Hvordan trives kat med at rejse - gener eller tilvænning?

Hej alle, tak for at jeg må være med her i forum.
Jeg vil gerne spørge, hvilke erfaringer I har gjort med at rejse med jeres kat. Vi er en international familie og rejser meget, og her har vi haft vores kat med, både fly, bil og færge, bl.a. til sommerhus i Estland. Det gik fint, ikke super populært, men alligevel uproblematisk. Vores kat var en europé, og vi fik gode råd om rejser af hendes opdræts-mor, som rejste på udstillinger med sine katte. Spørgsmålet er, om de kunne trives med at rejse, fordi de var racekatte, eller fordi de var vant til det.
Desværre forsvandt vores søde kat sporløst i november. Nu tænker vi på, om en evt ny kat vil kunne trives ligeså godt med at rejse - hvis det fx bliver en huskat. Bekendte fortæller, at det skal vi ikke regne med.
Derfor vil jeg blive rigtig glad for at høre om jeres erfaringer.

Hej og velkommen herinde :smiley:

Som jeres europé-opdrætter udstiller jeg, og mine katte kommer med på lange ture til udlandet. Jeg har ingen problemer haft, udover at min ene kat (somali) helst ikke vil sidde alene i sin transportkasse.
Jeg tror, at det til dels har noget at gøre med tilvænning og med kattens sind. Nogle katte trives simpelthen ikke med så meget og lang transport, mens andre tager det i stiv pote. Mange opdrættere har et rigtig godt indblik i, hvordan deres kattes/killingers sind er, og hvilke af disse der vil trives i jeres livsstil. Når du siger huskat, så ved jeg ikke, om I har tænkt jer at opsøge et internat eller et opdræt eller noget tredje? :slight_smile: Min bekymring ville være, hvis sælger ikke kender sine killinger/katte godt nok - men, huskatte er lige så forskellige som nogle racekatte, så det er svært at vide :slight_smile:

Jeg håber, at I finder den helt rette kat for jer, og jeg er ked af, at jeres søde kat forsvandt :hjerte:

Ps. Mine racer er somali og norsk skovkat. Alle har det fint med transport :slight_smile:

Vi havde i sin tid en vældig sej huskat, Mikkel.
image

Han var hentet på en gård i nærheden af Støvring. Han blev hen ad vejen slæbt med på katteudstilling. Og det tog lidt om sig :slight_smile: Han turnerede Europa rundt med os, og han vandt best in show huskat i Tyskland, Holland, Monaco, Italien og Østrig - og mange gange i Danmark. Han var helt cool med at køre bil. Men det var nok mest held, for han kom lidt sent igang, og hvis de skal lære det, så er det klart lettest som killing. Jeg tror ikke racekatte er bedre til at lære det, men nogle af dem er nok mere grundigt håndteret og udsat for lidt af hvert som killinger, der kan forberede dem på at køre bil. Men træning er omdrejningspunktet. Jeg har senest for et par år siden sendt et par killinger til Indien. De blev forsinkede undervejs, så fra de tog hjemmefra til de var i nyt hjem i Indien gik der 56 timer. De havde en fest på 2 hotelværelser undervejs og sagde ikke et pip i flyet. De var nemlig vante til at køre i bil hjemmefra - øvelse gør mester :slight_smile:
VH
Susanne

2 Synes om

Tak for jeres svar, Pernille og Susanne:smiley: Super dejligt at høre om nogle positive rejseerfaringer! Det var da noget af en rejse, helt til Indien, sikke nogle seje katte! Jeg kan forstå på jer, at det nok især handler om tilvænning, men at kattens sind også spiller ind
Vi overvejer både huskat og europé, både internat, opdræt og dba. Det er jo killingesæson, så vi tænker der må komme noget op på et tidspunkt. Så god pointe, om sælger kender killingerne godt.
Ja, det var så trist med vores Kiisu, som forsvandt - jeg kom oprindelig med i gruppen, fordi jeg tænkte at jeg kunne efterlyse her også - ved siden af alle de andre steder, FB, registre osv. Og så kom jeg væk fra det. Prøver lige, om jeg kan finde ud af at uploade et foto af hende:

3 Synes om