havet er de velkomne, vil de hellere have et gravsted til min aske er det også fint…

Ingen steder. Regner med at blive brændt og så blive puttet i en græsplæne på kirkengården med en gravsten med mit navn som min farmor, og 2 farbrødre er

Hvad nu hvis molen er 300 meter?? :tihi:

Så må du få familien til at binde en båd til molen og træde ud i den når de spreder asken :slight_smile:

[quote=Vivi_Fletcher;259441]Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med både min krop og min aske, når jeg er død.

Skulle jeg gøre noget - engang med tiden - ville det være at lave en lille bog med en masse billeder og små historier om mig selv og mit liv. Det synes jeg selv ville være en god gave til de efterladte, der så kan mindes mig og ikke en håndfuld aske eller en gravplads.
Selv besøger jeg aldrig gravsteder, men mindes bedst i situationer, hvor jeg af en eller anden årsag tænker tilbage på de kære jeg har mistet.[/quote]

Jeg er også ved at lave sådan en bog lidt a la det, jeg har købt sidenre inde på http://uniquebook.com/ jeg har samme sted også købt en slags barnets bog til min datter, som hun kan hjælpe med at udfylde når hun bliver ældre :slight_smile:

Jeg vil gerne begraves… ikke fordi jeg ikke kunne synes at det ville være dejligt at blive spredt ud i hele verden, men jeg drømmer om at kunne komme til at sove ved siden af Patrick hver nat resten af mit liv…

For mig ville det derfor være naturligt at blive begravet. Jeg vil gerne hvile ved siden af den person som jeg siger ja til at dele resten af mit liv sammen med…
Jeg tror på at den dag jeg dør vil jeg komme til en anden verden, hvor jeg vil vente på de personer som jeg har holdt af. Derfor betyder det intet for mig hvor min krop ligger, men den skal ligge på en kirkegård, da jeg holder meget af den historie der er bag enhver gravsten og hvert et navn. Patrick og mig har bestemt os for at vores gravsten skal symbolisere os.