Jeg har en, som er int i en af mine killinger. Men jeg har bare ikke en god mavefornemmelse med hende…:? Ja det lyder underligt. Men hun virker lidt som en forvildet ung teenager, som lige har fået lejlighed. Ja der er lidt flere ting som spiller ind. Men min mavefornemmelse er ikke helt ok. Men hvordan plejer I at afvise folk? Er jeg for sippet? Jeg vil meget hellere selv beholde en killing, end at sende den ud til noget, som jeg ikke føler mig tryg ved.
Når jeg skal sælge killinger starter jeg en dialog med min køber. Gør dem opmærksom på at jeg vil spørge en del, fordi det er vigtigt for mig mine killinger får det rigtige hjem. Viser det sig så at min mavefornemmelse er skidt, fortæller jeg køberen, at jeg synes de skal se efter en kat et andet sted, da jeg ikke mener mine killinger vil passe til deres behov, livsstil, eller hvad det nu handler om.
Det afstedkommer af og til et rør der smækkes på, men så har jeg jo valgt rigtigt 
Altså da jeg blev afvist, snakkede vi længe, og stille og roligt. Og samtalen forsatte også pænt bagefter.
Tror bare, hvis man er høflig og siger det som det er. At man ikke helt tror det er den bedste løsning for katten. Men at man skal være velkommen til at “prøve” igen senere. Så synes jeg det er helt iorden.
Hvis jeg derimod bare havde fået afvide. Det går ikke, du kan ikke købe katten, jeg synes du er for ung. Osv. osv. Kunne det havde været en anden sag. Vær lidt høflig og sig det som det er, din mave fornemmelse siger at det ikke er det rette hjem for katten. Men at hun skal være velkommen til at prøve lidt senere.
Jeg vil i hvert fald ikke anbefale dig, at gøre som en opdrætter gjorde overfor mig, da jeg som 18-årig ville anskaffe mig en Maine Coon-kastrat. Opdrætter cuttede forbindelsen både via e-mail, SMS og opkald, da jeg havde angivet min alder, og jeg fik aldrig en årsag på afvisning. Jeg synes i hvert fald at køber burde få en eller anden form for svar på hvorfor man bliver “afvist”.
Jeg synes du skal fortælle hende, at din mavefornemmelse bare ikke er god, og at dine killinger har brug for faste rammer og stabilitet.
Spørger høftligt ind til hvad køber søger og ender med at orientere om at netop sådan en killing har jeg ikke.
Sætter nogle gange prisen så højt at de formodes at ville nægte at betale sååå meget. Den virker dog ikke altid det gør den anden derimod.
Som oftest bliver vi enige om, at de egt søger killing af en helt anden race eller iaf fra et andet sted. Som oftest drejer det sig om fritløb eller ej - eller alderen på børnene - eller at katten er neutraliseret. Mine spm til interessenten går meget ofte ud på, at de skal tænke over, hvad de egt ønsker sig af en kat - på den måde kan jeg bedre guide dem i retning mod den rigtige kat eller race.
Jeg besvarer alle henvendelser høfligt og venligt - nogle gange gemmer der sig rigtigt gode hjem bag de mest klodsede henvendelser. Hvordan skal folk udenfor vores “indspiste” racekatteverden ane, hvordan vi foretrækker, at de henvender sig?
Jeg bruger sjældent den med at sætte prisen højt, da det ikke er prisen, det kommer an på, når mine katte/killinger søger nyt hjem. Jeg vil gerne gøre mit bedste for at give racekatteopdrættere et godt ry - interessenters henvendelse til mig er ofte deres første møde med racekatteverdenen - de skal ikke få indtryk af pengegriske opdrættere, der tjener kassen på deres killinger (den holdning florerer vist i overflod allerede!).
Da jeg skulle købe min kat, var der et par stykker der indledte samtalen (over telefonen) med at sige, hvis du er under 30 år, så kan du ikke købe katten. En anden sagde så under 25 år. Nu er jeg jo lidt ældre, men syntes faktisk det var en meget fin udmelding…
Ifølge opdrætterene ville de hellere miste en kunde end at få en dårlig kunde. Begge havde dårlige erfaringer med helt unge der havde købt kat, så der satte de altså foden i.
Synes HELT KLART du skal følge din mavefornemmelse. Os der køber går jo også efter mavefornemmelsen. Katten skal føles rigtig, opdrætter skal føles rigtig osv.
Synes sjældent ens mavefornemmelse fejler.
Hvad du vil give som grund er jo underordnet. Om katten er’ reserveret/solgt’ eller andet er jo lige meget, bare hun ikke får katten.
Hvis jeg har noget konkret, giver jeg det som begrundelsen - og ellers ville jeg nok bare sige det som det er, at mavefornemmelsen ikke er i orden.
Hellere 2 minutters ubehagelig samtale end flere års bekymring efterfølgende.
Hun hedder vel ikke tilfældigvis Gitte og bor omkring Århus???