Tossyfar - jeg vil lige give dig dette link: Kattehandel og henvise særligt til artiklerne under “Avl og Opdræt”. Måske vil det få dig til at tænke dig om en ekstra gang 
Jeg tror mange af os har prøvet at sidde med de tanker, som du har nu. Man vil gerne have et kuld killinger ene og alene fordi det kunne være hyggeligt, og fordi ens kat selvfølgelig er den dejligste i verden. Nogle vælger bare at kaste sig hovedløst ud i det, imens andre begynder at sætte sig lidt mere ind i hvad opdræt (det at få killinger) indebærer, inden de sætter planen i værk.
For mange handler opdræt ikke bare om kærligheden til deres egen kat, men om kærlighed til racen. Jeg tror, det er det, der lige nu gør forskellen på dig og “os”. Du er ikke nået “så langt” i dine tanker omkring avl. Og du har faktisk heller ikke helt forstået hvad en racekat er. Måske derfor er det svært for dig at have respekt for den :øhmm:
Du må dog have valgt din egen racekat af en grund 
Og nogen har så været så “flinke” at lave det avlsarbejde, der skal til for at du kunne få lige netop den kat, du ønskede dig 
En kat, der med sine særlige egenskaber adskiller sig fra alle de andre racer og tilsyneladende tilfredsstiller et behov hos dig. Ellers ville du vel ikke have den?
Ikke desto mindre påstår du at der ligger en nazistisk tankegang til grund for racekatteopdræt :øhmm: Den samme tankegang ligger vel så også til grund for at eje en racekat - eller hvordan?
Har du tænkt over, at vi uden den racerne avl slet ikke ville have alle vores skønne racer længere? De racer, som er opstået naturligt forskellige steder i verden, ville været gået tabt, hvis ingen havde interesseret sig for at bevare dem. Det samme er i øvrigt ved at ske for vores egen dejlige nordiske huskat, fordi racer fra forskellige dele af verden nu render frit og blander sig med den. Det er uundgåeligt, men uendeligt trist.
Men måske skal vi bare stille os tilfredse med kun at have katte med blandede og uforudsigelige egenskaber, for en kat er vel en kat, - om den er stor, lille, korthået, langhåret, aktiv og snakkende eller mere stilfærdig, - og den er vel ligeglad med hvordan den ser ud og gebærder sig? Er der nogen som helst fornuft i at man kan vælge en kat, man synes er smuk eller en kat med et sindelag, der passer til ens eget? Har katten mon nogen glæde af det?
Personligt er jeg glad for at opdrætterne har givet mig muligheden for i dag at have burmesere. Det er en fantastisk race med sin fine glatte pels, sine smukke gyldne øjne, sin lille muskuløse krop, sin hurtighed, sin intelligens og sit meget sociale sind. Jeg nyder at dele hjem med de små vidundere 
Jeg har respekt for racen og for dens ophav. Og jeg har i særdeleshed respekt for de opdrættere, der har lavet (og laver) arbejdet. Derfor bliver jeg trist hver gang jeg ser eksempler, hvor racen bevidst blandes med en anden, for hvad er dog formålet? Er den ikke god nok som den er? Jeg håber, du vil tænke lidt over det og revurdere dine kommentarer omkring racerenhed.
