Hvordan skælder du ud?

Hvordan skælder du for alvor ud?

Hvis der virkelig er sket noget du er rødglødende over og som de skal vide bare IKKE på nogen måde er i orden?

Jeg er STIK hamrende tosset lige nu!

Igår fandt jeg min hovedpude skambidt og store lunser var flået af - vi taler her om en TEMPUR hovedpude til freaking 700 kr!!!

Igår kunne jeg ikke skælde nogen ud for jeg tog ikke nogen i at gøre det. Jeg fjernede klumper og pakkede de sølle rester ind i pudevåret som “synderen” havde flået af.

Idag går jeg så forbi soveværelset - DEEP!!! Han har flået pudevåret af igen og sidder og river og flår i puden. Jeg brøler af mine lungers fulde kraft og råber “nej” og “føj” og “hvor er jeg gal på dig” og videre i den dur, samler ham op og “bider” ham i øret - som jeg har fået at vide at kattemor gør med killinger når de virkelig tråder i spinaten.

Da han piver og brokker sig sætter jeg ham ned med endnu en omgang “nej/føj/hvor er jeg gal på dig”.

Hvordan pokker undgår jeg den her meget dårlige sti han er kommet ind på? idag havde han flået pudevåret i stykker for at komme ind til hovedpuden. Så nu har jeg ingen pude, og er et pudevår fattigere.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, om jeg har skældt “rigtigt” ud, eller om jeg har gjort alting forkert.

NU sidder jeg bare og er ked af det. Ked af at han har ødelagt mine ting, men også ked af at jeg råbte og “bed” ham i øret - han er en killing for pokker - og fatter sikkert ikke en skid af hvad der skete og hvorfor jeg blev så sur.

Øv…jeg synes bare det hele er dumt lige nu…

Øv kan godt forstå at du er ked af det og gal :frowning: Har selv samme pude og jeg eeeeeeeelsker min pude :smiley:
Jeg tror uden at vide det overhovedet at, det er med killinger som små børn. Da de ikke kan forstå hvad man skælder ud over, er det bedre at få de ting gemt af vejen.
Jeg ville nok vælge at putte min pude ind i skabet i en periode indtil Deep har glemt alt om hvor dejligt og sjovt det er at bide den i stykker.

Jeg bider aldrig mine katte i øret - og jeg har heller aldrig set kattemor gøre det ved sine killinger.
Jeg bruger nej eller fy - i en bestemt tone, men det virker jo kun, når man er der.

Det bedste og mest effektive er at fjerne muligheden, altså hovedpuden.
Luk døren til soveværelset eller fjern hovedpuden.

Eller alternativt: Læg dobbelt pudebetræk på “forskudt” af hinanden.

[quote=SineGry;339837]Øv kan godt forstå at du er ked af det og gal :frowning: Har selv samme pude og jeg eeeeeeeelsker min pude :smiley:
Jeg tror uden at vide det overhovedet at, det er med killinger som små børn. Da de ikke kan forstå hvad man skælder ud over, er det bedre at få de ting gemt af vejen.
Jeg ville nok vælge at putte min pude ind i skabet i en periode indtil Deep har glemt alt om hvor dejligt og sjovt det er at bide den i stykker.[/quote]

Well det er der heller ingen fare for pt. Efter anden omgang i Deeps klør kunne jeg ikke redde den, så jeg måtte smide den ud.

Det var meget meget bittert. ØV! Har lige været inde og fiske mislingen ud af vindueskarmen og få mig en nussetur med ham og sige undskyld for at jeg er en dum *ælling en gang i mellem.

Så spandt han og slikkede mig i nakken og gned kinder med mig, så jeg tror jeg er tilgivet. Men æv. ævævæv.

Jeg NÆGTER at tro, at katte/killinger ødelægger noget for at være uartige …De ejer simpelthen ikke sådanne følelser !

Jeg er sikker på, at når killinger ødelægger noget, så er det fordi de forbinder det med ‘en sjov leg’ …Og med det i tankerne, så har vi som killingeejere ‘pligt’ til at sætte os ind i killingernes tankegang - Og simpelthen fjerne det vi ikke vil ha’ ødelagt - Præcis som vi gør, når der er små børn :slight_smile:

Det hjælper slet ikke at skælde og smælde …Killingen har jo kun haft det sjov, og forstår ikke hvorfor ‘mor’ råber sådan. …Fjern dine puder, og hav dem kun fremme når du kan vogte over dem. Hvis så Deep prøver at vandalisere den, mens du er der, så fjern ham fra stedet, og afled ham med noget andet, som er lige så spændende.

Killinger kan godt være en prøvelse …Jeg selv får RIGELIG med motion for tiden, Lucky har nemlig fundet ud af, at det er vildt spændende at hoppe op på overskabet på reolen, og derfra gå balance gang tværs over vores fladskærm …Og nu er der altså ikke mange centimeter på en fladskærm at gå på, og det medfører jo ofte at der skrider et bagben, som så sætter ret dybe ridser på plasmaskærmen …Det er vi IKKE vilde med, så det er med at være hurtige, og få hende pillet ned, inden hun når hen til fjernsynet, og ellers frem med noget spændende legetøj, som kan stjæle hendes opmærksomhed - Det er heldigvis kun en overgang :slight_smile:

[quote=Vivi_Fletcher;339841]Jeg bider aldrig mine katte i øret - og jeg har heller aldrig set kattemor gøre det ved sine killinger.
Jeg bruger nej eller fy - i en bestemt tone, men det virker jo kun, når man er der.

Det bedste og mest effektive er at fjerne muligheden, altså hovedpuden.
Luk døren til soveværelset eller fjern hovedpuden.[/quote]

Det var blot noget jeg fik at vide af en katteejer herindefra faktisk - at kattemor bider killingerne i øret når de virkelig tisser i nælderne.

Jeg føler mig faktisk ret skidt tilpas ved alt det her lige nu. Jeg føler lidt at jeg har lavet overgreb på den lille mis ved at reagere sådan. Jeg håber ikke i andre ser ned på mig nu fordi jeg har haft handlet forkert.

[quote=Gry Gressbakken;339849]Det var blot noget jeg fik at vide af en katteejer herindefra faktisk - at kattemor bider killingerne i øret når de virkelig tisser i nælderne.

Jeg føler mig faktisk ret skidt tilpas ved alt det her lige nu. Jeg føler lidt at jeg har lavet overgreb på den lille mis ved at reagere sådan. Jeg håber ikke i andre ser ned på mig nu fordi jeg har haft handlet forkert.[/quote]

Bare rolig Gry :slight_smile: …De små banditter er hårdføre, og du har jo på ingen måde mishandlet ham - Deep har glemt ALT om det allerede, og han er sikkert helt klar til nye skurkestreger …De er jo så dejlige frække :slight_smile:

Noget omgangen med heste især virkelig har lært mig er at det nytter intet at skældeud.
Hesten forstår det ikke og lærer ikke (sjældent) noget af det. Bid dine frustration og ærgelser i dig. Eller skrig/råb et sted hvor dyret ikke er, hvis det hele kammer over.

Og så brug enten negativ forstærkning eller positivt forstærkning.
Positiv virker klart bedst ved et dyr som katten, er min erfaring. (Dvs. ros, godbid, nus, legetøj, etc. når katten gør det ønskede)
Men negativ kan også bruges med lidt mere tålmodighed. Negativ forstærkning er når man f.eks. gentager nej (og gerne med øjenkontat) i et bestemt tonefald (men ikke råben) til katten stopper med at udføre adfærden. (Herhjemme er det især at sætte poterne op på sofabordet eller forsøge at gå fra sofaen og overpå sofabordet). Evt. så kan en finger der tapper på poten også være negativ forstærkning (ikke slå, bare tappe, evt. øge frekvensen, ikke intensiteten).

Edit: med den måde vi træner heste på nu om dage, så er det så tydeligt at bare meget få gentagelser med en ordentligt timet negativ forstærkning, så har hesten fanget det. Vi havde to træningssæsioner med den hest, jeg nu har part på, så var den gået fra at være signal forvirret på stald (gav sig udtryk i at den skrabede, gik frem og tilbage, til siderne, var urolig, slog med hovedet, fik forbenet over rebet) til at kunne stå helt roligt uden at være bundet. (det var signalerne fra rebene når den var bundet, der gjorde den så forvirret. Meget følsom hest, mere end de fleste, der godt kan finde ud af at stå bundet sådan )

Men råben og biden i øret osv., det lærer de altså ikke noget af, så det eneste det er, er afløb for frustration hos mennesket :slight_smile:

Det er ærgerligt;
men skælde ud nej…det kunne jeg ikke finde på.

Hvis mine laver noget de ikke må, løfter jeg en pegefinger og siger bestemt nej eller fyeee.

Tror heller ikke alt andet virker…

jeg har Zette som er helt sikker på at min mad er til hende,og hun har det med at tage detmed poten,men er jeg hurtig og løfter en finger alt i mens jeg siger nej, eller hmr hmr Zette…så ved hun godt at hun ikke må, men skal vente til jeg giver hende en bid

hverken tonya eller jeg skælder ud sån for alvor eller taler højt til vores katte, vi skal bare sige deres navne i et bestemt toneleje, så ved de med det samme at de er gale veje og stopper det de har gang i.
det vil ikke hjælpe en papaskid at skælde en kat ud, for alt hvad den gør ligger i dens natur og derfor ved den ikke hvad det er den har gjort galt

I betratning af at samtlige bandemedlemmer har den elendige vane at skulle gnide hele deres fjæs rundt i mit hoved og hvor ofte de så får tygget deres ører igennem af mig eller Jan, tvivler jeg på at rådet fungerer… i hvert fald ikek efter hensigten :wink:

Sådan en omgang skum er bare sjovt at lege med! Sådan er det…
Og har kræet blot prøvet det en gang, så fortsætter det… også selv om det er flere år siden man sidst havde adgang til at flænse løs… Erfaring fra Ting, hvis du skulle være i tvivl :smiley:

Jeg siger skarpt NEJ… fjerner katten… eller fjerner genstanden… hvad der nu virker bedst i selve situationen.
Og hvis det er skumgummi/latex eller hvad man nu kalder det, så siger erfaringen at det ikke skal være i samme rum som Ting… hun skal nemlig nok finde det og flænse det til atomer - storspindende over sin sjove leg…

Som der allerede er skrevet, så fjern genstanden der er i risikozonen for at blive ødelagt. Det er ikke uden grund nogle af os må leve uden blomster, gardiner, pynteting and so on:høhø:
Selvfølgelig tilgiver han dig, men det er en oplevelse der, hvis den gentages flere gange, kan ende i en kat der bliver nervøs og vil dukke sig når du hæver stemmen. I hans fintfølende ører lyder det jo som en tornado og samtidigt at påføre ham yderligere ubehag ved at bide ham i øret håber jeg er en engangsforteelse. Når en kat markerer ved at tage en anden kats øre i munden er det ikke noget der gør ondt, blot en besked om hertil og ikke længere.

Marina

Vi skal i vores omgang med dyr; heste, hunde, katte osv huske en meget væsentlig ting nemlig at de er dyr!

De tænker,føler og reagerer ikke som os mennesker.

Vi har taget dem ind i vores verden med pyntegenstande, puder osv men det betragter dem jo ikke som sådan. De er ikke bevidst ude på at ødelægge ting. De gør det fordi tænderne klør, de udlever deres jagtinstinkt eller fordi genstanden skaber frygt hos dem mv.

Det hjælper slet slet ikke at bruge menneske metoder på dyr så at skælde ud vha. en masse ord. Som Marina nævner giver det højest en sky kat der så vil reagere ved at tisse rundt omkring osv.

Selv om katte er solitære dyr fra naturens side, er de alligevel blivet “flokmindet” derfor er det her man kan sætte ind.

det nemmeste er naturligvis at flytte de ting man ikke ønsker at katten gør kål på, men jeg er altså vild med mine pyntegenstande, blomster og puder. Gør katten noget den ikke må, så flyt den og afvis den hvis den igen forsøger sin handling. Ignorere den mht. kæl sålænge den gør det uønskede først når den ikke kratter i puden kan man kæle for den og tale i rosende tone.

Gjorde mine rottweiler noget de ikke måtte ja så knurrede jeg og blottede tænder. Med briterne så hvæser jeg af dem. De forstår kun et sprog og det er deres eget, såvel det verbale som nonverbale sprog. Så studer dine kattes individuelle kropssprog og verbale sprog og brug det til at irettesætte dine katte.

Du vil med garanti føle dig komplet idiotisk de første par gange, men det virker!

Du skal ikke have det alt for dårligt over at have bidt ham! Men bare ikke gør det igen! Det er der ingen grund til. Der er mange andre måder at få ham væk fra tingen.

Her hjemme skælder vi ikke ud!! Vi siger nej. og ikke andet. Ikke deres navn eller noget, vil ikke have de tror at det også er en straf, eller hvad man kan sige…

Hvis fx Basil sætter sig ved bordet og gør klar til at springe op, så siger vi “nej” og kigger på ham. Så går han væk. Jeg tror godt han er klar over at han ikke må gå på det bord, men hvis der nu lige er noget gavepapir eller andet der rasler, så kan han jo ikke liiiige lade være med at gå der op.

Skælde ud, jeg har opgivet de sorte, de fatter jo ikke en bjælde :høhø:
Hvis jeg skælder Somalierne ud - de er jo gamle så de burde vide bedre - så siger jeg fyyyyyyy og så får jeg svar på tiltale. Blonde brokker sig og Dino går sin vej, eller også kommer de 2 op og slås, fordi den ene vil pointere hvad jeg mener :klapper:

Men ellers er det fyyyy kan du SÅ komme ned, eller kan du SÅ lade pigerne være, eller SÅ SLAP DOG AF, når de pludselig gør hinanden bange :høhø:. Er det noget der er sket for længe siden, så lader jeg det passere, for de aner ikke hvad jeg snakker om ellers :tihi:

Eller også er det bare at flytte katten, når den er i færd med at begå noget dumt, det nytter overhovedet ikke at hidse sig op, tværtimod.

Mai - Har nu altså læst nogle undersøgelser, der viser at det der med at mennesket påtager sig dyrets sprog i nogle situationer (men ikke normalt) kan skade mere end det gavner :slight_smile: Måske Helle Lenschow kan huske hvem, der har lavet dem. Jeg gjorde også selv sådan tidligere, men har fundet ud af at det andet virker bedre for mig (da jeg stoppede efter at have erfaret det) :slight_smile:

Jeg skælder kun minimalt ud. Hvis kattene i gang med at gøre noget som kan skade dem, som f.eks at bide i en ledning, tager jeg dem væk fra ledningen i første omgang og siger ‘nej, det må du altså ikke’, bare det at jeg er lidt vred, på almindelig menneskemaner forstår de altså fint, måske lige først efter et par gange. Men imellem det, kan jeg godt finde på at knurre, jeg efterligner Ninjo og går op i toneleje til slut i lyden, og det betyder ‘nej, du skal ikke gøre det igen’. Det vil jeg vove at påstå at de forstår, når de har forstået hvad det er, de ikke må gøre. De forstår det bedre end nej, men det er måske nok min egen skyld.

Men ellers så skælder jeg altså ikke ud, overhovedet. En situation hvor man kunne tro der er brug for skæld ud, men hvor der ikke er, kunne f.eks være når kattene roder med noget, som jeg ikke vil have, og de godt ved det (f.eks brødkassen), jeg kan finde på at komme stormende ud i køkkenet og evt. sige noget med mørk og vred stemme på vej derud, men når jeg kommer derud sidder katten (Gotcha altid) og straks siger miv og slikker sig på næsen (det gør hun altså), og så har vi begge forstået at hun gjorde noget hun ikke måtte, og hun nok skal lade være (lige indtil hun igen har glemt at hun skulle lade være, selvf.). :høhø:

Men sådan en langtrukken ‘nu skal jeg forklare dig hvor meget fy det er, det du lige har gjort’ kommer man ingen vegne med. Katten har for længst glemt hvad det handler om, og vil kun blive utryg ved personen som skælder ud. Ikke en god måde at bonde med sin kat, for at sige det mildt.

Da jeg i sin tid lærte om dyreadfærd var det metoden…Der kommer hele tiden nye til og jeg har desværre ikke læst den undersøgelse du omtaler.

Personligt opfatter og tillægger jeg ikke mine dyr menneskelige luner/følesler mv. og derfor er min socialisering af dem ligeledes præget af at kommunikere med dem på en måde, jeg mener, de kan relatere til.

Jeg har socialiserede mange hunde med den metode og ligeledes min datters katte. Jeg havde nogle gode og harmoniske rottweilere og kattene ser også ud til at trives, så jeg tror på at den positive virkning.

Høje lyde og fysisk straf har jeg derimod alrig oplevet gøre andet end skade på dyrets psyke.